Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Merrimac - Merriman, John Xavier - Merry del Val, Raffaele - Merscheid - Mersea Island - Merseburg - Mers el Kebir
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fl. Fald, driver talrige Fabrikker i Naschua,
Manchester, Lowell og Lawrence og bliver ved
Haverhill sejlbar i en Længde af 27 km; dens
Udløb i Atlanterhavet ved Newburyport stoppes
imidlertid ved en Dæmning.
N. H. J.
Merriman [merimän], John Xavier,
sydafrikansk Statsmand, f. 15. Marts 1841 i
Street Somersetsh, England, kom 1849 med sin
Fader til Kapkolonien og slog sig ned som
Landmand dér efter et Studieophold i
Hjemlandet. Tidlig anviste hans Almensans, hans
administrative Dygtighed og hans Evner som
livfuld Debattør og frygtet Polemiker ham Politik i
som Virkefelt, og uagtet han misbilligede det
fuldstændige Selvstyre, Kolonien fik 1872, og
egl. stedse bevarede den praktiske
Opportunists Skepsis over for hele det parlamentariske
Maskineri, kom han ind i den lovgivende
Forsamling og blev til sin Alderdom en af dens
Hovedskikkelser. Han var Minister 1875—78,
1881—84, 1890—93, sidst med Cecil Rhodes som
Ministerchef. Samarbejdet mellem de to
betegnede et alvorligt Forsøg paa en Fællespolitik
for Englændere og Afrikandere; thi M. ønskede
altid at fare med Lempe over for disse, unde
Boerrepublikerne Andel i det ukoloniserede
Sydafrika og derved vinde dem for større
Liberalitet mod eng. Indvandrere; og ogsaa Rhodes
vilde dengang støtte sig paa begge Folk.
Forsoningspolitikken umuliggjordes ved Jameson’s
Kup 1895, og M. dreves stærkere over i
Boervenlighed, indtraadte 1898 i et Ministerium med
Afrikandere og sprængte endog dette 1906, fordi
det tog for haardt paa Boernes Hjælpere i
Kapkolonien under Krigen. Efter denne ledede
han det »sydafrikanske« Partis Opposition mod
Jameson’s »unionistiske« Regering og blev efter
en Valgsejr 1908 Minister chef. Som saadan gav
han sit positiveste Bidrag til Sydafrikas
Fremtidsudvikling ved at medvirke i det Konvent,
der forberedte Sammenslutningen mellem
Kapkolonien og de forhenværende Boerstater med
lige Hensyn til begge Folkearter. 1910 gik hans
Koloni op i »den sydafrikanske Union«, og
skønt han ikke vilde indtræde i dennes
Regering og genoptog sin noget uberegnelige
Kritiker stilling, regnede han dog nu, at han i
Hovedsagen havde naaet sit Maal, og forsvarede
den ny Stat mod de uforsonlige Boer
nationalister.
P. L. M.
Merry del Val [’mæri-ðæl-’wal], Raffaele,
Kardinal og Diplomat, f. 10. Oktbr 1865 i
London som Søn af den derværende sp.
Legationssekretær, studerede ved Ushaw College i
Durham, senere i Rom. Han præsteviedes 1888 og
uddannedes til Diplomat ved Academia
Pontificia dei Nobili Ecclesiastici, hvis Formand han
blev 1899; fik 1000 Titel af Ærkebiskop af
Nicosia. 1903 var han Sekretær ved Konklavet, og
den ny Pave Pius X gjorde ham til Kardinal
og Statssekretær, og som saadan ledede han
1903—14 den pavelige Udenrigspolitik; han
bekæmpede de antikirkelige Love i Frankrig og
i Portugal, og med Serbien afsluttede han et
Konkordat efter Balkankrigen. M., der er en
streng kirkelig Mand og en stejl Natur, fik
langtfra den Indflydelse, som hans Forgænger
Rampolla havde haft, og da dennes
Medarbejder, Kardinal della Chiesa, blev Pave under
Navnet Benedikt XV 1914, blev Kardinal Ferrata
og efter dennes Død Kardinal Gasparri
Statssekretær. M. del Val blev Ærkepræst ved Skt
Peterskirken og er Medlem af fl.
