- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
1014

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Metamorfose - Metamorfose - Metan - Metanal - Metanderivater - Metapam - Metapektinsyre - Metaplasi - Metapontum - Metaraler - metasomatisk - metastabil - Metastase

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

naar det kønsmodne Stadium naas; man plejer
at kalde disse Organer for provisoriske
Larveorganer; som Eksempler paa disse kan de
forskelligartede Svømmeorganer hos de pelagiske
Larvestadier fremhæves (Svømmesejl hos
Sneglelarver, Exopoditter paa mange
Krebsdyrs Thoraxlemmer, Gællebuskene hos mange
Paddelarver). Hyppig opviser Larvestadierne
Bygningsforhold, som ikke synes at spille nogen
Rolle for Larven selv, men som hører en lavere
Dyretype til. Som oftest gennemløbes
Larvestadierne meget hurtig, og i de fleste Tilfælde
har Dyret, efter at Larvelivet er forbi, og inden
Kønsmodenheden indtræffer, endnu en lang
Vækstperiode for sig; dog danner i alt Fald
Insekterne en Undtagelse herfra, idet
Kønsmodenheden først indtræffer, naar den endelige
Størrelse er naaet; her er som oftest det
udviklede Insekts Levetid langt kortere end
Larvens og Puppens. Overgangen fra Larvestadium
til udviklet Dyr foregaar aldrig pludselig; ofte
er Udviklingen ogsaa øjensynlig fuldkommen
gradvis; i andre Tilfælde (f. Eks. Insekter med
fuldstændig Forvandling) synes Udviklingen at
foregaa i meget skarpe Spring; selv i saa Fald
har dog Udviklingen været ganske jævn, idet
der i Slutningen af Puppestadiet under den
ydre Hud har været forberedt den lange Rk.
Omdannelser, der har det ny Stadium til Følge.
C. W.-L.

Metamorfose i Lægevidenskaben er en
Omdannelse af Legemets opr. ell. nydannede Væv
saaledes, at disse kommer til at fremtræde med
Væsentlig andre Egenskaber end opr. Saaledes
taler man om Fedtmetamorfose, hvor
et Vævs Celler er forandrede til Fedtceller,
Slimmetamorfose, naar
Bindevævscellernes Mellemsubstans bliver klæbrig,
halvflydende, fibrøs M. naar Cellerne bliver lange,
tenformede, Mellemsubstansen sparsom, fast.
Ordet benyttes i øvrigt om temmelig uensartede
Omdannelser, saaledes at der snart er Tale om
et Henfald (f. Eks. den ostede M.) snart mere
om Omdannelse til et jævnbyrdigt Væv (f. Eks.
den fibrøse M.).
(E. A. T.).

Metan, Methan, se Sumpgas.

Metanal, d. s. s. Formaldehyd.

Metanderivater, se fede Legemers
Gruppe, De
.

Metapam [mæta’pam], By i den
mellemamerikanske Republik Salvador, ligger 50 km N. f.
Santa Ana, i Nærheden af Guija-Søen, i en
Egn, hvor der findes Jerngruber og dyrkes
Sukkerrør, Indigo og Majs. Byen har c. 10000
Indb.
N. H. J.

Metapektinsyre, se Pektinstoffer.

Metaplasi er Betegnelsen for en Ændring
af Epitel og Bindevæv, ved hvilken disse Vævs
Celler antager en Form og Funktion, der
afviger fra det normale og svarer til en anden
Celletypes. M. iagttages hyppigst i Svulster
udviklede af Epitel- og Bindevæv (Carcinomer,
Sarkomer o. a.). M. forekommer endvidere ikke
sjældent ved kroniske Betændelser. Som
Eksempler paa M. af denne Oprindelse kan
nævnes Omdannelse af cylindriske ell. kubiske
Epitelceller til Pladeepitelceller (i
Luftrørsgrene, Galdeblære, Livmoderen, Urinblæren o.
a. Organer), af Cylinderepitelceller i
Mavesækken til Epitelceller af Tarmepiteliets Type, af
Bindevævsceller til Brusk ell. Knogleceller
o. s. v.
Johs. F.

Metapontum (gr. Metapontion), By i
Syditalien (Lucanien) i Oldtiden. Den laa ved
den tarentinske Bugt og var anlagt omtr. 700
f. Kr. af Grækere. Omtr. 600 blev den ødelagt
af de indfødte Italere, men opbygget paa ny af
Achæere og udviklede sig til en meget
blomstrende Stad. Ligesom de andre gr. Stæder i
Syditalien maatte den underkaste sig under
Romerne efter Pyrrhos’ Nederlag. Senere kom
den i Forfald og laa henimod Oldtidens Slutn.
fuldstændig øde. Endnu findes der en Del
Ruiner, deriblandt Søjlerne af et gl. Tempel i
dorisk Stil.
H. H. R.

Metaraler kaldes de af Jernets
mikroskopiske Bestanddele, der i kemisk Henseende er
homogene (f. Eks. Grafit, Cementit, Ferrit),
medens de uhomogene kaldes Aggregater (f. Eks.
Martensit, Osmondit, Troostit, Sorbit, Perlit).
E. Su.

metasomatisk (af gr. σώμα, Legeme) kaldes
i Geologien og Mineralogien enhver
Omdannelsesproces, som væsentlig bestaar i kemisk
Forandring (ved Tilførsel af ny og Bortførsel
af oprindelige Bestanddele) i Bjergartens
Masse.
(N. V. U.). O. B. B.

metastabil siger man i den fysiske Kemi
en Form af det foreliggende Stof at være, naar
den tilsyneladende er stabil og under visse
Forhold kan holde sig uforandret i ubegrænset Tid,
men dog i Virkeligheden befinder sig i en
ustabil, labil Tilstand, saa at den under bestemte
Paavirkninger, f. Eks. ved Berøring med en
Partikel af den stabile Modifikation vil gaa
over til denne. Underafkølet Vand befinder sig
saaledes i en m. Tilstand; det i hvidt Støbejern
under Størkningen udskilte Cementit ligeledes,
idet Cementiten f. Eks. ved længere Tids
Glødning frivillig vil spaltes i Temperkul og Ferrit.
Carl J.

Metastase er Betegnelse dels for en
Flytning fra et Sted af Legemet til et andet af
mikroskopiske Partikler, der ikke hører til
Legemets normale Bestanddele, — dels for selve de
lokale Sygdomsprocesser, der som Resultat af
Flytningen udvikles paa det Sted, til hvilket
denne er foregaaet.

M. betinges af, at Partiklerne efter at være
trængt ind i Blod- ell. Lymfekar føres videre
(metastaserer) henholdsvis af Blod-
eller Lymfestrømmen og paa denne Maade
spredes til enkelte eller talrige
Legemsorganer, i hvilke de — efter deres
forskelligartede, stærkt vekslende Natur —
fremkalder sygelige Forandringer af mindre eller
større, ofte overordentlig Bet. Et meget stort
Antal Infektionssygdommes Evne til at
fremkalde yderst indgribende sygelige Processer
fordelte over saa godt som hele Organismen ell.
til talrige Organer skyldes saaledes
sygdomsvækkende Mikroorganismers (Bakteriers,
Svampes, Protozoers) metastatiske Spredning
gennem, Blod- og Lymfebaner. Som
metastatiske betegnes ogsaa Betændelser, hvis
Udvikling i Organerne skyldes, at der i disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/1038.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free