Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVII: Mielck—Nordland / 19 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - mikroskopisk Præparat - Mikrosol - Mikrosomer - Mikrosommit - Mlkrosporer - Mikrosporon - Mikrostruktur - Mikrotin - Mikrotom - Mikstur - Mikstur - Mikszath, Koloman - Mikuli, Karl

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Böhm und Oppel, »Taschenbuch der
mikroskopischen Technik«, 8. Opl. [München 1919]; P.
Mayer, »Zoomikrotechnik« [Berlin 1920];
Herxheimer, »Technik der
pathologisch-histologischen Untersuchung« [Wiesbaden 1912];
Schmorl, »Die pathologisch-histologischen
Untersuchungsmethoden«, 8. Opl. [Leipzig 1918];
V. A. Poulsen, »Botanisk Mikrokemi« [1891];
Chamberlain, Methods in Plant Histology,
2. Udg. [Chicago 1905]).
R. H. S.

Mikrosol, Strygemiddel til Bekæmpelse af
Hussvamp, fremstilles af Rosenzweig &
Baumann i Kassel og indeholder Kobbersulfat, fri
Syre og et organisk Kobbersalt. Det bruges i
en 2 %, vandig Opløsning og navnlig som
Desinfektionsmiddel i Bryggerier. Undertiden
tilsættes umiddelbart før Brugen 5 %
Glycerin, der forøger Indtrængningsevnen ved at
hæmme Udtørringen. Midlet er næsten lugt- og
farveløst, udmærket beskyttende, og 1 Døgn
efter Strygningen er det uskadeligt for højere
Planter. Mikrosol H. (fra samme) er et
Dinitrofenolalkalisalt.
E. Su.

Mikrosomer (bot.), se Celle, S. 681.

Mikrosommit, et farveløst Mineral, der
optræder paa Monte Somma ved Vesuv i smaa
heksagonale Prismer, siddende i Lava og i
udkastede løse Sten, bestaar af et med Nefelin
beslægtet Silikat af Aluminium, Kalcium og
Alkalimetaller med noget Klor og Svovlsyre.
(N. V. U.). O. B. B.

Mlkrosporer kaldes de hanlige Sporer hos
visse Bregner og Ulvefødder; de svarer til
Frøplanternes Støvkorn. M. dannes i
særlige Gemmer, Mikrosporangier. Se
nærmere Generationsskifte, Bregner,
S. 907, Brasenfødefamilien og
Selaginella.
A. M.

Mikrosporon er Navnet paa en Svampeslægt.
Den hører til Hyphomyceterne, men
dens botaniske Stilling er ikke nøje kendt.
Talrige Arter (som tidligere blandedes sammen
med Trikofytisvampene) fremkalder betydelige
Lidelser i Hovedhaaret hos Børn (Ringorm,
Skurv, Ringskurv, se Trikofyti). Ogsaa den
Svamp, der fremkalder Hudsygdommen
Erythrasma, har været kaldet Mikrosporon
(M. minutissimum), men menes nu rettelig at burde
henføres til Slægten Nocardia.
C. Rch.

Mikrostruktur, et Stofs Struktur, som den
viser sig under Mikroskopet.
E. Su.

Mikrotin kaldes de glasagtig udseende
Varieteter af Plagioklas (se Feldspat), der
findes i mange vulkanske Bjerge.
(N. V. U.). O. B. B.

Mikrotom, Redskab til at skære en
Genstand i meget tynde Skiver til Brug ved
mikroskopisk Undersøgelse. I Reglen er Genstanden
støbt ind i Parafin, medens den skæres;
Parafinen fjernes derefter fra Snittene ved at
opløses, f. Eks. i Xylol. Det simpleste M.,
Cylinder-M., bestaar af en Cylinder, hvori det
Præparat, der skal skæres, presses ind. Ved
Hjælp af en Mikrometerskrue føres det mellem
hvert Snit et bestemt lille Stykke ud af
Cylinderens ene Ende, hvis Rand er plansleben ell.
forsynet med en større plan, Flade, hen over
hvilken en meget skarp Knivsæg kan føres.
Finere Konstruktioner ligner i Princippet de
saa alm. benyttede Maskiner til Skæring af
Paalæg. I nogle Konstruktioner fører en
Skruemekanisme automatisk Præparatet et bestemt
Stykke (0,01 mm eller mindre) frem mellem
hvert Snit, og en anden Mekanisme fører
Kniven. I andre (Slæde-M., se Fig.) befæstes
Præparatet paa en Slæde, der bærer
Skruemekanismen til at fremføre Præparatet, og tillige kan
føres hen under den faststaaende Kniv. Herved
opnaas præcisere Føring og derfor
regelmæssigere Snit. I Fryse-M. anvendes ikke Parafin,
men Præparatet fryses ved Hjælp af
Kulsyresne under Skæringen. Udviklingen af M. har
været af stor Bet. for den mikroskopiske Teknik;
mange finere mikroskopiske Undersøgelser
vilde næppe være mulige uden M.’s Hjælp.
H. M. H.

Mikrotom.

Mikstur (lat. mixtura) kaldes i Farmacien
enhver Blanding af nydende Lægemidler, der
benyttes til indvortes Brug i større Dosis —
barneske- ell. spiseskefuldvis — i Modsætning
til Draaber, der benyttes i mindre Dosis. M.
kan være et Udtræk af Plantedele, en
Opløsning af Salte, Ekstrakter o. l. ell. en alm.
Blanding af fl. Vædsker og kan saaledes være af
højst forskelligartet Natur.
E. K.

Mikstur, i Orgelet et blandet Register, der
foruden Grundtonen indeholder fl. af dennes
Overtoner, i Reglen Oktav og Kvint, undertiden
ogsaa Duodecim og Septim, idet hver Tangent
er sat i Forbindelse med fl. Piber. Se Orgel.
S. L.

Mikszáth [↱miksa.t], Koloman, magy. Forf.
(1849—1910). Efter at have virket som
Journalist i Szegedin, kom han 1881 til Pest, hvor
han tilbragte Resten af sit Liv. Efter forsk.
litterære Forsøg slog han igennem med en Rk.
glimrende Folkelivsskildringer fra sin Hjemegn,
Komitatet Nógrád i Nordungarn (»Vore
Landsmænd Slovakerne« [1880], »De gode
Palócer« [1882]) og vandt sig et Navn som
Ungarns ypperste Novellist. 1882 blev han
Rigsdagsmand, og det politiske Liv med dets forsk.
Skandaler gav ham rigeligt Stof til en Rk.
Skizzer og Noveller med social-politisk Satire (»Det
ærede Hus«, »Et Valg i Ungarn« o. s. v.). Af
Romaner har han bl. a. skrevet »Skt Peters
Paraply« og »Belejringen af Besztercze«. En
Mængde af hans Noveller er overs. til fl. europ.
Sprog. Paa Dansk findes »Slovakiske
Landsbyhistorier« (overs. af Schumacher [1893]),
»Novelletter fra Ungarn« (overs. af Schumacher
[1895]), »Ejendom til Salg« (Aalborg [1897]).
K. S.

Mikuli, Karl, polsk Musiker (1821—97),
studerede fra 1844 i Paris særlig under
Chopin, hvis Værker han senere udg. efter
Chopin’s egenhændige Bemærkninger i M.’s

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>