Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 1039 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Den indvandrede Befolkning - Nordamerikanske Fristater - Nordamerikanske Fristater. Alm. Topografi

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Indlandet. Sidst, men ikke mindst, vil dog selve
N.’s Verdensbeliggenhed i Forhold til
Jordens vigtigste Markeder være af afgørende Bet.
for den fremtidige Udvikling. (Litt.: M. Vahl
og G. Hatt, »Jorden og Menneskelivet«, Bd I
[Kbhvn 1922]; I. C. Russell, North America
[London 1904]; E. Deckert, »Nordamerika«
[3. Opl., Leipzig og Wien 1913]; J. W.
Harsliberger, Phytogeographic Survey of North
America [Leipzig og New York 1911]; C.
Wissler, The American Indian [2. Udg., New York
1922]; »Grønland i 200-Aaret for Hans Egede’s
Landing« [2 Bd, Kbhvn 1921]; A. H. Brooks</sp>,
Geography and Geology of Alaska [Washington
1906]; A. J. Herbertson & O. J. R.
Howarth, Oxford Survey of the British Empire,
Bd IV [Oxford 1914]; W. M. Davis, The U. S.
of North America [Mill, International
Geography, London 1909]; J. Bryce, The American
Commonwealth [2 Bd, London 1911]; E. C.
Semple, American History and its Geographic
Conditions [Boston 1903]; K. Sapper,
»Wirtschaftsgeographie von Mexico« [Halle 1907]; D.
G. Munroe, The 5 Republics of Central
America [New York 1918]; A. H. Verrill, Cuba
past and present [New York 1914]. Se i øvrigt
de enkelte Lande).
K. B.-S.

Nordamerikanske Fristater, United
States of America, U. S. A., omfatter
43 % af Nordamerikas Areal og 74 % af
Verdensdelens Befolkning. Politisk, økonomisk
og kulturelt har dette vældige Statslegeme en
afgjort Overvægt over alle andre Statsdannelser
i den vestlige Hemisfære, et Forhold, der har
bidraget til at fæstne den i mange Lande alm.
Sprogbrug at anvende Navnene Amerika og
Amerikanere som Betegnelse for U. S. A. og
dets Borgere.

Oversigt over Indholdet.

	Side
Alm. Topografi	1039
Befolkningsforhold	1042
Næringsveje	1048
Handel, Industri m. m.	1053
Forfatning og Forvaltning	1057
Hær og Søværn	1059
Litteratur	1063
Historie	1068

Alm. Topografi.

Grænser. Med Territoriet Alaska (s. d.) er
Arealet af U. S. A. 9370000 km² eller ikke meget
mindre end hele Europa. U. S. A. i snævrere
Forstand, Landet mellem Kanada, og Meksiko,
er 7840000 km². Det beskyltes af det atlantiske
Ocean i Ø., den meksikanske Golf i S. og
Stillehavet i V. Naar mindre Indskæringer og
Øer ikke medregnes, er den atlantiske Kyst 3270
km lang, Golfkysten 2965 km, den pacifiske Kyst
2895 km. Grænsen mod Kanada er over 5600
km, medens den meksikanske Grænse kun er
2870 km, hvilket beror paa, at Kontinentet er
smallere mod S. Større Interesse har det, at
Grænsen mod Mexiko i højere Grad end den
kanadiske Grænse følger naturlige Linier. Fra
den meksikanske Golf til El Paso del Norte
dannes Grænsen af Rio Grande (1745 km);
herfra følger den i Hovedsagen Gila Flodens
sydlige Vandskel, og gaar fra Gilas Udmunding i
Rio Colorado i lige Linie med omtr. vestlig
Retning til et Punkt, der ligger en eng. Mil
S. f. San Diego ved Stillehavet. Ved
Fastsættelsen af denne Grænse, der er Resultatet af Krig,
er det især militære Hensyn, der har gjort sig
gældende. Rio Grande er, som enhver anden
betydelig Flod, en vigtig strategisk Linie. 1848
lagdes Grænseliniens vestligere Del ved Gila
Floden; men da denne Grænse overlod den
væsentlige Del af Gila-Sænkningen til Mexiko
og derved overskar de naturlige
Kommunikationslinier mellem de amer. Forter ved Rio
Grande og dem ved Gila, blev Grænsen 1853
lagt saa langt mod S., at hele Gilas Opland
kom under U. S. A., et Forhold, som siden
fik Bet. ved Bygningen af den sydlige
Pacifikbane, der er ført gennem Gila-Lavningen. —
Den kanadiske Grænse bestaar af en østlig og
en vestlig Del, som er udpræget forsk.; fra den
atlantiske Kyst til Lake of the Woods i
Minnesota har Grænsen et meget bugtet Forløb med
Tilknytning til naturlige Linier, særlig St
Lawrences Flodsystem. V. f. Lake of the Woods
er Grænsen derimod en lige Linie, der følger
den 49. Breddecirkel. Grænsens østlige Del er i
Hovedsagen et Resultat af Kolonisationshistorien;
der er kæmpet om den, først mellem
britiske Nybyggere i New England og franske i
St Lawrence-Landet, siden mellem U. S. A. og
det britiske Rige. I sine Enkeltheder blev den
først fastsat efter megen diplomatisk Strid 1842.
Fra Fundy Bugten gaar Grænsen op langs St
Croix Floden til dennes Kildesø, derfra videre
mod N. til St John River, følger paa en
Strækning denne Flod og en af dens Bifloder og
bøjer derefter mod SV., delvis følgende
Vandskellet mellem St Lawrence og New Englands
Floder, indtil den naar den 45. Breddekreds,
som den følger med stik vestlig Retning indtil
St Lawrence. Videre er Grænsen lagt gennem
St Lawrence Floden, Ontario Søen, Niagara
Floden, Erie Søen, St Clair Søen og Floden,
Huron Søen, St Mary Floden, Øvre-Søen, Pigeon
River, Rainy Lake, Rainy River og Lake of the
Woods. Baade fra kanadisk og fra amer. Side
har denne Grænselinie været Genstand for
Kritik. Staten Maine skyder sig som en Kile op
mellem de to kanadiske Provinser New
Brunswick og Quebec, og som Følge deraf gaar de
korteste Færdselslinier mellem New
Brunswick og Montreal ad amer. Jernbaner. Til
Gengæld er St Lawrence, hvis nedre Løb helt
tilhører Kanada, en Færdselsaare af vital Bet. for
de omkr. de store Søer liggende Landskaber
og ikke mindst for den U. S. A. tilhørende Del
af Sølandet, der rummer en Række af vigtige
Havnebyer (Chicago, Detroit, Toledo, Cleveland,
Buffalo o. fl.). Dersom Forholdet mellem
Kanada og U. S. A. var mindre godt, kunde
Grænsen meget vel give Anledning til Rivninger.
Men at der raader en fredelig Forstaaelse
mellem disse to Naboer, det ses bl. a. deraf, at
Grænsen ikke paa nogen af Siderne er
beskyttet ved Fæstningsværker, og ifølge en
Overenskomst af 1817 holder U. S. A. og den britiske
Regering hver kun 4 smaa Krigsskibe paa de
store Søer. At Grænsen V. f. Lake of the Woods
følger en Breddecirkel, hidrører væsentlig
derfra, at disse vestlige Egne var ret ukendte, da
U. S. A. og det britiske Rige delte Landet
mellem sig. Allerede 1818 blev det bestemt, at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>