Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Manet, Eduard - Manetho ell. Manethos
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at gøre Lyset til formdannende Faktor og
farvesønderdelende Kraft, saa Farverne uden
konventionelle Halvtoners Overgang stod klare
og lysende. Her skabte M. nyt Land, og paa
Udstillingen 1871 i Paris af M. og hans
Tilhængere, der nu for første Gang haanlig
betegnedes som »Impressionister«, stod M. som
Føreren for den ny Skole, Batignolles-Skolen;
i Maleriet i Luxembourg-Museet, »Atelieret i
Batignolles«, hvor M. ses malende, omgivet af
Cl. Monet, Renoir og andre Fæller, gav
Fantin-Latour M.’s Førerskab sit Monument. Det blev
M.’s Fæller (Cl. Monet m. v.), der videre
udviklede og fæstnede Impressionismen i dens
Idé og Praksis iad den Vej, M. viste i
talrige Arbejder, der dirrede af, Lys og glitrede
af Atmosfære. Han søgte nu hen til det
pulserende Liv, hvor Dagens og det kunstige Lys
ret kunde flimre, spille og brydes i de tusinde
Tings Farveflader: parisisk Gadeliv,
Aftensoireer, Kokotteliv, Restaurant-Mylder,
Teaterforestillinger, Buffetscener, Øjebliksgengivelser
fra Skating-Rink etc: »Argenteuil« (1874), Cl.
Monet med Familie (1875), »Faure som Hamlet«
(1877), »I Baaden«, »Hos Fader Lathuile«, »I
Væksthuset« (Berlins Nationalgal.), »Balkonen«
(1869), »Frokost i Atelieret« (Ny Carlsberg
Glypt.), »Bon Bock«, »Fru de Nittis« (1870),
Strandbilleder som »Fra Bologne« (1870), »Nana«
(1877), »Dame med Solskærm« (1881), det store
»Bar i Folies Bergères« (1882) o. m. a., formet
i Lyset med en mesterlig, næsten selvfølgelig
Sikkerhed. Endvidere en Del
Naturemorte-Billeder, hvor M.’s Sans for Stil og Farve til
Tider kan udfolde sig i sin største Skønhed.
M. var ogsaa betydelig som Portrætmaler (og
her forstodes han tidligst af den offentlige
Mening): det tidlige Dobbeltbillede af
Forældrene. Zola (1868), Proust, Eva Gonzalès,
Desboutin (1875), Th. Duret, Rochefort (1881) m. v.
Med lidt Besvær opnaaedes 1884 en
Mindeudstilling af M.’s Værker i École des beaux-arts,
og hans Storhed begyndte saa smaat at gaa op
for Publikum; dog paa Verdensudstillingen i
Paris 1889, da bl. a. »Olympia« var udstillet, og
en Amerikaner vilde købe Billedet, bevaredes
det kun for Landet ved Subskription af en
privat Kreds (20000 frc.), der tilbød
Luxembourg-Mus. det, men kun med Vanskelighed
blev det indlemmet i Samlingen 1890. 1907
vandrede det som klassisk over i Louvre. M.
dyrkede ogsaa Akvarel-, Pastel- og
Radererkunsten (30 eaux-fortes originales [Paris 1905])
og litograferede (Illustrationer). M.’s Kunst har
oftere været set i Danmark, saaledes paa den
fr. Udstilling 1914 (hvor bl. a.
»Absintdrikkeren« [Ny Carlsberg Glypt.] o. a. ovf. nævnte
Billeder samt det fortrinlig malede »Ung Pige
med blottet Overkrop« og »Dame med
Krinoline« [Baudelaire’s Elskerinde] var udstillet);
paa mindre Udstillinger 1918 og 1919 og den
store i Glyptoteket 1922 (raison. Katalog ved
L. Swane), hvor bl. m. a. saas et skønt
Naturemorte-Billede (Sthlm’s Nationalmus.),
Portrætter af Leenhoff, Helène Andrée, Proust
(tilhører Stang, Kria), Dameportræt (Kria
Nationalgal.) etc. I Ordrupgaard-Samlingen var M.
smukt repræsenteret (Kurv med Pærer,
Selvportræt, Mme Lemonnier etc.). Sthlm’s
Nationalmus. har erhvervet Portr. af Mme Andrée
m. m. (Litt.: Basire, M. [1884]; H.
