Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Madier de Montjau, Paulin - Mading - Madison - Madison, James - Madiun - Madjord - Madolie - Madonna - Madonnabilleder - Madou, Jean Baptiste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og Orleanisternes Symbol) med de bourbonske
Liljer og sætte den kejserlige Ørn foroven paa
Flagstangen. — Hans Søn, Noël M. de M.
(1814—92), blev 1838 Sagfører i Paris og var
gentagne Gange Forsvarer i politiske Sager.
Han tog 1847 virksom Del i Reformbanketterne
og sluttede sig ivrig til Republikken. 1850
valgtes han til Nationalforsamlingen, hørte til
yderste Venstre og søgte at rejse Modstand mod
Statskuppet 2. Decbr 1851. Han blev derfor
landsforvist, drog til Belgien og hørte siden til
Kejserdømmets uforsonlige Fjender; modtog
heller ikke Amnestien 1859. Han valgtes 1874
til Nationalforsamlingen, sluttede sig igen til
yderste Venstre og stemte 1875 imod den ny
Forfatning, da den ikke var frisindet nok.
Siden 1876 var han Medlem af Deputeretkamret,
og var tit sin Gruppes veltalende Ordfører;
han nærmede sig dog 1879 Opportunisterne,
men forblev til det sidste en afgjort Fjende i
af de gejstlige Ordener og det kat. Præsteskab
(vilde have Konkordatet afskaffet). 1880—88 var
han en af Kamrets 3 Kvæstorer og krævede
1889 strenge Forholdsregler imod Boulanger
og hans Tilhængere.
E. E.
Mading (Agn, Æs, Bed), se Lystfiskeri.
Madison [’mädisən], 1) Hovedstad i Staten
Wisconsin, U. S. A., ligger i en malerisk Dal
mellem Søerne Mendota og Monono. 1836 laa
der kun et Blokhus. (1920) 38378 Indb. Bl. de
offentlige Bygninger mærkes Kapitoliet med en
hvid Marmordomkirke. I M. findes
Statsuniversitet for Wisconsin, grundlagt 1848, men
senere udvidet. Det omfatter Faculty of
Agriculture, F. of Engineering, F. of Law, F. of Letters
and Science og F. of Medicine og University
Exlension Division (med forsk. Kursus). Univ.
raader over et stort Omraade (250 ha) ved
Mendota Søen og havde 1920—21 en
Aarsindkomst paa 4,7 Mill. Doll. Antallet af Studenter
var 1921—22: 11367.
2) By i Staten Indiana, U. S. A., ved Ohio
med Ølbryggerier og Uldfabrikker. (1910) 6934
Indb.
N. H. J.
Madison [’mädisən], James, Præsident i
Nordamerika (1809—17), f. 16. Marts 1751 i
Virginia af en gl Slægt (indvandret 1653), d.
28. Juni 1836 paa sit Gods i samme Stat. Han
blev 1752 Sagfører og fik ved Frihedskrigens
Udbrud 1774 straks Sæde i Koloniens udøvende
Raad; valgtes 1776 til dens grundlovgivende
Forsamling og var her Talsmand for
uindskrænket Trosfrihed. 1780—83 sad han i
Fristaternes fælles Kongres og stillede her det
Ændringsforslag, at ved Beregningen af
Staternes Tilskud til Forbundets Udgifter skulde en
Slave gælde for 2/5 af en fri Mand, hvilket han
1787 fik overført paa Fordelingen af Staternes
Repræsentation. Som Medlem af Virginias
lovgivende Forsamling 1784—86 udvirkede han
fuldstændig Afskaffelse af Statskirken, og hans
Indlæg i denne Sag vandt ham Verdensry.
