Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel / 393 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Magne - Magne, Pierre - Magnentius, Flavius Magnus - Magnes - Magnesia - Magnesia (Landskab) - Magnesia (Byer) - Magnesia (Lægemiddel) - Magnesiacement - Magnesiaglimmer - Magnesiahvidt - Magnesiamælk - Magnesian limestone - Magnesioferrit - Magnesit

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Magne (ɔ: Styrke), en Søn af Thor og
Jættekvinden Jarnsaxa; han løfter, 3 Dage gl, Jætten
Hrungne’s Fod ned af Thor, da Thor i Kampen
med denne Jætte har været, saa uheldig at
falde fremover og faa den døde Jættes Ben
over Nakken, og ingen anden af Guderne er
Stand til at hjælpe ham; som Belønning fik han
af sin Fader Hrungne’s Hest Guldfakse; han
overlever sammen med sin Broder Mode (ɔ:
Vilje) Ragnarok og hører til Grundlæggerne
af den ny Gudeslægt.
(A. O.). G. K-n.

Magne [man_j], Pierre, fr. Statsmand, f.
3. Decbr 1806, d. 17. Febr 1879. Han blev 1831
Sagfører i sin Fødeby Périgueux i Dordogne
og var senere en Tid lang Præfekturraad i
samme Departement; valgtes 1843 til
Deputeretkamret og hørte her til det ministerielle
Parti. 1847 blev han Understatssekretær i
Krigsministeriet, men mistede ved
Februarrevolutionen begge sine Stillinger. Han sluttede sig
tidlig til Napoleonisterne, blev Novbr 1849
Understatssekretær i Finansministeriet og Januar
1851 Minister for de offentlige Arbejder indtil
Oktbr s. A. Medens han i denne Stilling havde
været med at forberede Statskuppet, blev han
straks efter dette 3. Decbr 1851 igen Minister,
men kun indtil Jan. n. A., da Inddragelsen af
de orléanske Prinsers Godser medførte, at han
trak sig tilbage, dog kun for 5 Maaneder. Febr
1855 overtog han Finansministeriet og styrede
dette, indtil han Novbr 1860 blev en af de tre
særskilte »Taleministre« indtil Marts 1863,
hvorefter han som en af Kejserdømmets
bedste Støtter ophøjedes til Medlem af
Gehejmeraadet. Novbr 1867 blev han igen
Finansminister, støttede 1869 Kejserdømmets Udvikling i
frisindet Retning og var opr. udset til at gaa
over i E. Ollivier’s Ministerium. Aug. 1870 blev
han Finansminister i Kejserdømmets sidste
Maaned. Juli 1871 valgtes han til
Nationalforsamlingen, tog Sæde i højre Centrum og
medvirkede Maj 1873 til Thiers’ Fald, blev derefter
Finansminister indtil Juli 1874; valgtes 1876 til
Senator.
E. E.

Magnentius, Flavius Magnus, rom.
Kejser 350—53, var en Kriger af germansk
Herkomst. Han udraabtes 350 til Kejser i
Gallien under et Oprør mod Kejser Constans, som
maatte flygte og blev dræbt. Han blev snart
anerkendt i hele den vestlige Halvdel af Riget,
men maatte derefter kæmpe med Constantius,
som havde Magten i Østen. M. trængte ind i
Pannonien, men efter at han var blevet slaaet
ved Mursa (351), faldt mange af hans
Tilhængere fra. Han maatte igen gaa tilbage til
Gallien, hvor han dræbte sig selv (353).
H. H. R.

Magnes, gr. Komediedigter, tilhørende den i
ældre attiske Komedie, en af Aristofanes’
Forgængere. Ingen af hans Komedier er bevaret.
H. H. R.