Tschudi, M. [2. Opl., 1909]; Th. Duret,
M. et son œuvre [Paris 1902 og senere, overs.
Berlin 1910]; Meier-Graefe, »M. u. sein
Kreis« [2. Opl. 1904, München 1912]; A.
Proust, M.; »Erinnerungen an M. [Berlin
1917]; Moreau-Nélaton, M., graveur et
lithograph [Paris 1906]; L. Hourticq, M.
[Paris 1911]; J. Thies, »M.« [»Kunstmuseets
Aarsskrift«, III, 1917]).
A. Hk.
Manetho ell. Manethos, ægypt.
Historiker, hvis Levetid omtr. falder 300—250 f. Kr.
Hans ægypt. Navn var rimeligvis Ma-n-thot
(d. v. s. »givet af ell. elsket af Guden Thot«).
M. skal have været Præst ved et af Ægyptens
mest ansete Templer. I Reglen anføres
Heliopolis som det Sted, hvor han levede. Som hans
Fødested nævnes Byen Sebennytos i Deltaet.
M. skrev paa Græsk, men hans Værk om
Ægyptens Historie er forlængst tabt og synes ikke
at have været meget læst: man nøjedes med
Udtog ell. Uddrag af saadanne. De ældste af
hans Skrifter uddragne Stykker, vi har tilbage,
er et Par korte Brudstykker hos Josefos, der
anfører dem, fordi de havde Interesse for
Israelitternes Historie. De stammer, som det
synes, fra Udtog af Udtog og indeholder ved
Siden af nogle ret værdifulde Efterretninger
adskillige Unøjagtigheder, der vistnok skyldes
Ekscerpatoren ell. Afskrivere, ikke M. selv. En
anden Klasse Udtog stammer fra Kejsertiden
og findes hos kristne Kronografer; de giver en
Slags Indholdsangivelse af M.’s hele Værk,
idet Ægyptens vigtigste Konger i dem opføres
i deres Rækkefølge, ordnede efter Dynastier ell.
Kongeslægter. For en Del af, de vigtigste
Konger er Regeringsaarene angivne. Der er 30
Dynastier, mest indfødte Konger. Kun Perserne
(27. Dynasti), var helt Fremmede, Æthioperne
(25. Dynasti) havde ægypt. Civilisation, men
levede og blev begravet i Nubien ved Gebel
Barkal). Deres Grave er fundne fornylig. Det
sidste Dynasti endte med Nektanebos II (342).
I Udtogene af M. fra Kejsertiden og hos Josefos
findes kun Kongenavne og Tal, ingen hist.
Bemærkninger. Naar nogle enkelte findes, især
hos Eusebios, kan man være vis paa, at de er
tilføjede af Læserne. En Undtagelse danner
kun en Bemærkning om Hyksos hos Josefos
og om de Spedalskes Bortsendelse. Forud for
1. Dynasti lader M. Ægypten være behersket af
Dynastier af Guder, Halvguder og lignende.
De ældste af denne Art Udtog skyldes Julius
Afrikanus, der levede i 3. Aarh. i Jerusalem;
andre findes hos Eusebios, atter andre hos
Munken Georgios Synkellos, hvis Optegnelser
vi skylder vort bedste Kendskab til M. Kun i
armemisk Oversættelse er Eusebios’ Krønike, i
hvilken hans Udtog af M. er optaget, bevaret.
Den er oftere udg. med lat. Overs. Uheldigvis
stemmer disse Forfattere sjælden overens
indbyrdes, idet de oftere har tilladt sig at
foretage vilkaarlige Forandringer af Tallene for at
faa dem til at stemme med de kronologiske
Systemer, de havde dannet sig. At der mange
Steder er foretaget Rettelser, er klart af en
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
