Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metastase - Metastasering - Metastasio, Pietro - metastatisk - Metatarsalgi - Metatarsus - Metatese - Metaurus - Metaxas, Andreas
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blodkar er blevet indkilet bakterieholdige, med
Blodstrømmen tilførte smaa Blodproppe
(Embolier), der har løsnet sig fra større primært
i et andet Blodkar udviklede Proppe
(Thromber). Endvidere er M. gennem Lymfe- og
Blodkar af Kræftceller (se Kræft) Aarsag til, at
Kræftsvulster angriber Organer, der ligger i
Afstand og ofte fjernt fra det oprindeligt
(primært) lidende, i hvilket Svulstdannelsen er
begyndt. Af de ved M. tilførte Svulstceller
udvikles ny (sekundære) Svulster (metastatiske
Kræftsvulster ell. Metastaser).
En Rk. af de alvorligste Sygdommes
Farlighed skyldes saaledes M., der i det hele spiller
en uhyre Rolle i Patologien.
Som mindre betydningsfulde M. skal nævnes
Spredning af Kulstøv ell. Støv af anden Art,
der efter af være blevet indaandet aflejres i
Respirationsorganerne og derfra bringes videre
til Lungens Lymfekirtler ell. fjernere Organer.
Ogsaa Farvestoffer, der anvendes til Tatovering,
metastaserer fra Huden til den tatoverede
Legemsdels Lymfekirtler.
Endelig benyttes Udtrykket M. undertiden om
visse Aflejringer af Stoffer (Kalk, Fedt,
Galdefarvestof, og andet), der opløste i Blodet
tilbringes Organer og Væv, hvor de udfældes.
Johs. F.
Metastasering, d. s. s. Metastase (i den
første Bet. af dette Ord).
Metastasio, Pietro (egl. Trapassi).
Abbate, ital. Digter, f. i Rom 3. Jan. 1698, d. i
Wien 12. Apr. 1782. Han var af tarvelig Fam.
og gjorde sig som Dreng bekendt ved sin
Improvisationsevne. Den lærde Kritiker Vincenzo
Gravina, som havde hørt ham, tog sig af ham,
sørgede for hans Undervisning og gav ham det
Efternavn, hvorunder han har vundet Ry (en
gr. Oversættelse af hans italienske Slægtsnavn).
Efter Gravina’s Død 1718 blev M. Arving til
hans Formue, satte snart meget af den til ved
et muntert æstetiserende Driverliv og fortsatte
dette i Neapel, hvorhen han var rejst 1720. Her
skrev han paa Opfordring af Neapels
Vicekonge et Musikdrama Gli orti esperidi, hvori
den berømte Sangerinde Marianna
Benti-Bulgarelli sang Hovedpartiet. Et
Kærlighedsforhold opstod mellem hende og den unge Digter,
og Hovedrollerne i de flg. Dramaer Didone
abbandonata o. s. v. blev skrevet for hende. 1729
fik M. et hædrende og fordelagtigt Tilbud om
at blive Apostolo Zeno’s Efterfølger som
Hofdigter hos Kejser Karl II, og Aaret derpaa
forlod han sin Elskerinde og drog til Wien. Den
galante Abbate knyttede her efter Marianna’s
Død en ny Elskovsforbindelse, der varede
mange Aar, med en fornem østerr. Dame,
imedens han, stærkt feteret af Kejserhoffet,
forherligede dets og Kirkens Fester med Kantater
og Oratorier og skrev Librettoer for Datidens
navnkundigste Teaterkomponister. Den urolige
Krigsperiode, Østerrig maatte gennemgaa,
virkede dog en Stund hemmende paa hans
Digtervirksomhed, og en Tid lang faldt han ogsaa i
Unaade hos Maria Theresia. Men han nød dog
alt i alt sine habsburgske Beskytteres Velvilje
lige ned til sine sidste Aar. Den Form for
Dramma lirico ell. Dramma per musica (ogsaa
Melodramma), som M. opdyrkede, var allerede
uddannet af Apostolo Zeno; men M. bragte den
til Fuldkommenhed, hvorfor saa udmærkede
Talenter som Pergolese, Durante, Leo, Jomelli
o. fl. kappedes om at sætte hans Værker i
Musik. Hans Stkr er — i hans bedste Periode (de
første Wien-Aar) — klart og elegant byggede,
med patetisk Diktion i Recitativerne og
prægtig Lyrik i de Arier, som regelmæssig afslutter
Scenerne; man kender i Norden den hele
Façon rigtignok bedst fra Wessel’s morderske
Parodi i »Kærlighed uden Strømper«, men M.
