Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Muley Hafid - Mulgedium - Mulgrave, Henry Phipps - Mulgraves Archipel - Mulhacen - Mulhouse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forpligtelser over for Magterne
(Algeciras-Traktaten) og specielt over for Frankrig, som
hans Forgænger havde indgaaet. Efter at
M. H. 1912 med Frankrig havde sluttet en
Overenskomst, der gjorde Marokko til fr.
Protektorat, blev hans Stilling saa vanskelig, at han
kort efter maatte abdicere og blev efterfulgt af
sin Broder Muley Jusuf.
A. C.
Mulgedium Cass., Slægt af Kurvblomstrede
(Cikorie-Gruppen), Urter, til Dels med store
Blade og middelstore ell. temmelig store
Kurve, hvis ydre Svøbblade er smaa; Blomsterne
er blaa. Fnokken bestaar af bløde Haar, der i
den ydre Krans er korte. 22 Arter i Europa,
Asien og Nordamerika. Turt (M. alpinum
[L.] Less) er alm. i frodige Fjeldegne i Norge;
den bliver 1—2 m høj og kan danne en tæt og
yppig Vegetation. Blomstrer i Højsommeren.
M. sibiricum Less. har lancetdannede Blade og
almindeligvis uldhaarede Kurve i Halvskærm;
den vokser i det nordligste Norge, men er ej
hyppig.
A. M.
M. sibiricum (Nordasien), c. 1,5—2 m høj,
blaa Blomster, dyrkes som Staude paa
beskyggede Steder. Formeres ved Udløbere.
(L. H.). P. F.
Mulgrave [↱mălgreiv], Henry Phipps,
Lord, eng. Officer og Statsmand (1755—1831),
tjente som H. Phipps i den nordamerikanske
Frihedskrig og blev allerede 1780
Oberstløjtnant. 1784—94 havde han Sæde i Underhuset
og blev 1794 ophøjet til Peer som Baron M.
Han var en af W. Pitt’s ivrigste Venner og
især i Overhuset Talsmand for hans Politik;
blev Jan. 1804 Kansler for Hertugdømmet
Lancaster og Jan. 1805 Udenrigsminister, indtil
Ministeriet Febr 1806 opløstes ved Pitt’s Død.
Da Torierne Febr 1807 paa ny kom til Magten,
blev han første Admiralitetslord (ledede som
saadan Togene til Kbhvn 1807 og til Walcheren
1809) og var 1810—18 Stormester for Artilleriet,
samt beholdt sit Sæde i Kabinettet indtil 1820.
Han forfremmedes 1812 til Jarl M. Om hans
Søn, se Normanby.
E. E.
Mulgraves Archipel [↱mălgreiv-↱a.əkipe£],
tidligere Fællesbetegnelse for de til Mikronesien
hørende Smaaøer Ø. f. Karolinerne. De
henføres nu til de to Grupper Marshall- og
Gilberts-Øerne. Mille, den næstsydligste Ø
al Ratack-Gruppen blandt Marshall-Øerne,
kaldes undertiden for Mulgrave.
G. G.
Mulhacen [mula↱þæn], d. s. s. Mulahacen.
Mulhouse [my↱lu.z] (tysk Mülhausen), By i
Frankrig, Dept Haut-Rhin (Alsace), V. f.
