Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Nauheim - Naukrari - Naukratis - Naukydes - Naumaki - Naumann, Carl Friedrich - Naumann, Christian - Naumann, Johann Andreas - Naumann, Johann Friedrich
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ledninger føres fra den kulsyrerige Kilde ind
i Badekarrene. N., der aarlig besøges af over
26000 Badegæster, hvoraf 30 % Udlændinge,
søges dels for kroniske Nervelidelser,
Muskelreumatisme, Kirtelsyge, kronisk Led- og
Knoglebetændelse, kroniske Betændelser i de
kvindelige Kønsorganer, dels og navnlig for
kroniske Hjertesygdomme og Arteriosclerose. For
Anvendelsen af N. ved Hjertesygdomme har
Lægerne Schott spillet en stor Rolle. Sæsonen
varer Maj—Oktbr, men Badene er dog aabne
hele Aaret rundt. Ved kunstige N.-Bade
forstaas varme Bade, i hvilke der ved Hjælp
af Kemikalier sker en Udvikling af Kulsyre.
(Lp. M.). E. F.
Naukrari [na^u-] var i det antikke Athen
Navnet paa en ældgammel Inddeling af Landet.
Af de 4 Fyler var hver delt i 3 Trittyer, og
hver af disse atter i 4 N. Inddelingen i N. var
en lokal Inddeling, hvis Formaal bl. a. var
at lette Skatteopkrævningen. Hver N. var
desuden forpligtet til at stille et Krigsskib, hvis
Udrustning lededes af en Naukrar.
Kleisthenes skal i Forbindelse med sin Omordning af
Fyleinddelingen have indrettet 50 N. i St f. de
tidligere 48, men N.’s Betydning blev fra den
Tid formindsket, idet Inddelingen i Demer blev
den, der anvendtes i de fleste Forhold.
H. H. R.
Naukratis, d. s. s. Navkratis.
Naukydes [na^u-] fra Argos, gr.
Billedhugger i Slutningen af 5. Aarh. f. Kr., Søn af
Billedhuggeren Patrokles. Af hans Arbejder var
de mest kendte: en kryselefantin Statue af Hebe
opstillet i det berømte Hera-Tempel ved Argos
ved Siden af Polykleitos’ Hera-Statue, en
Hekate af Bronze, en Hermes og en Række
Atletfigurer i Olympia; Fodstykket til en af disse
(Eukles) med N.’s Signatur er fundet ved
Olympias Udgravning, men Figuren selv er tabt.
N.’s Kunst er os endnu saa godt som ukendt.
C. B.
Naumaki [na^u-] (gr.), Søslag. Særlig bruges
Ordet om de Efterligninger af Søslag, som
fremstilledes for Publikum i Rom ved de store
Fester, hvilket i Kejsertiden blev ret alm. Paa
kunstige Søer eller i Amfiteatret, hvis Scene
fyldtes med Vand, samledes talrige Skibe,
hvorpaa Gladiatorer leverede hinanden blodige
Kampe til Folkets Forlystelse.
H. H. R.
Naumann [↱na^uman], Carl Friedrich,
tysk Mineralog og Geolog, nedenn. J. G. N.’s
Søn, f. i Dresden 30. Maj 1797, d. smst. 26.
Novbr 1873. Han var Elev af A. G. Werner,
foretog 1821—22 en Studierejse i Norge
(beskrevet i hans »Beiträge zur Kenntniss
Norwegens«, 1824) og blev 1826 Professor i
Krystallografi ved Bjergværksakademiet i Freiberg
(Sachsen), fra 1835 tillige Prof. i Geognosi
dersteds; 1842—71 virkede han som Prof. i
Mineralogi og Geognosi i Leipzig. Han har udg. en
stor Mængde videnskabelige Arbejder; bl. de
betydeligste er et geologisk Kort over Sachsen
i Maalestok 1 : 120000, som han udarbejdede
1834—44 sammen med v. Cotta, et fortrinligt
og grundigt Arbejde, der ogsaa blev af stor
Værdi for Kulbrydningen i Sachsen. Størst Bet.
for Samtiden fik dog hans Lærebøger, saaledes
»Lehrbuch der reinen und angewandten
Krystallograpbie« (1829—30) og »Anfangsgründe der
Krystallographie« (1840); hans »Elemente der
Mineralogie«, af hvilken der i Tiden 1846—73
udkom 91 Udgaver, var Datidens bedste Haand-
og Lærebog i dette Fag. Endnu større Bet.
baade for Samtiden og for den opvoksende
Generation af Geologer fik hans berømte »Lehrbuch
der Geognosie« (1. Udg. i 2 Bd, 1850—54, 2.
