Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mersen - Mersenne, Marin - Mersey - Mersina - Mersivan - Merskum - Merson, Luc Olivier - Merswin, Rulmann - Mertens, Eduard
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mersen [’mærsə(n)], se Meerssen.
Mersenne [mær’sæn], Marin, Pater, fr.
Musikforf. (1588—1648), levede som
Franciskanermunk i Paris. Hans talrige Skr, især
Harmonie universelle (1636—37) og
Harmonicorum libri XII (1635 og senere Udg.), har med
deres talrige Eksempler og Illustrationer, bl. a.
af gl. Instrumenter, betydelig hist. Værdi. I sit
Værk Questiones celeberrimæ in Genesin (1623)
omhandler han fornemlig Hebræernes Musik.
A. H.
Mersey [’mə.si], eng. Flod, opstaar Ø. f.
for Stockport ved Sammenløbet af Floderne
Tame og Goyt, flyder derefter mod V. paa
Grænsen mellem Cheshire og Lancashire og
udmunder gennem en fjordagtig Bugt i det
irske Hav. Til Trods for sin ringe Længde (137
km, 4130 km2 Flodomraade) har den dog stor
Bet. for Samfærdselen, og dens Æstuarium
danner et af Verdens vigtigste Handelscentrer.
Ved Mundingen af M.-fjorden ligger Liverpool
og Birkenhead, forbundne med den 1886 aabnede
M.-Tunnel. Ad Manchester-Kanalen,
der forlader den 13 km brede M. ved Eastham,
sejler Skibene til Manchester, og ved fl. andre
Kanaler, der berører de nærliggende
Fabriksbyer, staar den i Forbindelse med Ouse, Trent,
Themsen og Severn.
N. H. J.
Mersina, Havnestad paa Sydkysten af
Lilleasien, Vilajetet Adana, har c. 9000 Indb.,
hvoriblandt mange Grækere. Reden er sikker mod
Storme. En 65 km lang Jernbane gaar fra M.
over Tarsus til Adana. Tillige staar M. i
regelmæssig Dampskibsforbindelse med
Konstantinopel o. a. Havne ved det østlige Middelhav.
Der udføres Korn og Bomuld.
M. V.
Mersivan, Mersifun, Oldtidens Fazemon,
By i det nordlige Lilleasien, Vilajetet Sivas,
har Vinavl og noget Bomuldsvæveri.
Indbyggernes Antal anslaas til c. 15—20000, hvoraf
mange Armeniere. M. er Centrum for den
amerikanske evang. Mission i denne Egn.
M. V.
Merskum (af tysk Meerschaum) ell.
Sepiolit er et tæt, næsten lerlignende Mineral. Det
modtager Indtryk af Neglen og klæber ved
Tungen; i tør Tilstand kan det p. Gr. a. sin
Porøsitet svømme paa Vandet. Farven er
hvidgraa ell. hvid, undertiden med et Anstrøg af
gult ell. blaagrønt; den kemiske
Sammensætning er 2H2O . 2MgO . 3SiO2 (vandholdigt
Magniumsilikat). M. findes som uregelmæssig
formede Knolde i de alluviale Aflejringer paa
Sletterne ved Eski-sher i Lilleasien, endvidere i
Marokko, ved Vallecas i Spanien, Hruhschitz i
Mähren o. a. St.; det er opstaaet som
Forvitringsprodukt af Serpentin ell. andre
Magniumforbindelser. M. lader sig med Lethed
tildanne saavel med Kniv som ved Formning efter
Pulverisering og Udblødning. Allerede i
Oldtiden synes det at have været anvendt til visse
højt skattede arretinske Kar; Tyrkerne indførte
Anvendelsen til Pibehoveder, i hvilket Øjemed
Mineralet (saa godt som kun fra Lilleasien) nu
finder særdeles udstrakt Anvendelse. For ved
Tilrygning at faa smuk Farve bliver M. efter
Tildannelsen kogt i Olie ell. Voks. M. fra
Vallecas finder nogen Anvendelse som Bygningssten,
det fra Marokko anvendes i St f. Sæbe ved
visse Bade i Algérie.