Rhinen ved den lille Flod Ill og
Rhône-Rhin-Kanalen i en Højde af 240 m, (1921) 99226
Indb. M. er en gammel By og nævnes første
Gang i et Gavebrev fra 717. Den ældste
Del af Byen ligger paa en Ø, der omflydes af
Ill, og udmærker sig ved snævre, krumme
Gader. Den ny By ligger mod S. ved
Rhône-Rhin-Kanalen; den opstod efter 1826, og i
Modsætning til den gamle By træffes her brede,
regelmæssige Gadeanlæg. Mod N. ligger det af
Dollfus 1853 grundlagte Arbejderkvarter
bestaaende af Huse til een eller to Familier og
omgivne af Smaahaver og med en Række
offentlige Institutioner: Bibliotek, Badeanstalter
etc. Storstadsmæssig virker Partiet langs
Kanalen med dets moderne, flotte Bygninger. Af
Befolkningen er 75 % Katolikker, 22 %
evangeliske Kristne og c. 2 % Jøder. Af Byens
Kirker udmærker sig foruden en evangelisk Kirke
med et 100 m højt Taarn en nyopført katolsk
Kirke; tillige findes en jødisk Synagoge. Byen
er ikke rig paa fremragende verdslige
Bygninger eller Mindesmærker. Raadhuset stammer fra
Midten af 16. Aarh., hvorimod Kvæg- og
Slagtehallen skyldes den seneste Tid. I Belfortgaden
er der rejst et smukt Mindesmærke for
Matematikeren Lambert, der er født i M. M. er en
Fabrikby af første Rang. Foruden et
Jernbaneværksted, Maskinfabrikker og Støberier findes
et Skibsværft, Savmøller, Teglværker og
Ølbryggerier. Men disse og mange andre
Industrigrene overskygges dog af den mægtige
Bomuldsindustri, hvortil Grunden lagdes af 3
Rigmænd Samuel Köchlin, J. J. Schmalzer og
Heinrik Dollfus, der 1746 opførte en
Bomuldsfabrik. Nutildags beskæftiger Fabrikationen af
Bomuldstøjer ikke blot Byens egne Arbejdere,
men ogsaa mange af de omliggende Landsbyers
Indbyggere. I nær Forbindelse med disse
Fabrikker staar talrige Katuntrykkerier,
Uldspinderier, Fabrikker, der tilvirker Klæde, Lærred
og Sytraad samt Farvestoffer, Maskinolie o. s. v.
Den storartede Industri har tillige gjort M. til
en By med en livlig Handel, der yderligere
fremmes ved de talrige Jernbaner samt ved
Rhône-Rhin-Kanalen. M. er Knudepunkt paa
Banelinierne Strasbourg—Basel, M.—Belfort
med Sidebane til Ferrette, M.—Krüth med
Sidebane til Sewen, M.—Banzenheim og
M.—Leutenbach. Foruden med Industrigenstande
beskæftiger Handelen sig især med Korn, Vin og
Træ samt Kul. For den højere Uddannelse
sørger en Række Skoler og videnskabelige
Samlinger. Af disse fremhæves Latinskole,
Realskole, et Maleri- og Kunstmuseum, et
Industrimuseum med Produkter fra alle Lande og
Skoler til Uddannelse i Kemi, Vævning og
Spinding. M. har haft en meget omvekslende
Skæbne og været et Stridens Æble. I Begyndelsen af
8. Aarh. gaves den af Hertugen af Alsace til
Stefans-Klostret i Strasbourg, men blev, navnlig
i 13. Aarh., attraaet af Hohenstauferne under
deres Stridigheder med Bispen, indtil Rudolf
af Habsburg 1261 tog Byen i Besiddelse og
senere gav den Rettigheder som Rigsstad.
Middelalderen igennem led den under de hyppige
Krige, forsvarede sig 1365 mod eng., 1375 og
1445 mod fr. Tropper. 1466 indgik M. Forbund
med Bern og Solothurn og indtraadte 1515 i
Schweizer-Forbundet, hvortil den ogsaa kom til
at høre efter den westfalske Fred. 1528 var
Reformationen blevet indført; men da
Bomuldsvæverierne blev oprettede 1746, indvandrede
mange katolske Arbejdere, og deres Antal
øgedes, da Rhône-Rhin-Kanalen aabnedes 1829 og
Byen fik Jernbane. Fra en protestantisk By
forvandledes den til en katolsk. Efter eget
Ønske kom Byen 1798 til Frankrig, fra hvilket
den igen blev skilt 1871, hvad der i
Begyndelsen bragte Byen Tilbagegang. Den stærke
Modsætning mellem Fabriksherrerne og de
socialdemokratiske Arbejdere, der ved Valgrettens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
