Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maris - Mariskogr - Marister - Maristuen - maritim - Maritza - Mariupol
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Paris, studerede under Hébert, men modtog
særlig stærke Indtryk fra
paysage-intime-Skolen. Hans Kunst har netop dennes
Stemningsfinhed, Indleven i Naturen og Sans for
Atmosfæren; i denne Skoles Aand blev J. og
Broderen W. Ledere for Haag-Skolen. I Beg. malede
han mest smaa Genrestykker (udstillede paa
Paris’ Salon), senere Landskaber, først lidt
tunge i Farven, senere finere og ypperlige i
Gengivelsen af Atmosfæren og Lyset. Han
benyttede atter og atter de samme Motiver,
Katedralen i Dordrecht, en gl Bro ved Rijsvijk etc.,
ikke stærkt realistiske, men i aandfulde
Parafraseringer. Det i Kbhvn 1897 udstillede »Ved
Strandbredden« med den disede Luft og det
dejlige Lys gav en god Prøve paa hans
Landskabskunst. I Rijksmuseet i Amsterdam findes
bl. m. a. »Byprospekt«, i Berlins Nationalgaleri
»Ved Kanalen«. Af hans rige Produktion skal
i øvrigt fremhæves Oliemalerierne: »Æblehøst«
(1868), »Hollandsk Landsby« (1872),
»Tangsamlere«, »Moder og Barn«, »Prospekt fra
Schiedam«, »De tre Vindmøller« etc.; desuden
Akvareller og Raderinger. 2) Matthijs, Broder
til foreg., f. 1839 i Haag, d. i London Aug. 1917,
uddannede sig paa Akademierne i Haag og
Antwerpen og sluttede sig til en Beg. til Leys.
Et Billede som »Baghuset« (1863) viste ham
som fuldblods Realist. 1869 tog han til Paris
og kom nu i sit Genremaleri under Hamon’s
Vejledning ind paa ny Felter. I London, hvor
han derefter slog sig ned 1872, sluttede han sig
til den prærafaelitiske Retning; han malede
Landskaber, Genre- og Figurbilleder af en
idealiserende dyb Oprindelighed og med Drag
mod det mystisk dunkle, aandfulde
Kvindehoveder i en Taagefremstilling, der minder om
Carrière’s, o. s. fr.; han levede et forsagende
Eneboerliv, ofte i Fattigdom, skønt hans
Billeder efterhaanden værdsattes højt af Kendere
og Kunsthandlere, nægtede ofte — sær og
stejl — at signere sine Arbejder i Foragt for
Kunstjobber- og snobberi; først efter hans Død
(Udstillingen af hans Værker i London)
aabnedes dog ret Offentlighedens Øjne for hans
Storhed. Kendte Værker: »Pige med Sommerfugle«
(Sir Day’s Samling i Kensington), »Pige med
Duer« (1872), »Pige med Gedebukke«, Girl and
the well (Mc Culloch’s Samling), Fantasy, The
veiled lady, »Sorg«, »Den fortryllede Skov« etc.
3) Willem, Broder til ovenn. og Elev af disse,
f. 18. Febr 1844 i Haag, d. 1910, en dygtig Dyr-,
Marine- og Landskabsmaler, der især skildrede
Hollands frodige Marskegne. Paa den intern.
Kunstudstilling i Kbhvn 1897 saas hans »Ved
en Flod«. Mesdag-Samlingen i Haag er rig
paa Værker af Brødrene M. Prøver paa deres
Kunst saas paa den holl. Udstilling i Kbhvn
1922. (Litt.: The Brothers M. [Studio Special
Nbr 1907]).
A. Hk.
Mariskogr [-skå.gr], se Dragsmark
Kloster.