(N. V. U.). O. B. B.
Merson [mær’så], Luc Olivier, fransk
Maler, f. 21. Maj 1846 i Paris, d. 1920. Han var
Søn af den bekendte Kunstskribent og Maler
Charles Olivier M. (f. 1822 i Nantes, d.
1902). Selv studerede han under Chassevent og
Pils; 1869 fik han den store Rom-Pris for
»Soldaten fra Marathon«; 1905—11 var han Prof.
ved École des beaux-arts. M. har fortrinsvis
malet religiøse Billeder, især med Emner fra
Helgenlegender; i hans Kunst raader den sikre
Smag, ogsaa i den fintfølende Gengivelse af det
nøgne; hans Billeder roses for Stemning og
Poesi. Fremhæves kan »Martyren Kong
Edmund af England« (Mus. i Troyes 1872),
»Vision« (1873), »Offer for Fædrelandet« (1874),
»St Michael« (1875), »St Franciscus og Ulven
fra Agubbio« (1878), Triptychonet »St Isidorus«
(1879), »Flugten til Ægypten«, »St Franciscus
prædiker for Fiskene«, »Ankomsten til
Bethlehem« (1885) og »Aabenbarelsen« (udst. 1897 paa
den intern. Kunstudstilling i Kbhvn),
»Mennesket og Lykken« (1892); Mus. i Castres ejer
»Apollon«, Luxembourg-Mus. i Paris Kartonen
Danse de fiançailles. I de senere Aar var M.
mest optagen af store Vægmalerier: i Opéra
comique, Chantilly, Cour de Cassation i Paris,
Sorbonne, Hôtel de Ville i Paris og Versailles,
hvor han efter David’s Skitser udførte »Eden
i Boldhuset« paa Boldhussalens Bagvæg. Han
udfoldede en ret rig Illustrationsvirksomhed.
A. Hk.
Merswin, Rulmann, en saakaldt
»Gudsven«, f. 1307 i Strasbourg, d. 18. Juli 1382, var
opr. Købmand og levede i et lykkeligt
Ægteskab, men brød saa pludselig med alt
verdsligt. Han vilde nu kun virke for Guds Riges Vel,
og en Henrykkelse nogen Tid efter bestyrkede
ham i Forsættet. 1366 købte han et gl. Kloster
paa Grünen-Wörth i Nærheden af Strasbourg,
og her indrettede han et Tilflugtssted for
ligesindede, baade Lægfolk og Klerikere.
Johannitterne overtog Ledelsen af Gudstjenesten og
Sjælesorgen; men for at styrke sin egen
Autoritet fremkom M. undertiden med Breve fra »den
store Gudsven i Oberland«, der imidlertid synes
at være en opdigtet Person, Idealet af en from,
gudhengiven Lægmand. I øvrigt var M. en ret
frugtbar Forf. (Litt.: C. Schmidt, R. M.
i Revue d’Alsace [1856]; Denifle i »Zeitschrift
für d. Alterth.« [Berlin 1880—81]; Fr.
Nielsen, »Haandbog i Kirkens Historie,
Middelalderen« [1897]).
A. Th. J.
Mertens pmærtans], Eduard,
Rotationsdybtrykkets Opfinder, f. i Berlin 1860, d. i Freiburg,
Baden, 1921, stud. Fysik og Kemi og tog
Doktorgraden i Kemi. M. var en Tid tekn. Direktør
for »Graphische Gesellschaft« i Berlin, senere
i en lgn. Stilling i »Deutsche Photogravur
Actien-Gesellschaft« i Siegburg. De nævnte
grafiske Anstalters Hovedformaal er kunstneriske
Gengivelser i Fotogravure (Dybtryk) af gl. og
ny Mestres Malerier. Under sit Arbejde her kom
M. paa den Tanke, at det maatte være gørligt
at finde en Maade, hvorved man kunde
forbinde Billeder i Dybtryk med Dagblads- ell.
Tidsskriftstekster, udført paa Rotationspresse.
For at faa den nødvendige Arbejdsro til sine
Forsøg paa at løse den stillede Opgave,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