Udg. i 3 Bd, 1858—72, ufuldendt).
(N. V. U.). O. B. B.
Naumann [↱na^umαn], Christian, sv.
Retslærd, f. 1. Juli 1810 i Malmö, d. 30. Aug. 1888
i Sthlm, Student 1826, Dr. phil. 1832, studerede
derefter Retsvidenskab, cand. jur. 1836,
Viceherredshøvding 1839. Sekretær og
Ombudsmand ved Univ. i Lund 1841, 1852 Prof. ord.
smst., Dr. jur. h. c. 1854 i Kiel. 1860—77
Medlem af Sveriges Højesteret. N. var en frugtbar
og alsidig Forf., der var litterært virksom paa
flere af Retsvidenskabens Felter, saaledes
Strafferetten: »Om edsöret enligt landskapslagarne«
(1843), De delictis publicis, præcipua juris
patriæ publici & criminalis ratione habita (1845),
»Om straffrättstheorien och penitentiärsystemet«
(1849. Oversat paa Tysk med Fortale af C. N.
David s. A.) med en Hegel’sk farvet absolut
Straffeteori, Kirkeretten — »Hvilken är Swenska
stats-religionen? Hwad förstodo 1809-års
lagstiftare med den i 16-de § regeringsformen
stadgade religionsfrihet?« (1857) — og navnlig
Statsretten. I sit Hovedværk »Sveriges
statsforfattningsrätt« (I 1844, II 1856—57, III 1863—68,
IV 1871—74, ny Udg. I—IV 1879—84) gav N.
paa en bred hist. Basis den første Fremstilling
af Sveriges konstitutionelle Ret i dens hele
Omfang; det efterfulgtes af den meget
benyttede Udg. af »Sveriges grundlagar« (1854 og
senere Opl.), og Indledningen hertil »Svenska
statsförfatningens historiska utveckling« (1864,
1866 og 1875), »Handbok för riksdagsmän«
(1860) o. a. Talrige Afh. og andre Bidrag bragte
det af N. stiftede indflydelsesrige »Tidskrift för
lagstiftning, lagskipning och förvaltning«
(1864—88), saaledes i 3. Bd »Om främlingars
asylrätt i Sverige«, hvilken ligeledes fremkom i
Revue de droit international. Medlem 1873 af
Institut de droit international. (Litt.: K.
Olivecrona i Annuaire de l’institut de droit
international, XII [1882], S. 339—41).
Fz. D.
Naumann [↱na^uman], Johann Andreas,
tysk Ornitolog (1744—1826), f. i Ziebigk i
Anhalt. N. overtog det fædrene Gods, men
beskæftigede sig fortrinsvist med Studiet af Fugle,
hvortil hans vidtstrakte Ejendom gav rig
Lejlighed. Foruden nogle mindre Arbejder, »Der
Vogelsteller« (1789) og »Der philosophische
Bauer« (1791, genoptrykt 1900) udgav han
»Naturgeschichte der Land- und Wasservögel
des nördlichen Deutschlands und angrenzender
Länder« (1795—1803), hvori Afb. for en Del
skyldes hans ældste Søn, Johann Friedrich N.
O. H.
Naumann [↱na^uman], Johann Friedrich,
tysk Ornitolog, foreg.’s Søn (1780—1857). Efter
Faderen overtog han Godset i Ziebigk ved
Köthen og tilbragte her sit Liv med zoologiske,
mest ornitologiske Studier, kun med Afbrydelse
af nogle mindre Forskningsrejser. Som
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
