Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Newfoundland - Newfoundlands-Banken
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Befolkningen er (1921) delt omtr. ligeligt mellem
den rom.-kat., anglikanske og metodistiske Kirke
(herunder Frelsens Hær: 13051). Oplysningen
er ikke god. 1921 fandtes 1107 Skoler (med en
aarlig Udgift paa 835000 $), der langt
overvejende opretholdes af Kirkesamfundene.
Befolkningen samler sig næsten udelukkende paa
Halvøen Avalon, ved de dybe Fjorde i Øens
sydøstlige Del og mod SV. ved St.-Georges-Bugten
og Kap Ray. Kun i SØ. spiller Agerbrug
overhovedet nogen Rolle; i det Indre kunde det
maaske bedst drives, men der er folketomt.
C. 40000 ha er opdyrket. Udbyttet for hele N.
opgives (1921) til: Hø 2,5 Mill. $, Kartofler 1,6
Mill. $, Kaal 0,4 Mill. $, Havre 0,001 Mill. $.
Kvægbestanden udgjorde 1921 16145 Heste, 27789
Stkr. Hornkvæg, 86145 Faar, 14110 Svin samt en
stor Mængde Fjerkræ. 1907 indførtes fra Norge
Rener til det nordlige N., de synes at trives
udmærket. Den berømte Newfoundland’ske
Hunderace er nu næsten udslettet som Følge af
Krydsninger. Skovhugst er især i de senere Aar
blevet af stor Bet. først ved Kysten, nu ogsaa
i det Indre, især ved Exploits River og Humber;
moderne Savmøller og Fabrikker er anlagt. N.’s
overordentlig rige Jernlejer ved Kysten anslaas
til 3600 Mill. t; der udførtes 1920—21: 607982 t.
Desuden brydes Kobber, Svovlkis og Kul i
mindre Mængde. Asbest, Petroleum, Sølv og Bly er
ogsaa fundet. N.’s vigtigste Næringsvej er dog
Fiskeri. Forholdet var (1911) saaledes, at
Landbruget sysselsatte 2915 Arbejdere, Minedriften
2260, Industri og Haandværk 5376 og Fiskeriet
67040. Under Fiskeriet kan ogsaa omtales
Sæljagten, der drives i sidste Halvdel af Marts og
særlig ved Kysten af Labrador, men hvis
Udbytte er gaaet stærkt ned. Ved Mundingen af de
større Vandløb drives om Sommeren
Laksefangst; desuden fanges Sild, Helleflynder og
Hummer, men fremfor alt Torsk. Torsken
fiskes dels paa Newfoundlands-Banken
(s. d.), dels (og især) ved Kysterne. I
Kystfiskeriet deltog (1920) 14800 smaa Sejlskibe (incl.
Motorbaade) med 37320 Mand. Udbyttet her
var: 134000 t, Værdi 18,7 Mill. $, Hummer 2,3
Mill. Stkr, Sæler 83985 Stkr (1922: 126031 Stkr).
— Øen havde (1921) 3352 Sejlskibe (150954 Reg. T.)
og 147 Dampere (23361 Reg. T.). Skibsbesøget var
1,8 Mill. t, hvoraf 1,4 var eng. 1921 indførtes —
især fra Kanada og U. S. A. — Mel (4,1 Mill. $),
Isenkram (3,3 Mill. $), Tekstilvarer og Kul (hver
2,5 Mill. $). Udførselen bestaar især af Torsk
(c. 178000 t, 13,3 Mill. $), Papirmasse (19864 t)
og Papir (80719 t), i alt 4,9 Mill. $, Sild og
Jernmalm (hver c. 0,7 Mill. $), desuden
Levertran, Hummer i Daaser, Sælolie og -skind. De
største Aftagere er England, Portugal, Spanien,
Italien og Brasilien. Eksporten er lidt større
end Importen (1921—22: 4,0 Mill. £ mod 3,7 Mill.
£). 1920—21 var Statsindtægterne 1,7 Mill. £,
Udgifterne 2,3 Mill. £, Statsgælden (1920) 43 Mill. $.
