Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mandstugt - Mandsværk - Mandtalslister - Mandtalsting - Manduria
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Spidsrodsstraffen, der i Norge var afskaffet 1814
umiddelbart efter Unionens Ophævelse,
bortfaldt først 1836. En noget mildere Behandling
spores ved Aarh.’s Midte. 1846 indskrænkedes
saaledes Anvendelsen af Slagstraffen
(»Stokkeslag«), det alm. disciplinære Straffemiddel. Men
en afgørende Ændring i Opfattelsen begynder
først at gøre sig gældende — gennem Praksis
— henimod Aarh.’s Slutning. Den milit. Strfl.
af 1881 og de i Henhold hertil ved kgl.
Anordning udfærdigede Disciplinarreglementer af
1881 og 1886 hviler endnu væsentlig paa de gl.
Anskuelser. Det er først Lov om Retsplejen for
Hæren og Søværnet af 4. Oktbr 1919, der klart
og definitivt bryder med den gl. Betragtning
af Soldatens Retsstilling og af Forholdet
mellem Befalingsmyndighed og Straffemyndighed
og derved har skabt et positivt Grundlag for en
ny med moderne Retsbegreber stemmende
Disciplinopfattelse. Efter at have fastslaaet,
hvilke disciplinære Midler, der af de
underordnede milit. Myndigheder kan anvendes i St
f. Straf, og hvem denne Myndighed tilkommer,
giver Loven dernæst en Række detaillerede
Regler om den de milit. Foresatte fra gl Tid
tilkommende Ret til uden Dom at paalægge
Straf. Saavel af disciplinære som af praktiske
Grunde er denne Myndighed opretholdt. Men i
Overensstemmelse med den i al moderne
Statsret og Lovgivning fastslaaede Grundsætning, at
Straf alene kan paalægges ved Dom, er del
ogsaa paa den milit. Rets Omraade kun rent
undtagelsesvis, at det tillades Øvrigheden
(Befalingsmyndigheden) at ikende egl. Straf. En
Forudsætning for, at Straf kan paalægges uden
Dom, er det, at Lovovertrædelsen hører til de
Forseelser, der i Loven — af Hensyn til den
milit. Disciplins Opretholdelse — er undergivet
milit. Retspleje. Straffemyndigheden er
endvidere underkastet en Række væsentlige
Begrænsninger. Ligesom efter de gældende
Disciplinaranordninger kan kun mindre Forseelser
straffes uden Dom. Men hertil er føjet den for
Soldatens Beskyttelse mod Myndighedsmisbrug
betydningsfulde Bestemmelse, at Forseelser,
der bestaar i Vold mod ell. ulovlig Afstraffelse
af Undergivne, ikke kan afgøres arbitrært. Til
Værn mod Vilkaarlighed i selve denne
Myndigheds Udøvelse kan den, hvem Straf uden Dom
er paalagt, saafremt han føler sig brøstholden
ved Afgørelsen, standse Straffens Fuldbyrdelse
og fordre Sagen afgjort ved Dom. Endelig er
der aabnet Adgang til at paalægge betinget
Straf, saaledes at Straffens Fuldbyrdelse
udsættes, og, naar visse Betingelser opfyldes,
bortfalder. Med den ny milit. Retsplejelov er et
væsentligt Skridt naaet henimod den
Assimilering af Hær og Folk, som siden Hærenes
Nationalisering i Beg. af 19. Aarh. overalt i
Europa har været Reformbevægelsens Maal.
Tilbage staar det imidlertid at give Krigsmagten
en ny milit. Straffelov, der i nøje Tilknytning
til den moderne borgerlige Strafferet paa
Grundlag af vor Tids Disciplinopfattelse
fastsætter de særlige Straffenormer, som en
handlekraftig Hær maa kræve til Sikring af
Tjenestepligternes Opfyldelse og til Opretholdelse af
Orden og Lydighed.
