- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
906

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Memling, Hans - Memmi, Lippo - Memmingen - Memmius, Gajus - Memnon (en Græker fra Rhodos) - Memnon (Sagnhelt) - Memnons-Støtterne

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Chatsworth (M.’s tidligst kendte Arbejde, c.
1468, Sir D. af Kidwelly’s Alter, tilhører
Hertugen af Devonshire), London, Madrid,
München, Paris (Louvre og Samling Kann), og i
Wien (Hofmuseet og Liechtenstein) samt
Portrætter i Antwerpen (Nicolo Spinelli), Bryssel,
Chantilly (Anton af Burgund), Uffizi i Firenze,
Frankfurt a. M., Haag, Berlin (gl. Mand) og i
Akademiet i Venedig. I Galeriet i Kbhvn
henføres Portrættet af en ung Mand med en
Rosenkrans til M. Christus paa Korset smst. af en
Efterfølger af M. En Madonna i Göteborg-Mus.
(Lundqvist’s Saml.). (Af nyere Litt. om M.
anføres: Wauters, Sept études pour servir
à l’hist. de H. M.
[Bryssel 1893]; Kämmerer,
»M.« [»Künstlermonographien«, XXXIX,
Bielefald og Leipzig 1899]; Bock, »M. Studien«
[Düsseldorf 1900]; James Weale, »H. M.«
[Great masters in painting and sculpture, Lond.
1901]; K. Voll, »M« [Klassiker der Kunst XIV,
1909]; Friedländer, »Von Eyck bis
Bruegel« [1916].
(A. R.) A. Hk.

Memmi [’memi], Lippo (Lippus),
sienesisk Maler i 14. Aarh., d. 1357 i Siena, i hvilken
By hans Hovedvirksomhed faldt; 1317 arbejdede
han i S. Gimignano. M. var Svoger til Simone
di Martino og er væsentlig uddannet under
Paavirkning af denne, med hvis Værker M.’s
har meget tilfælles uden dog fuldt ud at staa
paa Højde med dem i Gennemførelsens Finhed
og Figurernes Skønhed. Af M.’s Værker nævnes:
Tronende Madonna (Majestà, 1317) i Palazzo
Pubblico i S. Gimignano, et Værk, der senere
blev fuldendt af Benozzo Gozzoli, endvidere i
Servi i Siena en Madonnafremstilling i Fresko
og i Uffizi i Firenze »Bebudelsen« (1333), udført
af M. i Forbindelse med Simone. Uden for
Italien findes bl. a. tre Madonnabilleder i Berlin.
(A. R.). A. Hk.

Memmingen [’mæmeŋən], By i det
bayerske Regeringsdistrikt Schwaben, 5 km Ø. f.
den paa Grænsen af Württemberg løbende
Iller, (1919) 12800 Indbyggere. M. er Sæde for
en Landret (Overlandsret Augsburg) med et
Kammer for Handelssager og 11 Amtsretter og
har et Bibliotek, en Oldtidssamling, et
Progymnasium, en Realskole og et
Lærerindeseminarium. Industrien beskæftiger sig med
Jernstøberi, Maskinfabrikation, Klokkestøberi, Klæde- og
Lærredsvæveri; endvidere findes betydelig
Handel med Humle, Korn, Uld og Læder. M.
nævnes opr. 1010, hørte til Welferne og blev derfor
1132 ødelagt af Hohenstauferne. 1286 blev den
fri Rigsstad. I Trediveaarskrigen blev den
afvekslende besat af Svenskerne og af de
kejserlige Tropper, i den sp. Arvefølgekrig blev den
1702 besat af Bayrerne. 10. Maj 1800 sejrede
Franskmændene under Moreau her over
Østerrigerne. 1802 kom M. under Bayern.
N. H. J.

Memmius, Gajus, rom. Politiker, optraadte
især som Folketribun 111 f. Kr. med stor
Voldsomhed og henrivende Veltalenhed mod
Senatspartiet, hvis Uduelighed den jugurthinske Krig
havde lagt tydelig for Dagen. Han forlangte
(anstillet en Undersøgelse ang. Konsulen
Calpurnius Bestia’s Forhold under Krigen, men det
lykkedes dog Modstanderne at hindre dens
Gennemførelse. Senere blev han, da han søgte
Konsulatet sammen med den voldsomme Demagog
Glaucia, dræbt paa Foranledning af Tribunen
Saturninus (100).
H. H. R.

Memnon, en Græker fra Rhodos, hjalp i
Forbindelse med sin Broder Mentor Satrapen
Artabazos, som gjorde Oprør mod Perserkongen
Artaxerxes III. Senere traadte de dog begge i
Kongens Tjeneste, og først Mentor og efter hans
Død M. fik Overanførselen over Hæren i
Lilleasien. Han ledede med stor Dygtighed
Forsvaret mod Alexander den Store, men de persiske
Satrapers Skinsyge lagde ham store Hindringer
i Vejen. Det var hans Plan saa vidt muligt at
undgaa Slag, men afskære Alexander
Tilbagevejen ved Flaadens Hjælp og føre Krigen over
til Europa. Planens Udførelse hindredes ved
hans Død (333).
H. H. R.

Memnon, en Sagnhelt, der omtales allerede
i de homeriske Digte, men hvis Liv og Bedrifter
navnlig skildredes i en senere, efterhomerisk
Tid (især Arktinos’ Aithiopis). Det hedder, at
han var Søn af Eos, Morgenrødens Gudinde, og
Tithonos, og Broder til Aithiopernes Konge;
fremdeles at han var en herlig Kriger. I den
trojanske Krig kom han Kong Priamos til
Hjælp iført en af Hefaistos smedet Rustning,
og han dræbte Antilochos, Nestor’s Søn,
Achilleus’ Ven, men faldt senere selv for Achilleus’
Haand. Ved sin Moders Forbøn opnaaede han
derefter af Zeus Udødelighed. I senere Tider
blev Sagnet stærkt varieret af Digterne;
navnlig henlagde man Aithiopien (i det yderste
Østen) til Ægypten, og man mente i en
Kolossalstatue ved Theben af Kong Amenhotep III
at have et Billede af M. (se
Memnons-Støtterne).
H. A. K.

Memnons-Støtterne kaldes gerne to
kolossale Billedstøtter (se Afb.), der forestiller Kong
Amenhotep ell. Amenofis III, og som ses i den
vestlige Del af Theben foran et for længst
forsvundet Tempel, som denne Konge havde ladet
opføre til Gravceremonierne ved sin Bisættelse
og til Ophold for sig i sin hinsidige Tilværelse.
Kolosserne maaler 20 m, deraf Fodstykket 4 m.
Om Vinteren ses de sidde midt i en Kornmark,
om Sommeren indtil i Oktbr ses de omgivne af
Oversvømmelsens Vand. Den sydlige er bedst
bevaret, den nordlige er slemt medtagen, hele
Overkroppen blev brudt itu ved et Jordskælv

Memnons-Kolosserne i Theben.
Memnons-Kolosserne i Theben.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0930.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free