1922 fandtes 1530 km Jernbane (hvoraf 1455 km
er Statens); Hovedlinien gaar fra St. Johns til
Port aux Basques, overalt ret nær Kysten og
har Forbindelse med Kystdamperfart. 1919 var
der 7403 km Telegraflinie, 1553 km
Telefonlinie, desuden flere Radiostationer. 4
transatlantiske Kabler udgaar fra N. — En kongevalgt
Guvernør, ved hvis Side staar et Ministerium
paa indtil 9 Medlemmer, har den udøvende
Magt, og den lovgivende er i Hænderne paa et
Raad paa højst 24 Medlemmer, der udnævnes
livsvarig af Guvernøren, samt en Forsamling
paa 36 folkevalgte Medlemmer. Kvinder (1922)
har ikke Stemmeret. Hovedstaden er St. Johns.
Under samme Styrelse som N. er henlagt Kysten
af Labrador, der udgør 310800 km2 med (1919)
3647 Indb. — N. besøgtes af Skandinaverne i 11.
Aarh. og er sikkert deres Helluland. 1497
genfandtes det af John Cabot, der tog det i
Besiddelse for England. Fra 1504 drog eng.,
bretonske, baskiske og portug. Flaader paa
regelmæssigt Fiskeri ved N. Fra 1524 regnede
Franskmændene Øen for deres. Alle de Forsøg,
Englænderne gjorde paa at fordrive dem, strandede
i et Aarh.; men, medens Franskmændene kun
kom om Sommeren, grundede Englænderne
virkelige Kolonier, navnlig paa Halvøen Avalon.
1696 boede her 2000 Englændere og kun 400
Franskmænd. Ved Freden i Utrecht 1713
afstodes Øen endelig til England, mod at Frankrig
beholdt Eneretten til at fiske og tørre Fisk paa
c. Halvdelen af Kysten; denne »French Shore«
indskrænkedes dog 1783 til Vestkysten og en
Del af Nordkysten, og man indskærpede, at
Eneretten kun gjaldt fra Marts til Septbr.
Overenskomsten fornyedes 1814, 1815, 1857 og 1884.
Under Revolutionskrigene havde imidlertid det
fr. Fiskeri været afbrudt i 25 Aar, og under
dette Tidsrum havde Nybyggere, der først nu i
Antal overgik de aarligt tilbagevendende
britiske Fiskere, nedsat sig overalt paa Øen, ogsaa
paa French Shore, hvilket dog lige til 1881
ignoreredes af de eng. Myndigheder. Forholdet
mellem Franskmænd og Kolonister var taaleligt
indtil 1885, da Torsken forsvandt fra N.’s Kyster.
Newfoundlænderne kastede sig over Hummeravl
og Hummerfangst, og da Franskmændene
vilde følge efter, forsøgte man at nægte dem
dette, idet man sagde, at de havde Ret til
Fangst af Fisk, men ikke af Hummer, der var
et Krebsdyr. 1900 fandtes der dog 15 fr.
Hummeretablissementer og 59 eng. Englands
Forpligtelse fra 1783 til at fjerne alle britiske
Nybyggere fra de fr. Kyststrækninger (den
saakaldte »treaty-shore«) hindrede dem i at
udnytte Landet fuldt ud og blev Anledning til en
heftig diplomatisk engelsk-fransk Konflikt, der
dog 1904 fik en fredelig Løsning samtidig med
Afgørelsen af det marokkansk-ægyptiske
Spørgsmaal: den gl franske Eneret paa N. bortfaldt,
derimod har fr. Fiskere Ret til at fiske (ogsaa
Hummer) paa N.’s nordlige Kystterritorium,
men er under samme Lov som eng. — U. S. A.’s
Kapital havde tidligere megen Indflydelse paa
N., men staar nu tilbage for Kanadas. Der har
været Planer om Indlemmelse enten i U. S. A.
ell. i Dominion of Canada (1895), men bl. a. har
N.’s uheldige finansielle Tilstand forhindret
disse Planer. (Litt.: Perret, La Géographie
de Terre-Neuve [Paris 1914]; Rogers, Hist.
Geog. of British Colonies (Newfoundland)
[Oxford 1911]).
G. G.
Newfoundlands-Banken [↱nju.↱fa^und £əndz-],
den store undersøiske Terrasse, der
fra Øen Newfoundland strækker sig 500 km
mod SØ., og hvis Bund gaar ret brat ned, i S.
endog i en af de største Dybder i Atlanterhavet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