C. W. W.
Mandsværk var paa Vestlandet i Norge i
ældre Tid Betegnelsen paa en Gaard af en vis
Størrelse. Enkelte Forfattere har ment, at M.
betegnede en liden Gaard, en Envirkesgaard —,
som kunde drives af een Mand alene, uden
mandlig Tjenerhjælp. Dette var imidlertid ikke
Tilfældet. M. var en stor Gaard, kanske
nærmest svarende til østlandsk »Fuldgaard«. Den
aarlige Landskyld for et M. synes nemlig at
have været af samme Værdi som Kosten for
en Mand i eet Aar. Fuld Landboveitsle — et
Gæstebud hvert 3. Aar for Jorddrotten ell. hans
Fuldmægtig — skulde Lejlændingerne svare af
hvert M.
K. Ø.
Mandtalslister, officielle Fortegnelser over
Folkemængden inden for et vist administrativt
Omraade, kommunevis, sognevis o. l. Saaledes er
i Danmark M. optagne i Anledning af den
1762 indførte og 1812 ophævede Ekstraskat.
Disse p. Gr. a. deres inkvisitoriske Øjemed
yderst upopulære Skattemandtal var sikkert i
høj Grad upaalidelige og skadede i øvrigt
ogsaa de egl. Folketællinger, skønt disse ikke tog
Skattehensyn, da man dog mistænkte dem
derfor. Ved Siden af de 10- (ell. 5-) aarlige
Folketællinger er der til Udarbejdelse af Valglister,
Skattelister o. l. og til alm. administrativ
Kontrol i stigende Grad foretaget kommunale,
aarlige ell. halvaarlige, Mandtal rundt om i
Danmark efter M. udfyldt af Befolkningen. De
kbhvn’ske, gennem Rodemestrene optagne
Mandtal skriver sig fra et Reskript af 1784.
Særlig Anvendelse fik M. under Rationeringen
af Levnedsmidler i Verdenskrigens sidste Aar
og Aarene nærmest derefter. M. skulde af
Kommunalbestyrelserne optages som et Hele
(Mandtalsregister), i Henhold til hvilket Uddelingen
af Ernæringskort foretoges. Enhver Til- og
Fraflytning til Kommunerne skulde anmeldes til
Registret. Ved Bekendtg. 21. Maj 1921 paalagdes
det Kommunen at fortsætte Føringen af
Registrene ogsaa efter Ophøret af Uddelingen af
Ernæringskort. Herved forelaa et Grundlag for
Oprettelsen af egl. Folkeregister (jfir
Folketælling).
J. D.
Mandtalsting (manntalsþing) var i
Norge en ældgammel Tingforsamling til Tælling
af Herredets ell. henh. Skibsredens
værnepligtige Mandskab. Da Ledingen i 13. Aarh. gik
over til en Skatteudredsel, blev M. en Art
Skatteting og overførtes i denne Egenskab med
andre norske Institutioner til Island (jfr Kong
Erik’s store Rettebod for Island af 2. Juli 1294
§ 34), hvor det fremdeles afholdes i hvert
Tingsogn om Foraaret til Indkrævning af Skatter,
offentlige Bekendtgørelser o. l.
(E. H.). Abs. T.
Manduria, By i Syditalien, Provins Lecce,
ligger 35 km SØ. f. Taranto og har (1911) 14150
Indb. Den har en smuk gl Kirke, et adeligt
Palæ og driver Korn- og Vinavl. M. er
ældgammel; den har kyklopisk Murværk med 5 m
tykke Blokke, og den omtales i Oldtiden som
gr. Koloni, der ødelagdes af Romerne. I
Nærheden findes en Brønd med konstant
Vandhøjde, der allerede beskreves af Primus. Byen
ødelagdes c. 900 af Saracenerne, hvorefter
Indbyggerne opførte den nuv. By, der kaldtes til
1790 Casalnuovo.
C. A.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
