Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Naumann, Johann Friedrich - Naumann, 1) Johann Gottlieb, 2) Emil - Naumannit - Naumburg - Naumburgia - Naupaktos - Nauplia - Nauplios - Nauplie - Nauplius - Naur - Nauru
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Resultat af en Rejse til Sylt udgav han 1824 »Ueber
den Haushalt der nordischen Seevögel« med en
indgaaende Beskrivelse af Øens rige Fugleliv.
Adskillige andre naturhistoriske Arbejder og
Tidsskriftartikler skyldes ham. En uhyre Flid,
en ypperlig Iagttagelsesevne sammen med
malerisk Begavelse satte ham i Stand til at
fuldføre sit store Værk, der i 13 Bd omhandlede
alle Tysklands Fugle og var rigt forsynet med
farvelagte Afb., fremstillede af Forf. selv. Af
Pietet mod Faderen kaldte han det »Johann
Andreas N.’s Naturgeschichte d. Vögel
Deutschlands« og betegnede sig selv kun som
Bearbejder. Arbejdet kom ud i Aarene 1820—47; det
giver indgaaende Beskrivelse af Fuglenes Ydre
og Livsforhold og rummer en enestaaende Fylde
af Iagttagelser over Fugle. En ny Udg. eller
rettere Bearbejdelse blev 1898—1904 under
Navnet »N., Naturgeschichte der Vögel
Mitteleuropas« udg. i 12 Foliobind af Carl Hennicke
(Gera).
O. H.
Naumann [↱na^uman], 1) Johann Gottlieb,
tysk Komponist (1741—1801), var Elev af
Dresdner Kreuzschule og studerede Musik nærmest
som Autodidakt navnlig paa fleraarige Rejser
i Italien. 1764 blev han sachsisk
»Hofkirkekomponist«. Under senere Ophold i Italien skrev
N. ital. Operaer for Scenerne i Palermo,
Venedig og Padua og derimellem ogsaa for
Operaen i Dresden, hvor han 1776 blev
Kapelmester. 1777 var N. i Stockholm for at
omordne Kapellet dersteds, og under et nyt
Ophold i Sthlm (1782) fremførte han en af sine
kendteste Operaer »Cora« og derefter Operaen
»Gustav Vasa«. 1786 opførtes i Kbhvn »Orfeo
ed Eurydice«, som N. havde skrevet paa
Opfordring herfra, hvor han var indkaldt for at
reformere Kapellet, og som han selv indstuderede.
I alt har N skrevet 23 Operaer (i melodiøs
ital. Stil uden synderlig dram. Kraft ell.
Lidenskab) og endvidere en Del Kirkemusik,
deriblandt Klopstock’s »Vater unser«, Symfonier,
Sonater, Sange o. a. m. Biografi af R.
Engländer (1922).
2) Emil, tysk Musiker og Musikforfatter,
foreg.’s Sønnesøn (1827—88), studerede bl. a.
ved Leipzigs Konservatorium under
Mendelssohn og tog senere Ophold i Bonn, hvor han
virkede som Komponist, navnlig af større
Vokalværker, men efterhaanden mere og mere
helligede sig til musiklitterær Gerning. Han
udgav bl. a. »Deutsche und italienische
Tondichter« (2 Bd, udkom i fl. Oplag), »Die Tonkunst
in der Kulturgeschichte« samt navnlig
»Illustrirte Musikgeschichte« (2 Bd, 1880—85), hans
Hovedværk, der oversattes paa flere Sprog og
1918 udkom i Bearbejdelse af E. Schmitz.
Fra 1873 til sin Død levede N. i Dresden.
W. B.
Naumannit, se Blyglans.
Naumburg [↱na^umbork]. By i preuss. Prov.
