Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mikuli, Karl - Mikulicz, Johann - Mikultschütz - Mil - Milan, Obrenovic
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Studieeksemplarer. 1848 forlod M. Paris og foretog i
nogle Aar Kunstrejser, indtil han ansattes som
Direktør før Musikskolen i Lemberg. M. udg.
endvidere en Samling rum. Zigøjnermelodier
og egne Kompositioner for Klaver og Sang.
W. B.
Mikulicz [↱mikulit∫], Johann, Friherre
af Radecki, østerr. Kirurg, f. 16. Maj 1850 i
Czernowicz, d. 14. Juni 1905 i Breslau. M.
studerede i Wien og tog Doktorgraden der 1875.
Han blev derefter Elev af Billroth og dennes
Assistent indtil 1881. M., der havde været
Privatdocent i Kirurgi fra 1880, blev 1882 Prof. chir.
i Krakau, forflyttedes 1887 til Königsberg og
1890 til Breslau. M. forbedrede i høj Grad
Antiseptikkens tekn. Side, bragte Jodoformen i
Anvendelse og indførte de længe-liggende
Forbindinger. I Ȇber Gastroskopie und
Øsophagoskopie« (»Wien. med. Presse« 1881) angav han
nye Undersøgelsesmetoder, ligesom han var den
første, der indførte Resektion ved Kræft i
Spiserøret (1886) og lateral Faryngotomi ved
Svulster i Tonsillerne. 1882 beskrev han den
symmetriske Inflammation af Taare- og
Spytkirtlerne (M.’s Sygdom), der dog langt tidligere
var beskrevet af andre (G. Norrie). M. angav
ogsaa nye Operationsmetoder ved Lidelser i
Mavesæk og Tarmkanal, ved ortopædiske
Lidelser, arbejdede meget med Struma og Basedow’s
Sygdom og udstrakte Anvendelsen af de
osteoplastiske Resektioner betydeligt. M. udg. (med
Michelson) »Atlas der Krankheiten der Mund und
Rachenhöhle« 1892; desuden (med Bergmann
og Bruns) »Handbuch der prakt. Chirurgie«,
2. Opl. 1902, (med Naunyn) »Mitteilungen aus
den Grenzgebieten der Med. u. Chir.« 1895 ff.
og (med Bruns) »Beiträge zur Chirurgie«.
J. S. J.
Mikultschütz [↱mikolt∫øts], Flække i
preussisk Prov. Øvre-Schlesien, ligger 13 km SSV. f.
Tarnowitz. (1910) 13823 Indb. M. driver betydelig
Industri.
N. H. J.
Mil, af lat. mille (Tusinde), Længdemaal til
Udmaaling af større Vejlængder; hos de gl.
Romere (millia passuum, meget senere
milliarium) = 1000 Skridt à 5 rom. Fod = 1477,5 m,
af de rom. Forf. regnet = 8 Stadier. I
Occidenten antoges foruden denne og de i de
forsk. Lande mangfoldig varierende Vejmaal
endnu den større gammelgalliske Leuca (leuga,
sp. og provençalsk legua, portug. legoa, ital.
lega, fr. lieue, eng. league), som i Spanien,
Portugal, Frankrig og England regnedes = 3 M.
Der skelnes mellem geogr. M. og
Land-M. De første er Længdemaal, afledede af
Ækvators Længde, fortrinsvis betydende 1/15 af
Ækvatorgraden, ogsaa kaldet tyske Mil = 4 Sømil.
En geogr. M. maaler efter Bessel’s Elementer
7420,439 m, Kvadratet 5506,291 ha, Terningen
408,591 km3; som Grundlag for Landmaal
antoges den i England 96 mm længere, men ellers
(f. Eks. i Preussen 535 og i Frankrig 1015 mm)
kortere. Den eng. Sea league, den gl. fr. Lieue
marine (Lieue de 20 au degré) og den tidl. sp.
Legua maritima (Legua legal) à 3 Sømil =
5565,329 m, den gl. fr. Lieue de 25 au degré =
4452,263 m, den kin. Li à 360 Pu = 445,226 m.
Land-M. afpassedes efter den af Rejsende i en
vis Tidsenhed, for det meste en Time, gennemsnitlig
tilbagelagte Strækning ell. dannedes af
et vilkaarligt Antal Roder etc., nu erstattet med
Kilometeren næsten overalt i Mellem- og
Sydeuropa samt i Mellem- og Sydamerika. I
Danmark og Preussen (Meile) er en M. = 7532,48;
Østerrig = 7586; England (mile) alm. ell.
London mile = 1523,99, lovmæssig ell. Statute mile
(og i Nordamerika) = 1609,33; Rusland (Werst)
= 1066,79; Spanien (Legua nueva) = 6687,24,
(Milla i Meksiko) = 1396,67; Portugal (Legoa)
= 6196,96 ell. (Milha) = 2065,65; Holland
(Meijl) = 5858,22 (Nordholland dog 5565,31, en
flamsk M. = 6278,92); Italien (Miglio): Rom
1488, Neapel 1852, Toscana 1653,67 m. M. mange
St. Betegnelse for Myriameter og Kilometer.
Ældre norsk M. = 11294,73 og ældre sv. M. =
10688 m.
(N. J. B.). Th. O.
Milan [↱milan], Obrenovič, Fyrste i
Serbien 1868—82 og Konge 1882—89, f. 22. Aug. 1854
i Jassy, d. 11. Febr 1901 i Wien. Han var
en Søn af Fyrst Milosch O.’s Brodersøn Milosch
(1829—61) og en rum. Dame Maria Katargi
(d. 1876), som efter sin Ægtefælles Død blev
Fyrst Alexander Cusa’s Elskerinde. Han blev
adopteret af sin Faders Fætter, Fyrst Michael,
og sendtes 1864 til Paris for at oplæres, men
hjemkaldtes efter sin Frændes Mord, Juni 1868,
og blev udraabt til Fyrste, medens Landet
styredes af et Regentskab med Ristic i Spidsen og
1869 fik en fri Forfatning. Med 18 Aars Alderen
blev han 1872 erklæret for myndig og overtog
selv Styrelsen, samt ægtede 1875 Nathalie
Keschko (f. 1859), Datter af en russ. Oberst.
Da Urolighederne s. A. udbrød i Herzegovina,
udtalte han sig bestemt imod at bringe disse
Landsmænd Hjælp, men begyndte dog i Juli
1876 under russ. Paavirkning Krig mod
Tyrkerne. Denne gik meget uheldig, og kun ved
Stormagternes Indflydelse opnaaede han i
December en Vaabenstilstand og i Febr. 1877 en
Fred uden noget Tab. Efter Russernes store
Fremgang og Plevnas Indtagelse begyndte han
i Decbr Kampen paa ny med bedre Held og
vandt ved Freden i Stefano og senere paa
Kongressen i Berlin fuld Suverænitet for sit
Land og en betydelig Udvidelse. Forbitret over
Ruslands Begunstigelse af Bulgarien nærmede
han sig afgjort Østerrig-Ungarn og kom derved
i stedse stærkere Modsætning til det radikale,
russ. sindede Parti. Han tog personlig stærk
Del i de indre Partikampe og viste stor
Hensynsløshed, ja Haardhed, naar han kunde faa
Ram til sine Modstandere. 6. Marts 1882 antog
han Kongenavn, men vandt ikke derved fastere
 |
| Milan I. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
