Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Matsukata - Matsumaje - Matsumoto - Matta - Mattatija - Matteawan - mattere - Matterhorn - Mattering - Mattheson, Johann
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
han at styre indtil 1892 og var det sidste Aar
tillige Premierminister. Efter Krigen med Kina
var den finansielle Stilling atter vanskelig, og
Marts 1895 kaldtes M. af Kejseren til som
Finansminister (Marts—Aug. 1895) at lægge
Programmet for en sund Ordning af Finanserne. Dette
Post-Bellum (Efterkrigs-)-Program
gennemførte han derpaa ved et maalbevidst og energisk
Arbejde som Premier- og Finansminister Septbr
1896—Jan. 1898 og som Finansminister i Ito’s
2. Ministerium Novbr 1898—Oktbr 1900. M.’s
Finanspolitik i Post-Bellum-Programmet gik
ud paa at bringe Indtægter og Udgifter i
Forhold til Landets nyvundne Stilling som
Stormagt. For de ordinære Udgifter søgtes
Dækning ved forøgede Skatter og Afgifter, hvorimod
alle ekstraordinære Udgifter: Forøgelse af Hær
og Flaade, Anlæg af Staalværk, Jernbaner,
Telegraflinier, Undervisningsanstalter, Banker,
Ophjælpning af Agerbrug, Handel og Industri
skulde dækkes ved den kin.
Krigsskadeerstatning og ved Laan. Samtidig gennemførte han
sin gl. Yndlingstanke: Overgangen fra Sølv- til
Guldmøntfod. M.’s Finansprogram efter
Kinakrigen synes at have været baade dristigt og
klogt. I alle Tilfælde bidrog det i høj Grad til
et stærkt industrielt og kommercielt Opsving,
og det gav Japan den finansielle Basis for
Rustningerne til den næste Kamp, Krigen med
Rusland 1904—05. Ved sin maalbevidste
Finanspolitik bliver M. en af det moderne Japans
store Skabere, en Mand med et vidtskuende
Statsmandsblik og store Evner som finansiel
Organisator. 1903 blev han Medlem af de ældre
Statsmænds Raad, genro, 1907 ophøjedes han til
Marki. Om jap. Finansforhold har M. udgivet
forsk. Skr, til Dels overs. til Engelsk, bl. a.
Report on the Adoption of the Gold Standard
(Tokio 1899) og Report on the Post-Bellum
Financial Administration in Japan 1896—1900
(Tokio 1901). (Litt.: J. Morris, Makers of
Japan [1906]; de la Mazelière, Le Japon,
Histoire et civilisation, V, 54 og VI, 659 ff.
[Paris 1910—13]).
F. de F.
Matsumaje [-madзe] (Matsumai,
Fukujama), By i Japan, ligger ved Kysten af det jap. Hav
nær ved Sydspidsen af Øen Jesso og har 15000
Indb. M. var forhen Hovedstad i et
Fyrstendømme. Navnet M. bruges undertiden som
Betegnelse for hele Øen Jesso.
M. V.
Matsumoto, By i den jap. Prov. Shinano, i den
centrale Del af Øen Hondo, med (1920) 49999 Indb.
Matta, se Krydderier.
Mattatija [hebr.: mat.’þja.], Fader til
Makkabæerne Johannes, Simon, Judas, Eleasar
og Jonatan og saaledes Stamfader til
Hasmonæerne (s. d.). M. var Præst og
boede i Modin; da de syriske Soldater
kom til Byen for at opfordre Folk til at
ofre til de fremmede Guder, dræbte M. en
Landsmand, der faldt til Føje, og flygtede
derpaa med sine Sønner op i Juda Bjergland.
Sammen med andre begyndte de nu Kampen
mod de Fremmede, i hvilken Sønnerne førte an
efter M.’s Død 167 ell. 166 f. Kr. (1. Mak. 2—4).
