Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nordamerika - Nordamerika. Den indvandrede Befolkning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
U. S. A. vokset til den ny Verdens førende
Stormagt med en i kommerciel og strategisk
Henseende central Stilling mellem Jordens vigtigste
Oceaner og derfra atter til et Verdensimperium
med betydelige, pacifiske Interesser (Hawaii,
Samoa, Filippinerne). Ganske vist har N.’s ringe
geogr. Leddeling en væsentlig Andel i dette
Riges Vækst; men uden Tvivl har det ogsaa haft
stor Bet., at Fremrykningen mod V. væsentlig
falder sammen med Samfærdselsmidlernes store
Udvikling. Ikke blot geogr. Forhold, men ogsaa
den moderne Teknik (Jernbanerne,
Panamá-Kanalen) binder derfor U. S. A. sammen. Paa
lgn. Maade betinger Kolonisationens Ungdom
de kun delvis udnyttede Rigdomme. Denne
Mængde paa de fleste Raastoffer, Beliggenheden
med nem Adgang til alle Sider og en energisk
Befolkning har bragt U. S. A. frem i første Rk.
De latinske Republikkers Bet. er langt mindre,
end deres rige Hjælpekilder berettiger dem til.
Skylden ligger for en stor Del i Befolkningens
Urolighed og politiske Umodenhed, som
medfører utallige Revolutioner, men vel ogsaa til
Dels i det visse Steder vanskelige Klima.
Gaar vi over til de europ. Besiddelser, da er
Kanada endnu Mulighedernes Land og har
sikkert langtfra naaet Toppunktet af sin Bet., om
end denne p. Gr. a. Naturforholdene aldrig vil
kunne naa op paa Siden af U. S. A.’s. Landet
er en selvstyrende Dominion inden for det
britiske Rige, og ved en Vurdering af
Magtforholdene maa det derfor erindres, at Kanada har
dette i Ryggen. Newfoundland vil antagelig
engang gaa op i Dominion of Canada, men hidtil
er Tilknytningen mislykket p. Gr. a. Øens store
Statsgæld. De øvrige, britiske Besiddelser har
ingen større, økonomisk Bet., men er i
strategisk Henseende uvurderlige Led af Imperiet.
Bermudas Isds. er en overmaade vigtig
Flaadestation, og de vestindiske Øer tillader
Storbritannien at holde et vaagent Øje med
Panama-Kanalen. Britisk Vestindien bestaar af Bahama
Isds., Leeward Isds. (Antigua, St Kitts, Dominica
m. fl.), Windward Isds. (Sta. Lucia, St Vincent,
Grenada og Grenadinerne), Barbados og
Jamaica, hvortil i politisk Henseende ogsaa regnes de
fra et geogr. Synspunkt sydamer. Øer Trinidad
og Tobago samt Britisk Honduras og Guiana.
Frankrigs Hævdelse af de to ubetydelige
Klippeøer St Pierre og Miquelon skyldes som nævnt
Fiskeriet paa Newfoundlands-Bankerne. I
Vestindien ejer Frankrig Guadeloupe, St
Barthélemy, Marie Galante, Martinique m. fl., hvis
Stilling til en vis Grad er styrket ved Nærheden af
den fr. Koloni i Guiana, men p. Gr. a. dennes
ringe Udvikling betyder det ikke stort. Noget
lgn. gælder om de hollandske Øer: det sydlige
St Martin, St Eustatius og Saba, sammen med
hvilke ogsaa de sydamer. Øer Curaçao, Aruba og
Bonaire regnes. Baade Frankrigs og Hollands
Hovedinteresser ligger i andre Verdensdele.
U. S. A.’s Erhvervelse af Porto Rico og de
tidligere danske Virgin Isds. skyldes for en stor
Del strategiske Hensyn (Panama-Kanalen!). I
øvrigt maa det bemærkes, at den politiske
Splittethed i Vestindien næppe er til Gavn for den
økonomiske Udvikling. Bl. alle europ.
