Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Memfis - meminisse juvabit - Memleben - Memling, Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er udgravet for en Del Aar siden. Der er
ogsaa fundet nogle Blokke med hieroglyfiske
Indskrifter, hvoraf de mindre er bragte til Mus. i
Kairo. Ved Prof. Flinders Petrie er der i de
senere Aar foretaget omfattende
Udgravninger til de Aarstider, hvor Jordbunden er
tørrest, saaledes at det er muligt at føre
Undersøgelserne ned til dybere Lag. Man har bl. a.
fundet Resterne af et Palads ell. en anden stor
Bygning fra Apries’ Tid. Det er muligt, at de
Søjler, som er komne frem her, var af Apries
overflyttede fra Resterne af en ældre Bygning
(Petrie, Memphis I—V [1909—15]). Medens
der af de Levendes By kun er faa Rester
tilbage, har de Dødes By ved M. anderledes
modstaaet Tidens Ødelæggelser og vidner endnu
ved sine mægtige Mindesmærker ligesom ved
sine omhyggelig og smagfuldt udsmykkede
Gravrum om Byens gl. Storhed og om, at M. i
lange Tider var et Hjem for Kunst og
Kunstflid. Gravene findes langs Ørkenranden, V. f.
Byen. Der er saavel Kongegrave — hvoraf de
fleste, om ikke alle, er dækkede af Pyramider
— som mangfoldige Privatgrave, af hvilke de
fleste har Form af en Mastaba, medens andre
er huggede ind i Klippeskrænter. Grave
tilhørende M. findes lige fra Abu Roash lige over
for Kairo indtil Dashur. De vigtigste ligger ved
Giseh, Abusir og Sakkara. Mange Grave er
fortræffelig bevarede og rigt prydede, idet man
paa Væggene ser alle Slags Scener udførte i
lave Relief (mange Prøver findes i Ny
Carlsberg Glyptotek). Andre Grave er stærkt
medtagne af Tidens Tand. Næsten alle Grave har
været plyndrede af Gravrøvere, maaske fl.
Gange. De fleste Grave tilhører det gl. Riges
Dage (3500—2500 f. Kr.), da M. var Kongesæde,
Rigets første Stad og Midtpunktet for Folkets
aandelige Liv. Denne høje Blomstring af M.
fik en brat Ende ved Slutn. af Dynastiet VI.
Dette Dynastis sidste Konge, hvis Navn vi
læser Pepi (II), og som Manetho kalder Phiops,
var den sidste Konge i det gl. Rige, der blev
bisat i eller under en Pyramide, ligesom der
efter hans Dage heller ikke, som tidligere, ved
M. blev opført Mastaba’er ell. andre storartede
Privatgrave ved M. Der haves dog en Del
Grave fra flg. Tidsrum, der vidner om, at Byen
siden rejste sig noget efter sit Forfald; men
den Omstændighed, at Kongerne mest havde
deres Sæde andensteds, først i Herakleopolis,
derpaa i Theben, siden i Sals, medførte dog,
at M. maatte staa tilbage for disse Stæder. Dog
var M., trods forsk. Ødelæggelser, endnu længe
en folkerig Stad med megen Kunstflid.
Grækere og Romere taler med stor Beundring om
M., og endnu i Middelalderen var efter arab.
Forf.’s Fortællinger Ruinerne meget storartede;
men for længst er omtr. alle veltilhugne Sten
forsvundne, vistnok bortførte for at tjene ved
Opbyggelsen af den ny Hovedstad Kairo. Byens
Hovedgud var Ptah; ved Siden af ham
dyrkedes Gudinden Sekhmet, der har Løvehoved,
og deres Sønner Nofr-Tum og Imhotep, som
Grækerne kalder Asklepios. Andre Guder havde
ogsaa Templer i M. Bl. a. havde Tyren Apis,
Inkarnationen af Ptah, et eget Tempel. Den
hele Samling af Templer i M. kaldes af
Herodot Templet for Hefaistos, d. e. Ptah. I
Ptolemæertiden, da Serapis som Hovedstaden
Alexandria’s Gud fik stor Anseelse alle Vegne,
kaldtes Templerne »det store Serapeion«. Et andet
Serapeion var Apis’ernes Grave, som
genopdagedes af Mariette 1861 ved Sakkara, efter at
det havde været ukendt i over 1500 Aar. Her
fandtes mægtige Galerier huggede i Fjeldet
med de hellige Tyres Sarkofager. Det ægypt.
Navn paa M.
 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
