Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madou, Jean Baptiste - Madoz, Pasquale - Madposedyr - Madras
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Scènes de la vie des peintres de l’école flamande
et hollandaise (1840). Senere virkede han især
som Maler. Hans fermt malede Arbejder, gerne
Genrebilleder fra ældre Tider og med adskillig
Humor i Fremstillingen, har fundet Vej til fl.
offentlige Samlinger: Museerne i Bryssel og
Antwerpen, Museum Fodor i Amsterdam, m. m.
A. Hk.
Madoz [ma’ðåþ], Pasquale, sp.
Statsmand, f. 17. Maj 1806, d. 13. Decbr 1870. Han
tog allerede 1823 som Student i Zaragoza Del
i. Kampen mod de indtrængende fr. Tropper; i
blev senere Dr. jur. og derefter Redaktør og
Sagfører i Barcelona. 1836 valgtes han til
Cortes, hørte til Progressisterne, men sluttede sig
dog 1843 til Modstanden mod Espartero. 1840
udgav han en omfattende Samling af Retssager
Causas celebres (16 Bd) og 1846—50 en
geografisk statistisk hist. Ordbog over Spanien (16
Bd). 1850 opgav han sit Sæde i
Deputeretkammeret, men blev efter Revolutionen 1854
Guvernør i Barcelona; blev derefter Medlem af
Nationalforsamlingen og valgtes enstemmig til
Formand. Jan.—Juni 1855 var han Finansminister,
gennemførte Loven om Salg af alle Kirke- o. a.
offentlige Godser og tiltvang sig Dronningens
Samtykke ved Trusel om Afsættelse. Over for
O’Donnell’s Statskup i Juli 1856 viste han stort
Mod, deltog selv i Kampen som Fører for en i
Bataillon af Nationalgarden og maatte derfor
flygte til Udlandet indtil 1858. Han var nu igen
Fører for Progressisterne og øvede efter
Revolutionen 1868 stor Indflydelse, idet han
støttede Prim over for Serrano. I Sommeren 1870
foreslog han Espartero til Konge, men fulgte
siden med den Deputation, der overbragte Prins
Amadeo af Italien Tilbudet om den sp. Krone,
og døde paa Rejsen hertil i Genua.
E. E.
Madposedyr bruges i forsk. Egne af Landet
som Betegnelse for Raadyr p. Gr. a. deres
hvide Bag, der i Farve og Omfang minder om
Soldaternes Madposer.
C. V. P.
Madras, den sydligste Prov. i britisk Indien,
omfatter Landskaberne paa Østkysten S. f.
Chilka-Søen og Vestkysten S. f. 14° n. Br. Det
indre hører dels til M., dels til de indfødte
Slater Haidarabad, Maisur og Kurg. Arealet
beløber sig til 387131 km2 med (1921) 47782299
Indb., 124 pr km2, hvoraf 361518 km2 med
42322270 Indb., 112 pr km2, er umiddelbar britisk
Besiddelse. Det øvrige falder i fem Vasalstater
(Kotshin, Travankor, Pudukattai,
Sandur, Banaganapalli) med
tilsammen 25613 km2 og 5460029 Indbyggere, 211 pr
km2. Gennem den vestlige Del af Provinsen
strækker sig de vestlige Ghats-Bjerge
saa nær ved Kysten, at der kun bliver Plads
til en meget smal Strimmel Lavland, mellem
Bjergene og Havet. Omtr. ved 11° n. Br.
afbrydes de S. f. Nilgiri-Bjergene
(Dodabetta Peak 2670 m) af en bred Sænkning, der
gennemstrømmes af Floden Ponani, men hæver
sig atter i Anamalai-Bjergene (2697 m).
Disse staar mod Ø. i Forbindelse med Palni
Hills (2233 m) og fortsættes mod S. i
Cardamum-Bjergene (2017 m), der ender i
Kap Komorin, Forindiens sydligste Punkt. Fra
de vestlige Ghats, der danner
Hovedvandskellet, sænker Landet sig mod Ø. for atter at
hæve sig i de østlige Ghats, der i
Modsætning til de vestlige gennemskæres af talrige
store Floder og derved opløses i fl.