lader sig ikke desto mindre endnu nyde især
p. Gr. a. den musikalske Skønhed i hans
Versbygning. Sjælden har det Italienske i den Grad
udfoldet sin indsmigrende Vellyd, indtaget ved
sin Blødhed og Bøjelighed som i M.’s
henrivende Canzonetta’er, Kantater og Madrigaler,
der tillige ofte er af virkelig Finhed og Ægthed
i Følelsen. Han har haft talrige Medbejlere i
i sin egen Tid og Efterfølgere, men ingen af dem
har overtruffet ham. — Hans Værker er
udgivne i Paris 1780—82, Opere postume i Wien
1795; senere Udgaver Firenze 1820 og 1826. En
Samling af hans Breve udgav G. Carducci
(Bologna 1883), en anden C. Antona Traversi (Rom
1886, med Biografi). (Litt.: O. Tommasini,
P. M. e lo svolgimento del melodramma
italiano [i hans Scritti di storia e critica, Rom
1891]).
(E. G.). E. M-r.
metastatisk, Adjektivet, der svarer til
Metastase (s. d.). M. Absces, m. Kræftknude etc.,
d. v. s. Forandringer, der ikke primært er
opstaaet paa Stedet, men sekundært i Forhold til
et primært Udgangssted, hvorfra Impulsen
(Bakterier, Kræftceller) ad Blod- ell.
Lymfebaner er bragt til det ny Sted og her har
udøvet sin Virkning.
O. T.
Metatarsalgi, se Mortons Sygdom.
Metatarsus, Mellemfod, se Fod.
Metatese (gr.), Omstilling af en Vokal, f. Eks.
i kardia ell.kradia. Hjerte.
Metaurus, Flod i Mellemitalien (Umbrien) i
Oldtiden; den hedder nu Metauro ell.
Metro og falder ud i Adriaterhavet. Den er
bleven berømt ved Hannibal’s Broder Hasdrubars
Nederlag 207 f. Kr.
H. H. R.
Metaxas, Andreas, gr. Statsmand
(1786—1860), var født paa Øen Kefalonia og førte i Maj
1821 en Friskare fra de ioniske Øer til
Grækenland til Deltagelse i Frihedskampen; blev 1822
Statssekretær for de indre Anliggender og
sendtes 1823 til Kongressen i Verona for at tale
Grækenlands Sag, men fik ikke Adgang. 1824
sluttede han sig til Kolokotronis og støttede
dennes Forsøg paa at vække Uroligheder;
virkede 1827 for Capodistrias’ Valg til Regeringens
Præsident, samt var — som forbitret Fjende af
England — ham en trofast Støtte. Efter dennes
Mord 1831 var han Medlem af den foreløbige
Styrelse, og under Kong Otto havde han forsk.
Embeder, dels i Forvaltningen, dels som
Diplomat; blev i Septbr 1843 Første- og
Udenrigsminister, dog kun til Febr 1844, og var
Aug. 1844—Aug. 1845 Finansminister under Kolettis.
Han var Fører for Napisterne (det russ. Parti).
1850—54 var han Sendemand i Konstantinopel.
E. E.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