Tidlig erkendte han Nødvendigheden af en fastere
Ordning for Staternes Forbund, valgtes 1787 til
den Forsamling, der skulde raadslaa derom,
og havde væsentlig Del i Affattelsen af den ny
Unionsforfatning; fik derfor senere Navnet
»Konstitutionens Fader«, ligesom han skrev en
Trediedel af de Afh. om den, der 1788
samledes i The Federalist. 1789—96 var han
Medlem af Repræsentanthuset, men her sluttede
han sig til Jefferson i Modstand mod sin
tidligere Meningsfælle Hamilton’s alt for
vidtgaaende Frihedsbestræbelser og blev
Republikanernes Leder. Han affattede de 10 Ændringer
(Tillæg) til Unionsforfatningen 1791 og ligeledes
1798—99 de Resolutioner, som vedtoges i
Virginia om Staternes Rettigheder over for
Unionen, særlig rettede imod Præsident Adams’
Forslag til en Fremmed- og Oprørslov, der
formentlig var et Indgreb i Borgernes Frihed. De
dannede senere Grundlag for det demokratiske
Partis Program, men afgav ogsaa
Udgangspunktet for Sydstaternes Lære om Staternes
Suverænitet. 1801—09 var han
Udenrigsminister under Jefferson og blev hans Efterfølger
som Præsident; han førte 1812—14 Krigen mod
England for at hævde Unionens Værdighed over
for Moderlandets Krav om Herredømmet paa
Havene og tvang da Fredsvennerne i
Ny-England til Lydighed mod Kongressens Bud. Dog
blev han nærmest drevet frem til Krigen af de
yngre Politikere Calhoun og H. Clay. Endnu
1829 tog han Del i en Forsamling til
Gennemsyn, af Virginias Forfatning, og 1831 udtalte
han sig skarpt imod de første separatistiske
Tilløb i Sydkarolina. De Optegnelser, han havde
gjort om Forfatningsforhandlingerne 1787,
solgtes af hans Enke til Unionen for 30000 Doll. og
udgaves 1840 som M.-Papers (3 Bd); hans
Letters and writings udgaves 1865 (4 Bd og
1900—06 i 7 Bd). (Litt.: W. C. Riwes, History
of the life and times of J. M. [3 Bd, Boston
1859—68]; S. H. Gay, J. M. [Boston 1884]; G.
Hunt, J. M. [1902]).
E. E.
Madiun, holl. Residentskab paa Sydsiden af
Øen Javas østlige Del, er 5882 km2 med (1920)
1594655 Indb., hvoraf 2450 Europæere. Det
driver betydelig Avl af Ris, Tobak, Indigo,
Sukker, Bomuld, Kanel o. a. Hovedstaden er M.,
145 km VSV. f. Surahaya.
M. V.
Madjord, se Muld.
Madolie, Salatolie, enhver til Madbrug
egnet Olie. I Norden bruges overvejende
Olivenolie som M., men tillige benyttes i stor
Mængde Sesamolie og Jordnødolie, og i andre
Lande andre fede Olier. Det er kun de ved
kold Presning ell. Ekstraktion fremstillede
Frøolier, der kan bruges som M., da de ved varm
Presning fremstillede Olier altid har en
ubehagelig, noget brændt Smag og Lugt.
K. M.
Madonna (ital. min Herskerinde«) er en
af de almindeligste kat. Betegnelser for Maria,
Herrens Moder, særlig naar hun fremstilles
med Barnet. Se Maria (Herrens Moder).
A. Th. J.
Madonnabilleder, se Mariabilleder.
Madou [ma’du], Jean Baptiste, belg.
Maler og Litograf, f. 26. Jan. 1796 i Bryssel, d.
smst. 3. Apr. 1877. M., Elev af P. François og
Bryssel-Akademiet, vandt Navn som Litograf.
Han udgav saaledes Værker om gl. og ny belg.
Kostumier, om Rejser i Nederlandene og naaede
særlig højt ved de udmærkede litografiske
Blade: Physiognomie de la société en Europe
depuis 1400 jusqu’d nos jours (afsluttet 1836) og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