Sachsen, Regeringsdistrikt Merseburg, ligger i
en smuk Egn ved Saale, nær Unstruts
Udmunding, og ved Jernbanelinierne Halle—Bebra og
N.—Artern, har (1919) 28545 Indb. M. er Sæde
for en Overlandsret, en Landret, en Amtsret,
Filial af Rigsbanken og har et Gymnasium, et
Reform-Realgymnasium og et Seminarium. Der
findes Fabrikation af Kamme og Uldvarer,
Børster, Øl, Celluloidvarer samt Handel med Vin,
Korn, Kvæg og Agurker. Ved Byen findes
særdeles smukke Anlæg. N. er anlagt c. 1000 af
Markgrev Eckard af Meissen. N. blev hurtig saa
betydelig, at den allerede 1028 fik Stadsret og
blev Sæde for et Bispedømme, der flyttedes
herhen fra Zeitz. Efter den sidste kat. Biskops
Død kom N. 1565 under Kursachsen, og 1814
blev den afstaaet til Preussen. Den aarlige, i
Slutn. af Sommeren afholdte Børnefest
(Hussitterfest) knytter sig til den hist. usikre
Fortælling om en paa Børnenes Forbøn ophævet
Belejring af Hussitterne.
(Joh. F.). O. K.
Naumburgia [na^um-], se Lysimachia.
Naupaktos [na^u-], By i det ozoliske Lokris
i Oldtiden. Den blev erobret af Athenerne
omkring 460 f. Kr. og af dem overladt til de
Messeniere, som havde forladt deres Hjem
efter den 3. messeniske Krig. Senere kom den
imidlertid igen i Lokrernes Magt. N. laa paa
samme Sted som det nuv. Lepanto.
H. H. R.
Nauplia, Nauplion, Anapoli,
Venetianernes Napoli di Romania,
Hovedstad i Nomos Argolis og Korinth paa
Peloponnes i det sydlige Grækenland, ligger 44 km
SSV. f. Korinth ved Bunden af Nauplia- eller
Argos-Bugten. (1920) 4243 Indb. N. er en
regelmæssig bygget By, der ligger mellem Havet
og Klipperne og er stærkt forsvaret. Med sin
store Havn, der kan optage 600 Skibe, var
N. tidligere et særdeles vigtigt Punkt.
Endnu driver den betydelig Handel, har
Gymnasium og Arsenal og er Sæde for en
Ærkebiskop. I Oldtiden var den opr. en selvstændig
Søstad, men sank senere ned til at blive
Udhavn for Argos. I Middelalderen spillede den
en stor Rolle. En Tid var den Hovedstad i et
fransk Hertugdømme. 1389—1540 og 1686—1715
var den venetiansk. Efter at Tyrkerne i Decbr
1822 havde overgivet Byen, samledes her 30.
Apr. 1823 den første hellenske Folkeforsamling,
og Hovedstad vedblev den at være til 1834.
1833 landede i N. Kong Otto, og 1862 udbrød her
den Militæropstand, der forjog ham.
(H. P. S.). N. H. J.
Nauplios var efter et gr. Sagn en Søn af
Poseidon. Paa Kysten ved Nauplia plejede han
ved Ildsignaler at vildlede forbisejlende Skibe,
saa at de stødte mod Klipperne, hvorefter han
udplyndrede dem. Paa den Maade bragte han
ogsaa Ulykke over flere af Grækernes Fyrster,
da de vendte hjem fra Troja; hans Motiv dertil
var Forbitrelse over deres Adfærd mod hans
Søn Palamedes.
H. H. R.
Nauplie, Betegnelse for det inden for
Krebsdyrene optrædende første Larvestadium. Se i
øvrigt Krebsdyr (Ill. se Dekapoder).
C. W.-L.
Nauplius, d. s. s. Nauplie.
Naur, d. s. s. Navr (se Acer).
Nauru, Ø i det stille Hav, lidt S. f. Ækvator,
V. f. Gilbert Øerne, er en cirkelformet Ø,
omgivet af et Rev. Der er ingen gode Ankerpladser,
men Øens Indre er et Plateau, hvis
Undergrund bestaar af Fosfat, som bearbejdes af
et eng. Selskab. Paa det lave Land mellem
Plateauet og Strandbredden lever de Indfødte, som
dyrker Kokospalmer og andre Kulturplanter.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
