Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Martensen, Hans Lassen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for vidt i saa Henseende. Som han selv havde
haft en harmonisk Udvikling, yndede han og
ønskede han Harmoni hos andre, og det var
vel Grunden til, at han behandlede
Kierkegaard temmelig skarpt, og at han heller ikke
fuldt ud gav Grundtvig, hvad der tilkom ham
af Anerkendelse. Som Teolog var M.
udpræget konfessionel, men med en ejendommelig
Tone. Han og Dorner repræsenterer den sunde
teol. Spekulation, »der« — som M. udtrykker
det i sine »Dogmatiske Oplysninger« (1850) —
»gaar ud fra Aabenbaringstroens
Forudsætninger og søger at klare Aabenbaringsanskuelsen
gennem Begrebet, skønt den vistnok erkender,
at Begribningen er det stykkevise i vor
Erkendelse, medens Helheden ligger i Anskuelsens
Fylde, der ikke udtømmes ved nogen
Begrebsudvikling«: »Spekulation«, siger M. samme Sted,
»betegner en Fordybelse i Ideerne«, og netop
Fordybelse i Ideerne er det karakteristiske ved
M.’s Teologi. Men skønt han vandrer i
Begrebernes Æter, kommer han dog sjælden paa
Afveje i sin Dogmatik, dertil har han for meget
indlevet sig i den hellige Skrift. Reelt kan man
kun nære Betænkelighed over for Punkter, hvor
hans Interesse for Mystik og Teosofi har ført
ham for vidt, saaledes hans Lære om
Legemlighed hos Gud, eller saadanne Punkter som
hans Englelære (derunder hans Opfattelse af
Djævlen), hans usikre Holdning over for
Apokatastasisspørgsmaalet, hans Opfattelse af Guds
Forudviden og enkelte andre. Formelt kan man
imidlertid baade over for hans Dogmatik og
Etik bebrejde ham Svaghed i
Begrebsbestemmelserne, og hans stærkt Hegel’sk farvede
Metode at lade Standpunktet udvikle sig gennem
Modsætningerne er ikke helt paalidelig. Men
alt dette er dog underordnet. M. har som faa
forstaaet at behandle aandelige Ting aandeligt
og klargøre baade sit og Modstandernes
Standpunkt, f. Eks. naar han i »Katholicisme og
Protestantisme« karakteriserer de to
Kirkeafdelingers Forhold til Troen ved Ordene
Sikkerhed og Vished. M.’s Hovedværk er og bliver
Etikken. Trods dens mangelfulde Systematik
ell. maaske netop fordi Forf. samler al sin
aandelige Kraft til Fordybelse i det enkelte,
i Øjeblikket foreliggende Emne, staar M.’s Etik
som en af den lutherske Kirkes skønneste
Frembringelser paa Litteraturens Omraade.
Han havde et aabent Blik for det sociale
Problem, men hans Udvikling om Socialismen er
rigtignok en saa abstrakt »Fordybelse i
Ideerne«, at den ikke har faaet større praktisk Bet.
Han arbejdede meget med Spørgsmaalet om
den dansike Kirkes Forfatning og udkastede en
Plan, der i store Træk, fra oven nedefter, saa
saaledes ud: Bisperaad, udvidede Landemoder
med en Repræsentation af Gejstligheden og
endelig Menighedsraad som Forberedelse for
Lægstanden. Et første, men rigtignok
ufuldstændigt Skridt hen imod, en Forfatning
oplevede M. at se ved Oprettelsen af »det
kirkelige Raad« S. Oktbr 1883.
Som Prædikant var M. først og
fremmest de Dannedes Præst. Han kendte den
menneskelige Aandsdannelse. og han drog den
stadig ind til Betragtning i sine Prædikener,
idet han ogsaa her søger at forene det
kristelige og det humane, samtidig med, at han
advarer mod »den falske Aandelighed«.
Karakteristisk for ham er det, at han stedse i sine
Prædikener fører Jesus Kristus frem til
Beskuelse for Menigheden; han søger at drage
sine Tilhørere ved at vise dem, hvilken Herre
de skal tjene, ved at føre Hjerterne opad.
Mindre taler han om det stærke Brud, som ofte
maa ske, inden Mennesket finder sin Frelser.
M. er derfor langt fra at være nogen
Opvækkelsesprædikant. Han har udgivet mange af
sine Prædikener og Taler; i alt foreligger der
14 Samlinger. Den største Samling er
»Prædikener paa alle Søn- og Helligdage i Aaret«
(1875, 2. Udg. 1885). Mange Prædikener er overs.
paa Svensk og Tysk. — Som Biskop var M.
myndig, med bestemt Optræden over for
Vranglærere som Mormonerne og ogsaa over for
saadanne som Irvingianerne, naar de fordrede
Daab og Altergang, i Folkekirken. Han holdt
bestemt paa den folkekirkelige Orden. Men
hvor denne lod sig opretholde, strakte han sig
vidt, og da »den indre Mission« begyndte at
brede sig, stod M. forstaaende og hjælpende
over for Bevægelsen. M. var ogsaa flittig som
Biskop, han visiterede meget. — Som
Skribent staar M. højt. Han fremstiller sine
Tanker klart, og Tankeudviklingen skrider
jævnt fremad efter en fast Disposition.
Sætningerne er lange, men ikke knudrede, og Stilen
rolig og værdig som hele hans Fremtræden.
Enkelte Germanismer spores hos ham, men han
kender i øvrigt det danske Sprog som faa, og
hans Gloseforraad er rigt. Han benytter gerne
Billeder i sine Prædikener, men aldrig;
saaledes, at det systematiske lider derunder.
Endnu maa omtales M.’s ejendommelige
Holdning i det sønderjyske Spørgsmaal.
Det smertede M. at se, at dansk Sprog og
Kultur ikke var trængte saa langt ned i Slesvig,
men han var en bestemt Modstander af
Sprogreskriptet 1851, iflg. hvilket Dansk blev gjort
til Kirke- og Skolesprog overalt, hvor det var
Folkesprog. M. saa heri et Fejlgreb; han vidste,
at mange Menigheder, der havde Dansk til
Folkesprog, havde Tysk som deres »hellige
Sprog«, idet det danske Sprog hos dem var
ganske fattigt og kun rummede
Hverdagsudtrykkene. M. mente, at de danske Prædikanter
ofte saadanne Steder blev opfattede som
Redskaber for Propaganda, at Befolkningens Hjerte
blev vendt fra Danmark, og at man i det hele
her burde have været mere taalsom mod det
tyske og navnlig mod det plattyske. M. blev
stærkt angrebet for disse sine Anskuelser, om
end enkelte ogsaa har bekræftet dem, men der
kan i hvert Fald ingen Tvivl være om, at M.
selv var dansk og altid følte sig som dansk. —
En samlet Fortegnelse over M.’s Skr findes i
»Mindre Skrifter og Taler af Biskop M.«,
udgivne af Julius Martensen 1885. Breve
fra M. findes i »Briefwechsel zwischen H. L. M.
und J. A. Dorner«, I—II (Berlin 1888), »Biskop
Otto Laubs Levnet«, II Bd (1886) og
»Theologisk Tidsskr.«, IV Bd (1887). (Litt.: Foruden
M.’s egen, ovenn. Levnedsbeskrivelse »Af mit
Levned« maa nævnes P. Madsen, »Biskop
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