Kongregationer.
L. M.
Merscheid [’mær∫a^it], tidligere selvstændig
Bykommune i preuss. Prov. Rheinland i
Regeringsdistriktet Düsseldorf 4 km V. f. Solingen,
indlemmedes 1891 i Byen Ohligs.
N. H. J.
Mersea Island [’mə.si-’ai£ənd], Ø ved den
eng. Nordsøkyst, hører til Grevskabet Essex,
ligger i Blackwater-Bugten ved Mundingen af
Colne og skilles ved et snævert Sund fra Kysten.
Den har en Længde af 7 km og en Bredde af
3 km. Særlig interessant er den ved sine
Mindesmærker fra Romertiden.
N. H. J.
Merseburg [’mærsəbork], 1)
Regeringsdistrikt i preuss. Prov. Sachsen; grænser mod N.
til Anhalt, mod Ø. til Fristaten Sachsen og mod
S. til Thüringen. Naar undtages den østlige
sand- og skovrige Del, er M. særdeles frugtbar
og omfatter tillige fl. Brun- og Stenkulsgruber,
Sølv- og Kobberbjergværker. Arealet er 10216
km2 med (1919) 1340084 langt overvejende
evangeliske Indbyggere. M. inddeles i 17 Kredse og
8 Rigsdagsvalgkredse.
2) By i preuss. Prov. Sachsen, Hovedstad i
Regeringsdistriktet M. og Kredsen M. ved
Saale og Jernbanelinierne Berlin—Halle-Bebra
o. fl. Bibaner. 1919 havde M. 22834 Indb. ekskl.
det 1921 indlemmede Godsdistrikt Werder (46
Indb.). M., der er en af de ældste Byer i
Tyskland, har snævre bugtede Gader og mange
mærkelige gammeldags Huse. Bl. de fire
evangeliske Kirker mærkes Domkirken (10. Aarh.)
med et af de største Orgler i Tyskland og mange
Seværdigheder, deriblandt Rudolf af
Schwaben’s Gravsted. Endvidere findes en kat. Kirke,
det tidligere Residensslot, nu
Regeringsbygning, samt et hedensk Gravmindesmærke,
udgravet 1750 ved Gölitzsch. M. er Sæde for
Distriktsregeringen, Landshøvedsmanden
(Landeshauptmann) for Prov. Sachsen og en Amtsret
og har et Domgymnasium (grundet 1575).
Fabrikation af Maskiner, Læder, Pap og Papir;
Jernstøberi, Limsyderi, Væveri og Farveri. M.
var siden 9. Aarh. Hovedstad i Grevskabet M.
og Yndlingsresidens for Kongerne Henrik I og
Otto I. Byen hjemsøgtes særlig i 14. og 15. Aarh.
af store Ildebrande og blev under
Trediveaarskrigen plyndret baade af Svenskerne og de
kejserlige. 1656—1737 var M. Residensstad i
Hertugdømmet Sachsen-M. I Nærheden fandt 933
det store Ungarerslag Sted ved Keuschberg, der
ofte benævnes Slaget ved M. Grevskabet M.
bestod fra 9. Aarh. til 1007, da den sidste Greve
Esiko døde. Bispedømmet M. blev stiftet 968 af
Kejser Otto I, antog 1543 Reformationen og
indlemmedes 1815 for største Delen i Preussen,
efter tidligere at have staaet under en særlig
Stiftsregering.
N. H. J.
Mers el Kebir, fr. Grand port, Søhavn i
Algier, Dept Oran, har en stor, beskyttet, af et
Fort forsvaret Havn, der tillige er Havn for
det 6 km derfra liggende Oran, med hvilken
M. har Jernbaneforbindelse; den har dog tabt
noget i Bet., efter at Orans egen Havn er blevet
forbedret. (1921) 3400 Indb., mest Franskmænd.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
