Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newfoundlands-Banken - Newgate - New Hampshire
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mod Ø. er den »Store N.-B.« ved noget dybere
Vand skilt fra den mindre »Flemish Cap«
(Flamske Hue); mod SV. gaar den over i Green
Bank og St. Pierre-Bank. Selve N.-B. har et
Areal paa c. 120000 km2. Bunden, der dækkes
af 45—100 m dybe Vandmasser, er særdeles
jævn, naar undtages et Par isolerede Klipper,
Virgin Rocks, og en enkelt Fordybning. Bankens
Rand røber sig ved en Slags Brænding, skønt
Dybden her er 100 m; derimod er dens
Vandoverflade rolig og vilde være saa sikker at
befare som en Havn, hvis ikke Isbjergene, der
hidføres af den kolde Labrador-Strøm, de
hyppige Taager og i Fisketiden de talrige Fartøjer
gjorde den usikker. Man har hyppig paastaaet,
at N. var opstaaet og stadig voksede af de
Masser, Isbjergene maatte afgive ved Mødet med
den varme Golfstrøm. Imidlertid viser
Iagttagelserne, at disse Aflejringer spiller en saare ringe
Rolle, og at N.-B. maa betragtes som hørende
til det amer. Fastlands opr. Relief. Bunden
bestaar dog ikke af den nøgne Klippe, men af
Sand og Grus med talrige Muslingeskaller. Paa
Banken findes et rigt Dyreliv af Bløddyr og
Krebsdyr med deres Yngel, Smaafisk,
Helleflynder og især Kabliov, der giver Anledning til de
store Fiskerier, som gaar tilbage til Beg. af 16.
Aarh., og hvori deltager foruden
Newfoundlænderne Englænderne, Franskmændene og
Amerikanerne. 1920 deltog 50 newfoundl. Skibe (3154
Nettotons) med 793 Mand, der fangede 9446000 t
Torsk. Fisketiden begynder i Apr. og varer hele
Sommeren. Fra Skonnerter sejler Baade ud,
hver med 2 Mand, der med Liner og Kroge
fanger Torsken — især paa 35—90 m’s Dybde.
Den fr. Regering, der har Blik for, hvilken
udmærket Skole for Marinen Fiskerierne er, giver
en Præmie saavel til hver Mand, der tager Hyre
paa et Fiskerskib, som for Fangstens Størrelse.
De fr. Skibe er især fra Kanalhavnene St Malo
og Dieppe. — Over N.-B. gaar den korteste Vej
New York—Kanalen; dog gaar Dampskibsruten
kun fra Aug. til Jan. over Banken; i den øvrige
Tid forlægges den S. f. denne af Hensyn til
Isbjerge og den tætte Taage, der er en Følge af
den ofte betydelige Temperaturforskel, som er
mellem Luften og Vandfladen. (Litt.: Schott,
»Geographie des Atlantischen Oceans«
[Hamburg 1912]; Murray og Hjorth,
»Atlanterhavet« [Kria 1912]).
(H. P. S.). G. G.
Newgate [↱nju.git, -gət, -geit, -gät], ældste
Fængsel i London (s. d. S. 1014).
New Hampshire [↱nju.-↱häm(p)∫ə.] (forkortet
N. H.), en af de nordøstligste Stater i U. S. A.,
grænser mod S. til Massachusetts, mod V. til
Vermont, mod Nord paa en kort Strækning til
Dominion of Canada, imod Ø. til Maine og paa
en Strækning af 25 km til Atlanterhavet. Arealet
er 24195 km2 med (1920) 443083 Indb. ell. 18,3
pr km2. Med Undtagelse af den lave, sandede,
30 km brede Kystslette er N. H. opfyldt af
Alleghany-Kædens nordøstlige Fortsættelse, der
her væsentligst bestaar af Granit og Gnejs, som
man hyppig ser træde frem i Dagen mellem de
mørke Naaletræer. I Dalene er Morænelaget
tykkere, ell. der findes Smeltevandsaflejringer
(Merrimac Dalen). Mod Nord ligger
Bjergmassivet White Mountains med Kulminationspunktet
Mt. Washington (1918 m), der om Sommeren
tiltrækker mange Turister. Bl. de flere
Hundrede Søer, der i er opstaaet i Istiden, er
Winnipiseogee (143 m o. H.) den største. Floderne
har som oftest Vandfald og Strømsnævringer og
giver derved Drivkraft for Industrien. Foruden
Merrimac og Grænsefloden Connecticut omtales
Piscataqua, som er den eneste, der i N. H.
