Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mysien - Mysike - Mysis - Myske - Myslbeck, Josef Vaclav - Myslovice - Mysofobi - Mysore - Mysse - Mystacoceti - Mystagog - Mysterier
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
af hvilke de betydeligste er Rhyndakos
og Makestos, som løber mod N., og
Kaikos, der løber mod V. Indbyggerne,
Myserne, synes at have været beslægtede med
Lyderne og Frygerne; muligt er det, at de
tillige med andre lille asiatiske Folk er
indvandrede fra Europa, hvor Landskabet Møsien ved
sit Navn minder om M. Det var et tarveligt
og lidet kultiveret Hyrdefolk, om end
naturligvis Berøringen med andre Folk, af hvilke
navnlig Grækere (især Æolere) nedsatte sig paa
Kysterne, havde en Del Indflydelse paa dem.
Nogen politisk Rolle kom Myserne aldrig til at
spille; de var afhængige af Lyderne og
Perserne, senere af Makedonerne og Romerne. De
vigtigste Byer i det egl. M. var Antandros
og Adramytteion; ogsaa det berømte
Pergamon laa indenfor M.’s Omraade.
H. H. R.
Mysike, se Asperula.
Mysis, se Mysider.
Myske, se Asperula.
Myslbeck [↱mezəlbæk ?], Josef Václav,
tschekk. Billedhugger, f. 21. Juli 1848 i Prag.
Han studerede bl. a. paa Akademiet i sin
Fødeby og i Wien, havde Atelier ved Prags
Akademi 1868—72, 1885 Prof. ved denne Bys
Kunstindustriskole. M.’s Værker, der roses for
Storhed i Opfattelse og indgaaende Naturstudium,
er for en stor Del Monumentalplastik:
Rytterstatuen af den hellige Wenzel, til Palacky-Bro
4 Sandstensfigurer, Monumentet over Sladkowsky,
for Wolschauer-Kirkegaarden i Prag
(mange Gravrelieffer), for Wiens Parlamentsbygning
Statuerne »Troskab« og »Hengivenhed« (1886),
Ziska-Monumentet i Tabor, Statue af Fyrst
Michael af Serbien (1873) m. v.; hans Statue af
Fyrst Schwarzenberg skaffede ham Hædersdiplom
paa Wien-Udstillingen 1896. Andre
Arbejder: »St Josef«, Buster af Smetana og Kolar
(Prags Nationalteater), af Grev Franz v. Thun
m. m.
A. Hk.
Myslovice [myslå↱vitsæ], By i øvre Schlesien,
Polen, ved Weichsels Biflod, den tidligere,
sejlbare Grænseflod Przemsa, over hvilken der
fører en 260 m lang Træbro. (1910) 17838 Indb.
Talrige Stenkulsgruber.
N. H. J.
Mysofobi (gr.), Frygt (hos Sindssyge) for
at smudse sig til.
Mysore, se Maisur.
Mysse, se Calla.
Mystacoceti, se Bardehvaler.
Mystagog, den græske Betegnelse for en
Mand, der indførte Folk i Mysterierne.
H. H. R.
Mysterier (af gr. mysterion, Hemmelighed;
med særlig Bet. i Pluralis ta mysteria) 1) en
Art hemmelig Gudstjeneste, ved hvilken kun
særlig Indviede (i Grækenland mystes, Mysten)
er til Stede ell. faar fuld Adgang. Et typisk
Eksempel paa saadanne M. har man i de
berømte eleusinske M. i Grækenland (se
Eleusis), som fra en opr. Familiekultus til
Jordgudinden Demeter’s Ære i Tidernes Løb,
og navnlig efter at Eleusis var inddraget under
Athen (i 7. Aarh.), blev en Gudstjeneste, der
samlede Folk fra hele den gr. Verden og optog
adskillige af senere Tiders religiøse Tanker i
sig. Idet disse blev omgivne med
Hemmelighedens Slør og fremstillede synlig i natlige
Skuespil, og idet de Indviede gennem
anstrengende Processioner, Faste og Fakkelløb var
blevne hidsede til spændt Forventning, kom M.
til at øve en stærk Magt over Sindene og blev
af mange, selv bl. Grækenlands store Aander,
betragtede som det helligste, man kunde
opleve. Navnlig gælder da dette, efter at
Orfismen havde sat sit Stempel paa Festen og
gennemtrængt den med sine Tanker om et
hinsidigt Liv, som da kun for de Indviede kunde
blive en lykkelig Tilværelse, medens andre
Mennesker fik en langt ringere Lod efter
Døden. Indvielsen til dette Mysterium, som skete
med mange Ceremonier (se Eleusis), har
altsaa virket rent sakramentalt, saaledes,
at Mysten paa magisk Vis, uden moralsk
Medvirkning, blev sat i Stand til at leve et
Salighedsliv. Denne Indvielsens magiske Magt
er et alm. Træk i al Mysteriegudstjeneste og
har bidraget til at skaffe den saa stort et
Tilløb. Af andre gr. M. er Kabirernes paa
Samothrake ofte omtalte. Ogsaa den ægyptiske
Isis har haft sine M. (uden at man derfor
med Foucart behøver at aflede Demeter’s M.
af disse). Sandsynligvis har ogsaa den
babyloniske Hymne om Istar’s Helvedfart (se
Istar) været Tekst til et M., men ogsaa hos
Inderne finder vi Frugtbarhedsgudinden Kāli
ell. Durgā dyrket ved underjordiske ell. paa
anden Maade skjulte Fester for særlig
Indviede, bl. hvilke alskens Uterlighed gaar i
Svang, ja endogsaa Børneofre (hvorfor de er
forbudte af Englænderne). Et Eksempel paa
Sonings- ell. Renselses-M. afgiver
Mithra-M. (se Mithra), der i den rom.
Kejsertid udbredte sig over hele Riget, og hvor
Mysten indviedes og rensedes ved at overgydes
med Blodet af en nyslagtet Tyr. Ogsaa i
Mithra-Dyrkelsen har vi en underjordisk og
sandsynligvis natlig, hemmelig Gudstjeneste for
os. I øvrigt har der i dette Tidsrum vrimlet af
M., af hvilke de fleste var af asiatisk
Oprindelse (saaledes Attis-M. i Lilleasien og navnlig
de mange M. til Frugtbarhedsgudinderne
Kybele’s og Magna Mater’s Ære). Ejendommeligt
for dem alle er, at der til dem har været
knyttet Sakramenter, nemlig dels
Indvielsessakramentet, der ofte antog Karakter af en
Daab, dels en ell. anden Form af Fællesspisning,
som naar allerede de eleusinske Myster i
Fællig nød den hellige Drik Kykéon. Disse
Skikke saavel som den for Mysterierne særlig
karakteristiske Sondring mellem Indviede og
Uindviede blev efterhaanden optagne af de filos.
og religiøse Sekter, der dannede sig i den
hedenske Oldtids Slutning, saaledes af
Gnostikerne, der beseglede deres Indviede ved
en Daab (fotismos), en Renselse (katharsis),
og som meget nøje skelnede mellem Indviede
og Uindviede. De kaldte da ogsaa deres
Troshemmeligheder og deres inderste Gudstjeneste
ligefrem for M. Verdenshistorisk Bet. fik M.’s
Kultusskikke dog først ved at blive det ydre
Mønster, efter hvilket de ældste Kristne
udformede deres Gudstjeneste og til Dels deres
Sakramenter. Hovedsagen er her, at der ogsaa
iblandt disse Kristne skelnedes mellem
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