Besiddelser indtager Grønland en Særstilling, idet
Omsorgen for den indfødte Befolkning her ligger til
Grund for Koloniens Drift.
3) Økonomiske Forhold. Den tætteste
Befolkning i N. findes dels i et Bælte fra de
mellemste, atlantiske Stater i U. S. A. mod V.
til Mississippi, dels paa Mexikos sydlige
Højslette og paa de smaa Antiller. Det først nævnte
Omraade svarer til Brændpunktet for
Verdensdelens Erhvervsliv; men i øvrigt genspejler
Folketætheden kun delvis Landets økonomiske
Værdi. De svagere befolkede, sydlige Dele af
U. S. A. fra Atlanterhavet til hen mod 100°
v. L. er Jordens vigtigste Bomuldsland,
hvorimod de tæt befolkede smaa Antiller har mistet
overordentlig meget af deres økonomiske Bet.
N.’s Vigtighed for det moderne Liv ses deraf,
at U. S. A. af alle Lande paa Jorden
frembringer mest Hvede, Majs, Tobak, Bomuld, Kul,
Jern og Kobber. Desuden produceres store
Mængder af Havre, Guld, Sølv, Kvægsølv, Bly
og Petroleum, og der findes et større Antal
Hornkvæg og Svin end i noget andet Land.
Kanada er et vigtigt Land- og Skovbrugsland,
men indeholder ogsaa store Mineralskatte, og
Mexiko er som Sølvland Nr 1, som
Kobberland Nr 2 paa Jorden. For Landbruget falder
N.-A. i forsk. Bælter. S. f. Naaleskovene, hvor
Skovhugst er af stor Vigtighed, og ved hvis
Kyster Verdens største Lakse- og Torskefiskeri
finder Sted, møder vi først Havrebæltet i
Kanadas og det nordlige U. S. A.’s atlantiske
Kystegne. Den nordlige Præri og Omraadet S. f. de
laurentiske Søer udgør Hvededistriktet, hvortil
slutter sig et lgn. i U. S. A.’s pacifiske Stater.
Dernæst følger Majs- og Tobaksbæltet mellem
41° og 36° n. Br., S. derfor Bomuldisbæltet og
ved Golfen Ris- og Sukkerrørsbæltet. I det
tropiske N.-A. dyrkes bl. a. Tobak, Sukkerrør,
Kaffe og Kakao. I mange Tilfælde er
Produktionen imidlertid saa stærk, at den kun kan
karakteriseres som Rovdrift.
Denne Overflod af Raastoffer har især i U. S. A.
avlet en Industri, som i Alsidighed svarer til
Landets Størrelse, og som med Held har optaget
Kampen med andre Landes Frembringelser paa
udenlandske Markeder. Navnlig vigtig er
Tilvirkning af Næringsmidler samt Jern- og
Tekstilfagene. Handelen er tiltaget i et saadant
Omfang, at U. S. A. efter Verdenskrigen staar som
det Land, der ejer den største Udenrigshandel.
N. som Helhed udfører af Raastoffer
Hvede, Majs, Tobak, Bomuld, Træ, Kvæg,
Petroleum, Guld, Sølv, Kobber, Kaffe, Kakao og
Sukker, af Industriprodukter Mel,
Tobaksfabrikater, Bomuldsvarer, Kød, Jern- og Staalvarer.
Derimod indføres Te, Uld, Silke og en Del
Industrigenstande. Samfærdselen lettes indadtil
ikke blot af de store Vandveje, St Lawrence- og
Mississippi-Systemerne, men ved Anlægget af
talrige Jernbaner. For Samkvem med de øvrige
Verdensdele har det været af enestaaende Bet.,
at netop den Kyst, som vender mod Europa, fra
Naturens Haand er udstyret med en Række
ypperlige Havne med ret let Forbindelse med
de indre Landsdele. N.’s Bagside er mod V.,
hvor ganske vist den nordlige Del af Kysten
ejer mange udmærkede Havne, men hvor de
pacifiske Bjerge besværliggør Adgangene til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
