Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mulhouse - Mulier, Pieter den Ældre og den Yngre - mulier taceat in ecclesia - Mulkt - Mull - Mull - Mulle - Mullefisk - Muller, Jørgen Peter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hjælp er blevne de Styrende, har medført en
stærk indre Uro. 1919 kom M. atter til
Frankrig — Arrondissementet M. (5 Kantoner, 75
Kommuner) har 189000 Indb. (Litt.:
Metzger, La république de Mulhouse, son histoire
etc. [Lyon 1883; gaar til 1798]; Schall, »Das
Arbeiterquartier von M.« [Berlin, 2. Opl. 1877];
Herkner, »Die oberelsässische
Baumwollindustrie und ihre Arbeiter« [Strasbourg 1887];
Vidal de la Blache, La France de l’Est
[Paris 1917]).
(M. Kr.). E. St.
Mulier [↱my.£i.r], Pieter den Ældre,
holl. Maler, f. i Haarlem, d. smst. 1670, var
sandsynligvis Elev af Salomon van Ruisdael og
paavirkedes særlig af Simon de Vlieger, hvem
de fleste af hans Malerier — Marinebilleder —
tidligere har været tilskrevne. Marinebilleder af
denne Kunst findes i Dresden, Petrograd m. m.
M.’s Søn Pieter M. den Yngre, f. i
Haarlem 1637, d. i Milano 1701, var ligeledes Maler;
han rejste tidlig til Italien (der kaldet Pietro
de Mulieribus — p. Gr. a. Opførselen over for
hans Hustru, for hvis Drab han dømtes til
Døden, men kom i fleraarigt Fængsel — og kendt
under Navnet »Cavaliere Tempesta«, fordi han
malede stormfulde Landskaber). Af M.’s
Landskabskunst i dekorativ italieniserende Retning
findes Prøver i Mus. i Dresden, Budapest,
Venedig Brera (Milano) m. v.
(A. R.). A. Hk.
mulier taceat in ecclesia (lat.), »Kvinden
skal tie i Forsamlingen«, Citat efter 1. Kor. 14,
34.
H. H. R.
Mulkt bruges ofte som en alm. Benævnelse,
enstydig med Bøde (se Bødestraffe);
særlig bruges Ordet dog om Bøder for processuelle
Forseelser (Rettergangsbøder). Se
processuelle Straffe.
E. T.
Mull, se Linon.
Mull [mal], Isle of M., Ø paa Vestsiden
af Skotland, hører til de indre Hebrider og er
med sine 909 km2 næst efter Skye den største
af disse. Fra Fastlandet er den mod Ø. skilt ved
Firth of Lorne og mod N. ved det kun 3 km
brede Sound of M. Øen bestaar overvejende
af Granit og Basalt og staar med stejle,
sortegraa Klippekyster ud mod Havet. Paa Vestsiden
skærer flere Fjorde som Loch Cuan, Lochna
Keal og Loch Scridain sig dybt ind i Landet og
opløser dette i Halvøer, bl. hvilke Ross of M.
er den sydligste og største. Fra det Indre
kommer talrige Bække og styrter gennem smukke
Fald ud over Stejlkysterne, og flere Smaasøer
som Loch Frisa og Loch Ba forskønner de
indre, lidet frugtbare Egne. Højderne er
forholdsviis betydelige; Ben More naar saaledes
966 m. Kun 6 % af Øen er Agerland, og
Faareavl og Fiskeri derfor de vigtigste Næringsveje.
Af Beboerne, hvis Antal er 4500, taler 1/5
udelukkende Skotsk, d. v. s. Keltisk, medens
Resten desuden ogsaa taler Engelsk. Den
betydeligste By er Tobermory. Til M. slutter sig
en Del smaa Klippeøer, deriblandt Staffa
med den berømte Fingalshule og Iona med
gamle Kirkeruiner.
N. H. J.
Mulle, se Mullefisk.
Mullefisk (Mullidæ), en Familie af
Pigfinnefiskene, har et langstrakt, kun lidet
sammentrykt Legeme, dækket med store, let affaldende
Skæl, To vel adskilte Rygfinner. Under
Hagen sidder to lange Føletraade,
Munden er lille og Tænderne svage; Føden
bestaar derfor af Smaadyr, især mindre Krebsdyr.
Hertil hører 5 Slægter med c. 50 Arter,
udbredte over alle tropiske Have; et Par Arter
forekommer tilliige ved de tempererede Dele af
Europa. M. bliver ikke ret store, højst 1—2 kg,
men er en yndet Spise, hvor de forekommer i
Antal. Den gulstribede Mulle (Mullus
surmuletus) har sit Hjem i Middelhavet, men er
undertiden talrig ved det vestlige Frankrig og
ved England; den fanges ogsaa af og til ved
Danmark (med Sundet og Bælterne) samt ved
det sydlige og vestlige Norge (til Bergen).
Farven er paa Ryg og Sider smuk højrød med
3—4 gyldne Længdestriber; Bugen er hvid med
svagt rødligt Skær. En nærstaaende Art,
Rødskæg (M. barbatus), er en mere sydlig Form,
der kun naar til England. Begge Arter fiskes
hele Aaret ved Italiens Kyster, saavel i Garn
som Ruser samt paa Kroge; straks efter
Fangsten afskælles Fisken, thi saa bevares den
røde Farve, hvilken menes i væsentlig Grad at
forhøje Velsmagen. Allerede Grækerne satte
megen Pris paa disse Fisk, men Oldtidens
Romere, som gav dem Navnet Mullus, vurderede
dem endnu højere; paa den Tid, da den
epikuræiske Levevis havde naaet sin Højde, betaltes
der store Summer, 6000—10000 Sestertier eller
750—1400 Kr, for en velvoksen Mulle. Til de
indbudte Gæsters Fornøjelse bar man i
Glaskummer levende Muller ind i Spisesalen, for at
alle kunde glæde sig ved de prægtige Farver,
og overgav dem derpaa til Kvinderne, som lod
Fiskene dø i deres Hænder for at gotte sig over
det glimrende Farvespil. Naar saa Fiskene døde,
bragte man dem saa hurtigt som muligt til
Køkkenet for at faa dem tillavede.
Ad. J.
Muller (Müller), Jørgen Peter,
f. 7. Oktbr 1866 i Adserballe paa Als, blev Student
1884, aftjente sin Værnepligt og blev Løjtnant
ved Ingeniørregimentet og arbejdede derefter i
nogle Aar som Ingeniør. M. er særlig kendt som
Idrætsmand og har arbejdet meget for
Indførelsen af britisk Atletiksport i Danmark, baade
ved sit eget Eksempel og ved mange Artikler om
Idræt. Hans idrætslige Arbejde gav ham
levende Interesse for personlig Hygiejne, og han har
ved sin til en Mængde Sprog oversatte Bog:
»Mit System«, lært et stort Antal Mennesker den
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