Marister (fr. Prêtres de la Société de Marie,
afkortet S. M.), et Missionsselskab af Præster,
stiftet i Lyon 1816 af Jean Claude Marie Colin,
stadfæstet af Pave Gregor XVI 1836. De har
udført og udfører et stort Missionsarbejde, har
c. 60 »Huse« og c. 1000 Medlemmer. Der findes
ogsaa en kvindelig Afdeling, som giver sig af
med Opdragelse, og hvis Moderhus er
Martelange i Belgien. — Fra M. er udgaaet
Maristbrødrene ell. Maristskolebrødrene
(Petits-Frères de Marie, afkortet P. F. Mar.),
Lægbrødre, hvis Orden stiftedes 1817 i La Valla
i Lyon Stift af Maristpræsten Marcellin
Champagnat og fik pavelig Stadfæstelse 1863. De
giver sig af med Folkeskoleundervisning. De
virker nu rundt omkr. i et Tal af 6000, i
Danmark har de et Kloster i Boyesgade paa
Frederiksberg. (Litt.: Heimbücher, »Die Orden
und Kongregationen« III, 341 f. [Paderborn
1908]).
L. M.
Maristuen (før »Margretestuen«), en
Fjældstue i Sogn og Fjordane Fylke ved Hovedvejen
over Fillefjeld mellem, V aldres og Sogn, 17 km
V. f. Fjeldstuen Nystuen. M., der har en
fortrinlig Beliggenhed i 803 m’s Højde o. H., blev
grundlagt omtr. Aar 1300, men det er uvist,
om den allerede da havde faste Beboere. I
Middelalderen var den et Slags gejstlig
Hospitium. Siden 1847 er den privat Ejendom, dog
saaledes at Ejeren faar et aarligt Tilskud af
Statskassen. M. er i de senere Aar forsynet
med store og gode Bygninger, saaledes at M.
Hotel og Sanatorium, som det nu alm. benævnes,
kan modtage indtil 50 faste og 30
gennemrejsende Gæster. Rigstelefonstation.
(P. N.). M. H.
maritim (lat.), hvad der hører til Søen,
Stranden, Havet.
Maritza (bulg. Marica), den betydeligste
Flod paa Balkan-Halvøen, udspringer i
Østrumelien paa Nordskraaningen af Rhodope i en
Højde af c. 2800 m. Efter et kort Løb mod N.
bøjer den mod Ø. i Nærheden af Byen Banja
og gennemstrømmer det frugtbare Bækken
omkr. Philippopel. Efter at have gennembrudt
Gnejspilateauet mellem Rhodope og Istrandsha
Dagh i et snævert Leje tvinges den mod SSØ.,
hvilken Retning den beholder til sit Udløb i det
ægæiske Hav, hvor den V. f. Enos danner et
sumpet Delta. M.’s Løb, hvis hele Længde er
c. 450 km, kan deles i tre Dele: det øvre stride
Løb fra Udspringet til Tatar-Bazardshik (79
km), det mellemste Løb indtil Adrianopel (212
m), hvor dens Vand tjener til Overrisling af de
frugtbare Agre, og det nedre Løb gennem det
ufrugtbare Bækken S. f. Adrianopel, hvor det
brede, lave Flodløb er opfyldt af Sandbanker
og en frodig Vegetation af Vandplanter. Kun
den sidste Del af Løbet er sejlbar for mindre
Skibe. M. optager N. fra Tundsha, der
gennemstrømmer Dalen mellem Balkan og
Karadscha, Ø. fra Ergene og V. fra Arda, hvilke to
afvander Sydskraaningerne henh. af
Istrandsha Dagh og Rhodope. M. hed i Oldtiden
Hebros.
N. H. J.
Mariupol [marju’på£], By i Guv.
Jekaterinoslav, Ukriaine, ligger 104 km VSV. f. Taganrog paa
Nordkysten af det asovske Hav i Nærheden af
Kalmius-Flodens Munding. (1913) 54528 Indb.
M. har Fiskesalteri, Garveri og Talgkogeri. Ved
sine Jernbaneforbindelser og sin Havn bliver
den et vigtigt Udførselssted for Hvede, Hørfrø,
Jern og Kul. Efter Taganrog er den den
betydeligste Havneplads ved det asovske Hav. I
Nærheden skal Oldtidens Adamacha have ligget.
Den nuv. By skriver sig fra 1779, da 18000
Grækere indvandrede fra Krim og fik anvist M.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