udmunder i Havet, hvor den danner Statens
eneste gode Havn, Portsmouth. Øgruppen Isles
of Shoals, der ligger c. 30 km fra Kysten,
regnes til N. H. Klimaet er trods Havets
Nærhed mere fastlandsagtigt end Danmarks —
Sommeren varmere, Vinteren koldere end vor.
Nedbøren er c. 1170 mm. Bjergene bærer enten
gode Græsgange ell. Naaleskove (især Gran),
iblandet et stort Antal Løvtræarter, især Ahorn,
Bøg og Birk, hvoraf mange yder fortrinligt
Tømmer. Bjørne, Ulve og Hjorte forekommer
endnu, og i Floderne er Laksene talrige. Den
opr. europæiske Befolkning var især Skotter og
protestantiske Irer. Indbyggertallet stiger nu
kun langsomt. Den 10-aarige Tilvækst var 1900:
35000, 1910, 19000 og 1920 kun 13000. 49,9 % af
Befolkningen er Mænd. 1920 var 20,6 % Hvide,
født uden for U. S. A., 52274 Kanadiere (57 %
af alle Indvandrere), 7908 Irlændere. 5280
Grækere, 4367 Englændere, 3997 Polakker, 3467
Russere, 2074 Italienere, 1886 Svenskere og 1714
Tyskere. 63 % af Indb. bor i Byerne. — 63 %
af Befolkningen tilhører den rom.-kat. Kirke.
1921 fandtes 1964 Elementarskoler med 71692
Elever og 2361 Lærere (overvejende
Lærerinder). Der er 2 Universiteter (2984 Studenter)
foruden højere Skoler. Staten har, især efter
Krigen, forøget Udgifterne til Skolerne
betydeligt. — Som i alle de nordøstlige Stater er
Agerbruget i N. H. inde i en Nedgangsperiode,
idet Landbrugerne dels gaar til de vestlige
Stater, dels til Byerne og Industrien. Da man
begyndte at dyrke Præriens frugtbare Jord,
forlod Folk nemlig de daarligste og mest udpinte
Farme i N. H., hvis Agerbrug aldeles ikke
kunde konkurrere med Vestens. Mens N. H.
1880 havde 32181 Farme i Drift, var der 1920
kun 20523 (endog i de sidste 10 Aar var Tallet
gaaet ned med 24 %). Forladte
Landejendomme, snart tilgroede med den opr. Vegetation, er
ikke sjældne. 1920 var 30 % af Farmene
overprioriterede. En Del Farme, navnlig mod N. i
naturskønne Omgivelser, omdannes til at
modtage Sommergæster o. l. Landbruget gik ellers
over til Kvægavl, Mejeridrift, Hønseavl og
Frugtavl. Kun c. 25 % af N. H.’s Areal er under
Kultur, og kun 18 % af Befolkningen driver
Agerbrug. — 1922 var Høhøsten 585000 t.
Kartofler (c. 363000 Tdr) var næstvigtigst. 1909—19
er Frugtavlen (Æbler, Pærer, Druer) gaaet
stærkest frem i Værdi. (231 %). Ogsaa
Produktionen af Sukker (fra Ahorn) er tiltaget meget.
1921 fandtes 39000 Heste, 171000 Stkr
Hornkvæg, 31000 Faar og 57000 Svin — af alle Slags
færre end i 1890. Skovene dækker c. 2/3 af N. H.;
de er mest i privat Eje. Skovhugsten (med
tilhørende Savmølle- og Papirindustri) er en af
de vigtigste Næringsveje. N. H. kaldes the
Granite State, og dens Granit anvendes vidt omkr.
Glimmerbrydningen var engang vigtig, men nu
ringe. Andre Mineraler er ikke af Bet. —
Industrien findes — bortset fra Skovbruget — kun
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