Bjergpartier, f. Eks. Shevaroy Hills, Javadi
Hills, Veligonda Hills, Palanata
Hills. Ø. f. Bjergene strækker sig et
temmelig bredt Lavland. I det indre findes Lavland
kun i Distriktet Koimhatur, der ved
Sænkningen mellem Nilgiri og Anamalai staar i
Forbindelse med Vestkysten, ved en Lavning mellem
Palni Hills og Shevaroy Hills med Østkysten. De
vigtigste Floder er Godaveri, Kistna,
Penner og Kaveri, der alle flyder til den
bengalske Havbugt. Klimaet er tropisk.
Hovedstaden M. har i Middeltemperatur for
Jan. 24,2°, for Maj og Juni 30,7°.
Middelekstremerne er 15,6° og 42,2°. Paa Vestkysten er
Temperatursvingningerne meget mindre, i det
indre større. I Henseende til Regnmængde og
Regntid hersker der de største Forskelligheder.
Paa Vestkysten begynder Regntiden ved
Sydvestmonsunens Indtræffen i Slutn. af Maj, den
varer til Monsunskiftet i Oktbr. Regnmængden
er for Mangalur 335,1 cm aarlig. I det indrejer
Regntiden den samme, men Regnmængden er
meget mindre (40—80 cm). Ved Østkysten bliver
Regnmængden atter større. Sommermonsunen
giver i Maanederne Maj—Oktbr kun en ringere
Regnmængde; men da Vintermonsunen her
kommer fra Havet, giver den i Oktbr—Decbr et
meget betydeligere Nedslag. Regnfattige er kun
Vintermdr. Jan.—Apr. Byen M. har en
Regnmængde af 124,6 cm, hvoraf 5,8 i Jan.—Apr., 43,6
i Maj—Septbr, 75,2 i Oktbr—Decbr. Vestkysten
er rig paa Skove, der mod S. er stedsegrønne,
længere mod N. løvfældende i Lavlandet,
stedsegrønne paa Bjergene. I det indre er Skovene
løvfældende. De har lidt meget ved
Forhugning, men indeholder dog endnu store Skatte
af Teak og Sandel. I Nilgiri findes store
Eucalyptus-Plantager. Østkysten har stedsegrøn
Trævækst. Skovenes Areal udgør 4,3 Mill. ha,
hvoraf Halvdelen under Statskontrol.
Befolkningen hører til den dravidiske Stamme. De
vigtigste Nationer er (1911) Teluguer
(15735835) fra Madras til Nordgrænsen,
Tamuler S. f. Madras (16692412), Malajaler
(3098979) paa Vestkysten, Tuluer (514354)
i Omegnen af Mangalur, Kanareser (1589487)
i Distriktet Bellari, Todaer og Kotaer
paa Nilgiri. Desuden findes 1663272 Oriaer i
de nordlige Agentskaber, Hindustani (964713),
engelsktalende (39252), Portugisere (1725). Efter
Religion er (1921) 36896978 Hinduer, 26995
Jainaer, 2740408 Muhammedanere, 191266 Kristne,
638463 Aandedyrkere, hvortil kommer 3321757
Hinduer, 314498 Muhammedanere, 1154209
Kristne, 19953 Aandedyrkere i Vasalstaterne. I
Omegnen af Madras regnes c. 10 % af
Befolkningen at være Brahminer, 80 % Sudraer, 10
% Pariaer. Næringsveje. Hovedmassen af
Befolkningen lever af Agerbrug. I de
umiddelbare Besiddelser indtog 1920 det dyrkede Areal
17,3 Mill. ha, hvoraf 3,1 Mill. ha kunstig
vandede og 3,1 Mill. ha Brakmark. Allerede fra gl
Tid har kunstig Vanding spillet en stor Rolle
for Agerbruget, og betydelige Kanalanlæg leder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