Magnesia, M. álba, ánglica, carbonica,
basisk ell. let kulsur M. — M. animalis, Album
græcum. — M. citrica, citronsur M. — M.
lactica, mælkesur M. — M. muriatica,
Klormagnium. — M. nigra, Brunsten. — M.
sulphurica pura, svovlsur M. — M. usta, calcinala,
brændt M.
E. K.

Magnesia kaldtes i Oldtiden et langstrakt
Landskab i det østlige Thessalien. Dets yderste
Halvdel udgøres af en Halvø, der indeslutter
den pagasæiske Bugt. I M. ligger Bjergene
Ossa og Pelion. Det bevarede længe sin
Selvstændighed. De vigtigste Byer var Meliboia
og Hovedstaden Demetrias, som var anlagt
af Demetrios Poliorketes.
H. H. R.

Magnesia hed i Oldtiden to Byer i
Lilleasien.

1) M. ved Sipylos i Lydien (nu Manissa)
er især blevet kendt ved Romernes Sejr over
Antiochos af Syrien i et stort Slag 190 f. Kr.

2) M. ved Maiandros (nu Inebazar) var en
gl gr. Koloni i Karien. Den blev i 7. Aarh.
f. Kr. ødelagt af Trererne ell. Kimmerierne,
men senere genopbygget. Det blev en stor og
velhavende By, men den maatte som de andre
lilieasiatiske Stæder underkaste sig Lyderne og
Perserne. Ved Alexander den Store fik den
Friheden, og ogsaa under det rom.
Overherredømme bevarede den en begunstiget Stilling.
Omfattende Udgravninger har fundet Sted
1890—93, hvorved bl. a. det store Artemis-Tempel
og et Teater er komne for Dagen, ligesom
ogsaa talrige Indskrifter med Bidrag til Byens
Historie er blevne fundne (udg. af O. Kern
[Berlin 1900]). (Litt.: C. Humann, »M. am
Maeander« [Berlin 1904]).
H. H. R.

Magnesia kaldes i daglig Tale to
forskellige Magniumforbindelser, der benyttes som
Lægemiddel, nemlig let kulsur M.
(Hydratocarbornas magnesicus) og brændt M. (Oxydum
magnesicum leve). Begge danner et meget let,
i Vand næsten uopløseligt, hvidt Pulver. De er
syremættende og let afførende, benyttes ved
forsk. Fordøjelsesbesværligheder og ved
Forgiftninger med Syrer o. a. Stoffer (brændt M.
er en Bestanddel af Antidotum Arsenici,
Modgift mod Arsenik). Som afførende Middel
benyttes kulsur M. sammen med Rabarber i det
navnlig tidligere saa kendte Lægemiddel rødt
Børnepulver. En langt stærkere afførende
Virkning har det svovlsure M. ɔ: eng. Salt.
(Lp. M.). P. H.

Magnesiacement, se Cement.

Magnesiaglimmer, se Glimmer.

Magnesiahvidt er en Blanding af
Magniumhydroxyd og Kalcium- ell. Baryumsulfat, der
faas ved at fælde en Opløsning af
Magniumsulfat med Kalcium- ell. Baryumhydroxyd; det
bruges som Fyldstof i Papirfabrikationen.
M. M-r.

Magnesiamælk er Magniumhydroxyd,
Mg(OH)₂, som er opslemmet i Vand.
M. M-r.

Magnesian limestone [mäg’ni.s_jən-’£a^im
sto_un] er en i England forekommende Serie af
Kalk- og Dolomitaflejringer, svarende til
Zechstenen i Tyskland. Se Permiske
Formation.
J. P. R.

Magnesioferrit, se Magnoferrit.

Magnesit, et Mineral, bestaar af
Magniumkarbonat MgCO₃ og krystalliserer i
Rhomboedre, isomorf med Kalkspat, men forekommer
ogsaa ofte i amorf Form. Haardheden (4—4 1/2)
og Vægtfylden (3,1) er noget større end hos
sidstnævnte Mineral; et Hovedkendemærke er,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>