Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mallorca - Mallotus (se Laksefisk) - Mallotus (Slægt af Vortemælkfamilien) - Mallow - Malm (ell. hvid Jura) - Malm (Erts) - Malm (sv for sandet Slette) - Malm, Ole Olsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der dyrkes Hvede, Viin, Figen, Mandel,
Johannesbrød, Oranger, Bananer og Sukkerrør.
Nogle af Bjergdalene som Valdemosa og Soller er
kendte for deres Frugtbarhed og Skønhed.
Kvægavlen, der giver sig af med Faar, Geder,
Æsler, Mulæsler, Svin og Fjerkræ, Jagten paa
de mange Harer, Kaniner, Agerhøns og
Snæpper samt Fiskeriet spiller en ikke ringe Rolle.
M. har Stenkul af ringe Kvalitet foruden
Marmor, Sandsten, Alabast, Agat, Kalk og Salt. Af
Industrigrenene er Skotøjsindustrien den
vigtigste, men desuden fabrikeres Bomulds- og
Uldtøjer, Sæbe, Hatte, Papir, Læder,
Brændevin, Kurve af Palmeblade, Smykker af Koraller
og Muslinger. Fra M. stammer Fabrikationen
af den Fajance, der kaldes Majolika efter det
ital. Navn paa M. Handelen er væsentligst en
livlig Kysthandel med Spanien, Frankrig og
Nordafrika. Der udføres Skotøj, Vin, Olie,
Mandler, Svin og Johannesbrød, og der indføres
Kul, Industrigenstande og Kolonialvarer. En
Jernbane forbinder Hovedstaden
Palma med den anden Hovedby Manacor. M., der
hører til den sp. Prov. Baléares, deles i 3
Distrikter: Palma, Inca, Manacor. M. H. t.
Befolkning og Historie, se Balearerne.
(H. P. S.). C. A.
Mallotus, se Laksefisk.
Mallotus Lour. (Róttlera Roxb.), Slægt af
Vortemælkfamilien, Træer eller Buske med
spredte ell. modsatte, stilkede og ofte store,
hele ell. lappede Blade. De smaa og uanselige
Blomster sidder i aksformede Stande. I Reglen
tvebo: Hanblomsterne har talrige Støvdragere.
Den blødt behaarede Kapsel er kugleformet og
falder ved Modenheden i 3 Dele. Over 80
Arter i den gl. Verdens tropiske Egne. M.
philippinensis (Lam.) Mull. Arg. (Rottlera tinctoria
Roxb.) er en fra Ostindien til Australien
udbredt og i fl. Varieteter optrædende Busk ell.
et lille Træ med spredte, ægdannede og
tilspidsede Blade, der paa Undersiden er filtede
og hesatte med røde Kirtler. Kapselen er
rigelig udstyret med Kirtler, som giver et
rødbrunt Pulver, Kamala (s. d.). Af Frøene
presses Olie, som anvendes til Brændsel og til
Lægemiddel.
A. M.
Mallow [’mät£ou], By i den irske Fristat
Corkshire, ligger 30 km NNV. f. Cork, ved den
lakserige Blackwater, og har 4700 Indb. Den
har et stærkt besøgt Mineralbad og store
Garverier.
N. H. J.
Malm (ell. hvid Jura) er i den systematiske
Geologi Betegnelse for den øverste Afdeling af
Juraformationen (s. d.).
J. P. R.
Malm (Erts) er i Mineralogien en
Betegnelse for de oftest metallisk udseende
Mineraler, der indeholder tunge Metaller (Jern, Tin,
Kobber o. a.). Eks. paa M. er Svovlkis, Broget
Kobbermalm, Tinsten, Falerts, Zinkblende. For
Bjergmanden er M. derimod et mere udvidet
Begreb, idet der derved forstaas enhver Masse,
der findes i Jorden, og som indeholder et ell.
fl. Metaller i saadanne Mængder, at det kan
betale sig at bearbejde dem. M. inddeles dels
efter det i dem forekommende Metal (Sølv-,
Zinkmalme o. s. v.), og dels efter den ell. de
Bestanddele, med hvilke Metallet er forbundet
(iltede, sulfidiske ell. svovlede M. o. s. v.),
hvortil kommer de gedigne Metaller (Guld, Platin
o. a.). De fleste M. er Svovlforbindelser og har
fra ældgammel Tid karakteristiske Endelser
som Kis (M. med lys Metalglans, f. Eks.
