- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
295

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Maager

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Hætte-M. (Latter-M.) (L. ridibundus L.),
den talrigste af Danmarks M., af en Dues
Størrelse, er let kendelig i Sommerdragten ved sit
sorte brunt farvede Hoved og Forhals, i alle
Dragter ved den hvide forreste Rand af
Vingen; paa Inderfanen er Haandsvingfjerene
sorte. I øvrigt er den hvid med bleggraa
Overside; Næb og Fødder er mønjerøde. I
Vinterdragten findes kun lidt sort Farve omkring
Ørene og graaligt i Nakken. De unge Fugle er
hvide paa Undersiden, brungraa paa
Oversiden, har Spidsen af Halefjerene sorte.
Hætte-M. bebor den største Del af Europa, træffes i
Norge enkeltvis ved Kysten og yngler faatallig
paa Jæderen; i Danmark yngler den over hele
Landet i stort Tal, i Indsøer, Moser eller paa
Øer ved Kysten, i Kolonier, hvor Redernes Tal
fl. St. gaar op i Tusinder. Æggene lægges paa
Grønsvær uden videre Underlag, paa opskyllet
Tang, ell. der bygges paa fugtige Steder en
stor Rede af Rør og Straa; de er oftest 3 i
Tal. Indsamling og Salg af de velsmagende
Æg udgør fl. St. en Indtægtskilde for
Ynglepladsernes Ejere, og skader, rationelt foretaget,
ikke Fuglenes Ynglen. Dens Stemme er et
langtrukket Skrig, der, hvor Fuglene ruger
kolonivis, stiger til et øredøvende Kor; i
Foraarstiden lader den ofte høre en Lyd som, en
kort Latter. Bl. større Fugle er Hætte-M. en
af vort Lands talrigste og bedst kendte; det
er den, som sammen med Storm-M. følger
Pløjemanden. Omtr. fra 1890 begyndte den ved
Vintertid at indvandre til Kbhvn, hvor den nu
Vinteren igennem ses i store Skarer overalt i
Byen.

Dværg-M. (L. minutus Pal.), den mindste
af alle M., ikke større end en Allike, ligner
med sit sorte Hoved, røde Næb og Fødder
Hætte-M. Dens Hjem er det sydlige og østlige
Europa samt en Del af Asien, men den ses
navnlig Efteraar og Vinter af og til i Danmark,
hvor den enkelte Steder har ynglet i ringe
Tal; er truffet en enkelt Gang i Norge.

Storm-M. (L. canus L.) (Graanakke,
norsk Fiskemaake, Smaamaake),
yngler i Danmark omtr. i samme Tal som
Hætte-M., ligesom den i Norge hører til de
almindeligste Arter; i øvrigt bebor den de nordlige
Egne af Europa og Asien. Den er lidt større
end Hætte-M. Farven er hvid med blaagraa
Ryg og Vinger; Haandsvingfjerene er sorte hos
de to yderste med et bredt, hvidt Bælte hen
imod Spidsen, hos de øvrige med hvide
Spidser. Næb og Fødder er grøngule. Vinterdragten
bestaar blot i nogle mørke Streger i Nakken;
den unge Fugl er graabrun, lysest paa
Undersiden, ligner i Tegning den unge Svartbag. I
Levevis ligner Storm-M. Hætte-M., yngler som
denne i Kolonier, men sjælden i Ferskvand.

Sølv-M. (L. argentatus Pontopp.)
(Hav-M., Graa Hav-M.; norsk Graamaake,
Sæing) ligner i Farve Storm-M., men naar i
Størrelse op imod Svartbagen. De sorte
Haandsvingfjer har brede, hvide Spidser, delte ved
et sort Tværbaand. Armsvingfjer og Skulderfjer
er ligeledes hvide i Spidsen. Fødderne er
blegrøde, Næbbet gult med en rød Plet paa
Undernæbbet. Sølv-M.’s Ynglebælte strækker sig
over det nordlige Europa og Nordamerikas
Østkyst. I Norge yngler den alm. langs Kysten,
i Danmark kun paa enkelte Øer, medens den

Fig. 2. Hættemaage (Larus ridibundus).<bGammel Fugl i Sommerdragt.
Fig. 2. Hættemaage (Larus ridibundus).

Gammel Fugl i Sommerdragt.


Fig. 3. Hættemaage (Larus ridibundus).<bUng Fugl i Vinterdragt
Fig. 3. Hættemaage (Larus ridibundus).

Ung Fugl i Vinterdragt


Fig. 4. Stormmaage (Larus canus)
Fig. 4. Stormmaage (Larus canus)


Fig. 5. Rede af Stormmaage.
Fig. 5. Rede af Stormmaage.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0309.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free