J. P.
Matteawan [’mätiə’wå.n], By i U. S. A., Stat
New York, ligger 128 km S. f. Albany ved
venstre Bred af Hudson lige over for Newburgh,
der her optager Fishkill Creek. (1910) 6727 Indb.
M. har fl. Fabrikker samt et Internat for
sindssyge Forbrydere.
N. H. J.
mattere, se Mattering.
Matterhorn [-hårn], fr. Mont Cervin,
ital. Monte Cervino, Bjergtop i de
penninske Alper paa Grænsen af den schweiziske
Kanton Wallis og det ital. Landskab Piemont.
M. karakteriseres som en slank, skarpkantet
Gnejsobelisk med noget buet Top og
ualmindelig stejle Sider, hvor Sneen har vanskeligt ved
at blive liggende. Den rager 1000 m over de
omgivende Bjergkamme, og dens Højde over
Havet er 4482 m. Fra M.’s og Omegns Gletschere
udgaar fl. Isstrømme saavel mod N. til Rhône
som mod S. til Dora Baltea. Mellem M. og det
Ø. f. liggende Monte Rosa fører det højeste af
Alpernes benyttede Gletscherpas Matterjoch ell.
St Theodulspas (3S22 m), der forbinder
Zermatt, Hovedbyen i den wallisiske Nikolai Tal,
med den ital. Val Tournanche. Tidligere holdt
man M. for ubestigelig, indtil 1865 fire
Englændere og tre Alpeførere naaede Toppen. Paa
Nedvejen styrtede en af Englænderne ned og
rev to Englændere og en Fører med sig i
Faldet. Siden er Bestigningen hyppig gentagen, og
Farligheden er ikke saa stor nu, efter at der
fl. St. er bygget Alpehytter, og efter at de
farligste St. er gjort mere tilgængelige ved
Sprængninger og ved Anbringelse af
Hjælpetov til Klatringen. (Litt.: Studer, »Über Eis
und Schnee« [2 Bd, Bern 1870]; Whymper,
Scrambles amongst the Alps [Lond. 1871]).
(H. P. S.). N. H. J.
Mattering, Fremgangsmaade, ved hvilken
en blank Overflade, særlig paa Metal ell. Glas,
gøres helt ell. delvis mat. Metalgenstande kan
underkastes M. ved Sandstraaleblæst, som nu
er det mest anvendte, mindre godt ved at
»brændes mat« i em Syreblanding, bestaaende af
300 Vægtdele Salpetersyre (Vf. 1,38), 200
Vægtdele Svovlsyre (1,84), 1—5 Vægtdele Zinksulfat,
1 Vægtdel Kogsalt. M. bevirkes her særlig af
det opløste Zinksalt; efter M. kan dyppes et
Øjeblik i Gelbbrændingsvædske, hvorved der
vil frembringes en ejendommelig Matglans. Man
kan — særlig ved galvanotekniske Arbejder —
fremkalde en M. ved først at beklæde
Genstanden med et mat Kobberlag ved at lade Kobberet
udfældes af et svovlsyreholdigt Kobberbad, og
derpaa foretage den endelige Metaludfældning
paa den saaledes tilvejebragte matte Overflade.
M. af Glas udføres enten ved Sandstraaleblæst
ell. — nu sjældnere — ved at udsætte Glasset
for Fluorbrintedampe ell. ved at sænke det ned
i en Opløsning af Kaliumsulfat i Flussyre ell.
af surt Kaliumfluorid i Saltsyre. Ogsaa surt
Ammoniumifluorid, udrørt i lidt Vand til en
Grød, og paaført Glasset, matætser Overfladen.
Skal M. fremvise Mønstre, maa de Dele af
Overfladen, der skal staa med Glans, dækkes
med et Lag af Voks, Asfalt e. l.
Carl J.
Mattheson [’matəsån], Johann, tysk
Musiker (1681—1764). Som Søn af et velhavende
Hjem i Hamburg modtog han en alsidig
Udvikling og kom ved sine mange Talenter og
store aandelige Rørighed til at spille en ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