Svovlkis), Glans (med mørk Metalglans. f. Eks.
Blyglans) og Blende (med metalagtig
Diamantglans, f. Eks. Zinkblende). Jordagtige i Reglen
iltede M. kaldes oftest for Okker (Vismut-,
Jernokker o. a.).
O. B. B.
Ved Gruberne skelnes der mellem den M. ell.
Erts, som har nok Værdi til at kunne sælges
til en Hytte, og Raamalmen (Værkmalm), som
først maa gives en mekanisk Behandling
(Skeidning og Opredning) for at kunne blive et
Markedsprodukt (Skeiderts, Slig, Finmalm,
Briketter).
A. G.
Malm (sv.), sandet Slette; jfr. Norrmalm og
Södermalm i Sthlm, Forstæder til denne By.
Malm, Ole Olsen, norsk Læge og
Veterinær, f. 14. Marts 1854 i Stavanger, d. 16. Maj
1917 i Kria. M. tog medicinsk Eksamen 1880 og
praktiserede forsk. Steder som Kommunelæge
indtil han 1887 sendtes udenlands for i 3 Aar
at studere Veterinærmedicin. Han tog til Kbhvn
og optoges paa Veterinær- og Landbohøjskolen,
hvor han 1889 tog Dyrlægeeksamen, samtidig
arbejdede han i 2 Aar paa Univ.’s
bakteriologiske Laboratorium, hvor han en Tid var
Assistent hos Carl Jul. Salomonsen. Han forlod
Kbhvn for at tage til Paris, hvor han under
Roux’ Vejledning arbejdede ved Instit. Pasteur.
Samtidig besøgte han Veterinærskolen i Alfort
og deltog i Veterinærinspektionen i Paris og
Seinedepartementet. Han fortsatte sine
Veterinærstudier i England, Belgien og Tyskland og
kom tilbage til Kria 1890, hvor han blev
Overlæge ved Veterinærvæsenet og Bestyrer af det
veterinær-patologiske Laboratorium, som han
havde foranlediget oprettet. Det animale
Vaccine-Institut, som ogsaa skyldes M.’s Initiativ,
blev han Bestyrer af 1891. Fra 1894—1906 og
atter fra 1907—17 var M. Direktør for
Veterinærvæsenet; det ene mellemliggende Aar var
han Stortingsmand, og han kreeredes Dr. med.
1894 (om Tuberkulin). — Faa Mænd har
udfoldet saa rig en Virksomhed som M. Ikke alene
gjorde en Mængde Rejser ham bekendt med
alle større Fremskridt i Veterinærvidenskaben,
men hans store Kundskaber i Bakteriologien
og hans Sans for det praktiske bragte ham
frem i første Rk. Han var bl. de første, der
rendyrkede Tuberkelbaciller, fremstillede
Tuberkulin og producerede antidifterisk Serum.
Hans praktiske Indgriben lod sig ogsaa mærke
paa næsten alle Veterinæromraader, og hans
admin. Evne kom Norge til Gode paa mange
Felter. M. var Medstifter af Pasteurlegatet,
hvis Formand han var fra Stiftelsen 1892. I
en meget betydelig Mængde Skr behandlede
han Fagspørgsmaal, særlig
veterinær-bakteriologiske og hygiejniske, ofte ud fra originale
Synspunkter, der viste hans meget
selvstændige Tankegang, saaledes i »Kopper og
Vaccination i Norge«, 1915. Bekendt er ogsaa »Om
en ny Ordning af det civile Lægevæsen«, 1887.
J. S. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
