Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 486 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Mallock, William Hurrell - Mallophaga - Mallorca

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Spørgsmaal, og hans Hovedværk: The New
Republic (1876), er et Resultat af disse
Interesser. I en let gennemskuelig Forklædning
mødes i en Herregaard paa Landet de liberale
Victorianske Aandsheroer Huxley, Tyndall,
Matthew Arnold, Jowet, Ruskin o. a. i
Diskussion om Tidens religiøse, moralske og
politiske Spørgsmaal. Selv en udpræget Tilhænger
af Individets Frihed i Økonomi og Politik,
retter han sin hvasse vittige Satire mod Statens
da tiltagende Indgreb paa alle Omraader. Hans
næste Bog: The New Paul and Virginia (1877)
er en satirisk Behandling af den videnskabelige
Kritik af den aabenbarede Religion. Han har
senere skrevet en Række Romaner, hvoraf en
bærer den betegnende Titel: The Individualist
og en Række politiske Studier: Social Equality
(1882); Property and Progress (1884). Sin
politiske Opfattelse har han opsummeret i den
i sin Tid meget læste Critical Examination of
Socialism (1908). Han har ogsaa skrevet en
Del Digte. 1918 udk. hans interessante Memoirs.
I. O.

Mallophaga [-fa-] (Bidelus) er smaa, flade
luslignende Dyr, der tidligere, væsentlig p. Gr.
a. Ensartethed i Levevis, stilledes sammen med
Lusene til Underordenen Aptera, under de
Næbmundedes Orden. Nu til Dags, da Munddelenes
Bygning og Brug er blevet bedre kendt,
henføres de i Alm. til Orthopterernes Orden.
Hovedet, der er bredere end Forbrystet, bærer de
3—5 leddede
Antenner, der ofte er
skjulte i Gruber paa
Hovedets Underside.
Overlæben er
skeformet udhulet og
menes at anvendes som
et Skrabeinstrument;
af Munddelene er
særlig Kindbakkerne
vel udviklede. Øjnene
er smaa og bestaar af et Antal isolerede Facetter;
Forbrystet er altid frit, de to andre Brystringe
er ofte mere ell. mindre sammenvoksede
indbyrdes og med Bagkroppen. De korte Ben har
toleddede Fødder med 1—2 Kløer; det forreste
Par anvendes ikke saa meget som
Bevægelsesorgan, men tjener mere til at gribe Føden og
bringe den til Munden. Ethvert Spor af Vinger
mangler. Bagkroppen er 8—10-leddet. Af den
indre Bygning skal kun fremhæves den
ejendommelige sækformede Kro, der sidder skævt
ud til den ene Side, fjernet ved et Stykke af
Spiserøret fra Maven. Udviklingen er lidet
kendt; en Metamorfose findes ikke: de ikke
talrige Æg afsættes paa Haar ell. Fjer. M.
lever mellem de varmblodige Hvirveldyrs Haar
og Fjer, hvortil de hager sig fast med deres
Kløer. De er ikke Blodsugere, men lever af den
henfaldende Overhud og af Haarene og Fjerene.
De er derfor i Alm. langt mere godartede
Snyltere end de ægte Lus, men skal efter Sigende
dog, naar de er til Stede i større Mængde,
kunne optræde ret ondartet over for deres
Værtdyr. Hovedmassen lever paa Fuglene
(Fjer- ell. Fuglelus), et noget mindre
Antal paa Pattedyrene (Haarlus). Hunden
angives saaledes at huse ikke mindre end 6
Arter (Hundelus), og de fleste andre af
vore Huspattedyr, særlig Kvæget (Kvæglus),
har i Alm. 1—flere Arter (se ogsaa Lus);
ingen særlig Art er knyttet til Mennesket. I
Modsætning til de ægte Lus er de ret livlige
Dyr; dette gælder særlig om Fjerlusene. De
er næppe synderlig nøje knyttede til deres
Værtdyr; navnlig kan samme Art af Fjerlus
snylte paa systematisk set meget forsk. Fugle,
ligesom een og samme Fugleart kan plages af
fl. forsk. Slægter af Fjerlus. Medens de fleste
Haarlus, naar Værten dør, ikke forlader Liget,
men dør efter nogle Dages Forløb, forlader
Fjerlusene Fuglen, saa snart den bliver kold,
og opsøger andet Bytte. M. inddeles i Alm. i to
store Grupper: Philopterinæ og Lioteinæ, alt
efter som Antennerne er 3—5- ell. 4-leddede,
og efter som Kæbepalperne er synlige ell. ikke.
Hovedslægter: Trichodectes, Gyropus, Lipeurus.
(Litt.: Piaget, Les Pédiculines [Leyden
1880]; Giebel og Nitzch, Insecta epizoica
(1870); Grosse, »Beiträge zur Kenntniss der
Mallophagen« [»Zeitschrift f. wiss. Zool.«, 1888,
S. 530]).
C. W.-L.

Lipeurus bacillus.

Trichodectes latus

.

Mallorca [ma’l_jårka], Majorca, den største
Ø i den sp. Øgruppe Balearerne, hvoraf dens
lat. Navn Balearis Major, der er blevet
forandret til M. Øen har Form som en Firkant,
hvis Hjørner er Cabo Formentor mod N., Cabo
de Pera mod NØ., Cabo de Salinas mod S. og
Cabo Groser med den nærliggende lille Ø
Dragonera mod SV. Størrelsen er, Smaaøerne
Cabrera, Conejera og Dragonera
indbefattede, 3684 km² med (1920) 255000 Indb.
Nordvestkysten, der er stejl og kun har en
Havn i den lille Bugt ved Soller, ledsages i
hele sin Længde af en Bjergkæde, der bestaar
af Porfyr, Diorit, Kalksten, og har Toppe som
Silla de Torellas (1445 m), Puig Major de
Masanella (1350 m), medens selve Kædens
Gennemsnitshøjde anslaas til 570 m. Sydøstkysten
ledsages af en lavere Bjergkæde, hvis
Bjergnatur bedst ytrer sig mod NØ., hvor Bec de
Ferrutz naar 538 m, og hvor den store
Drypsten sgrotte ved Arta findes. Mellem disse to
Bjergkæder bestaar M. af c. 50 fra høje Sletter,
der træder helt ud til Kysten mod NØ. og SV.,
men hist og her afbrydes af isolerede Toppe
af Eruptivmasser. Sydvest- og
Nordøstkysterne, der er lave og indskaarne af de vigtige
Bugter ved Palma mod S. og ved Aloudia og
Pollenza mod N., ligger endnu temmelig øde
fra den Tid, nordafrikanske Pirater hærgede
Kysterne. Øens Vandløb er smaa, men gør ofte
Skade ved Oversvømmelser. M. nyder et mildt,
men i Lavlandet ikke helt sundt Klima, hvis
Sommervarme dæmpes af Havluften, og hvis
Vintertemp. i Sletten sjælden gaar under 8°.
Den aarlige Nedbør er 430 mm, fordelte paa
c. 67 Dage. Planteverdenen er meget rig og
broget med sine Agaver, Kaktus, Dværgpalmer,
Granattræer, Haleppofyr, Oliven, Figen og
talrige urteagtige Planter. Indtil 800 m’s Højde
findes Skove af Quercus Ilex, højere oppe
findes Naaleskove. Slettens frugtbare Land er
optaget til Kurturland. De talrige Smaabyer
omgives af trærige, vel vandede Huertas, hvor

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>