Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Fortæringen af Byttet bruges til at afraspe Kødet fra
Benene. I det hele er L. meget kraftigt bygget,
med vældig muskuløs Hals og meget kraftige,
ret lave Lemmer med vældige Poter. L. naar
højst en Længde af 3,3 m, maalt fra Snude- til
Halespids; heraf er Halen højst c. 90 cm.
Hunnen noget mindre, syner navnlig mindre ved
Manglen af Manken. Vægten kan naa c. 290 kg.
L. lever navnlig i sandede Egne ell. paa
Stepper, gerne hvor Klippepartier afløses af tæt
Kratskov, ogsaa alm. i Skovegne ell. paa
Lavland, dækket med højt Græs, hvor den navnlig
holder til nær Floderne, hvor den har lettere
Adgang til at jage de store græsædende
Hovdyr, naar disse søger til Vandingsstederne.
Hovedsagelig er L. et Natdyr, der tilbringer Dagen
sovende, skjult i et tæt Krat e. l. og først
gaar paa Jagt efter Solens Nedgang; i mere
afsides og mere golde Egne iagttages den dog
ogsaa om Dagen. Stemmen er en meget kraftig,
vidt rungende Brølen, der bogstavelig bringer
Jorden til at ryste; disse Brøl efterfølges som
Regel af mange stadig kortere, stødvis
frembragte, svagere Brøl. Ofte høres fl., tidligere
endog mange L., brøle paa een Gang, idet de
ligesom afløser hinanden; tidligere var dette
en meget alm. Nattekoncert, der var at høre
hver eneste Nat i mange Egne af Afrika. Som
Regel bevæger L. sig snigende frem mellem
Vegetationen, idet den holder Hovedet lavt,
men den kan ogsaa trave hurtigt af Sted, og
naar den galopperer frem i lange Spring, kan
den for et kortere Tidsrum løbe med Hestens
Hurtighed. I Modsætning til andre Katte klatrer
L. aldrig i Træerne. Ophidsede pisker de paa
kattevis med Halen fra Side til Side. Den lurer
som Regel skjult i Græsset paa sit Bytte, som
den derpaa lydløst sniger sig ind paa, for da
pludselig fra en sammenkrøbet Stilling at
springe løs paa dette og kaste det til Jorden ved sin
Vægt, hvorpaa den dræber det ved et Bid i
Nakken ell. ved et Slag af Poten; springer den fejl,
og Byttet løber, gør den gerne yderligere 2—3
resultatløse Spring, for da atter at luske ind
i sit Skjul. L.’s Bytte bestaar navnlig af Bøfler,
Antiloper, Zebraer, Giraffer og Vildsvin, ell. i
beboede Egne af Køer, Geder, Heste, Kameler
o. l.; endog unge Elefanter og Næsehorn
anfalder de, medens de ikke tør angribe voksne
Individer af disse to Arter. Heller ikke
Mennesket er sikkert for dens Angreb, særlig hvis
enkelte gl. Individer, saakaldte »Manddræbere«,
har faaet særlig Smag for denne Føde; disse
kan blive en frygtelig Plage for de Indfødte,
idet de ofte om Natten bryder ind i
Landsbyerne og slæber af med deres ulykkelige Offer.
I det hele gælder dog den Regel, at L. ikke
søger Bytte, uden de er sultne, altsaa ikke,
som mange andre Rovdyr, dræber, hvad de
kan overkomme. De fortærer ogsaa Aadsler,
selv om disse er raadne og fyldt med Maddiker;
ofte søger de Nat efter Nat tilbage til deres
nedlagte Bytte. Meget afvigende Meninger er
udtalte om L.’s Karakter; synderlig modige er
de for øvrigt ikke, og som Regel flygter de
om Dagen for Mennesket, særlig i Nutiden, da
de har lært at frygte Skydevaabnene; saarede,
ophidsede ell. meget sultne er de dog altid
farlige og angrebslystne. Ild fra Lejrbaal frygter
og undgaar de altid. Byttet fortæres sjældent
paa Stedet, men endog store Drøvtyggere
slæber de med Lethed med sig ind i et
nærliggende Krat for at fortære det uforstyrret.
Deres Styrke er paafaldende stor, og det angives
af mange, at de formaar at springe over høje
Hegn med en Okse i Munden. Flere L. jager
ofte i Fællesskab; indbyrdes Kampe med
dødelig Udgang hører i øvrigt ikke til
Sjældenhederne, selv Han og Hun skal kunne komme i
Kamp om Byttet. L. er monogam; Han og Hun
holder i alt Fald sammen baade i Parringstiden
og medens Ungerne er smaa. Naar Hannen har
dræbt sit Bytte, tilkalder den med sin Brølen
Hunnen og Ungerne. Drægtigheden varer 108
Dage. Ungernes Tal er sædvanlig 3, ogsaa 2
ell. 4 forekommer; i Fangenskab endog indtil
6; de fødes seende og haarklædte; de skal holde
sig til Forældrene indtil deres 3. Leveaar,
hvorved L. ofte færdes familievis. — L.’s geogr.
Udbredelse var tidligere langt videre end nu;
endogsaa langt op i hist. Tid fandtes den
udbredt over hele Afrika, Lilleasien, Arabien,
Persien og den største Del af Nord- og
Mellem-Indien; ogsaa i Europas sydøstlige Dele
fandtes den, saaledes fortæller Herodot, at L.
angreb deres Bagagedyr i Makedonien; udbredt
var den i Oldtiden over største Delen af
Balkan, lige fra Grækenland til op i Rumænien,
og udryddedes først her i Tiderne omkr. Kristi
Fødsel. Fossile Levninger findes for øvrigt vidt
ud over Europa, baade i Syd-, Mellem- og
Vesteuropa, helt op i England, hvor den saakaldte
Hule-L. (F. spelæa), der næppe er
artsforskellig fra vor Tids L., findes ret alm. i
pleistocæne Lag. I Nutiden findes L., stadig
aftagende i Tal og stadig fortrængt af den
fremskridende Civilisation, over betydelige Dele af
Afrika, særlig i denne Verdensdels mellemste
Egne; udryddet i Ægypten og Algier, men
findes i de sydligste Dele af Marokko og Tunis;
talrig i Egnene om britisk Østafrika; ogsaa i
Mesopotamien, Persien, ved Floderne Eufrat og
Tigris og visse Dele af NV.-Indien findes den
endnu, om end sjælden. Saa vidt udbredt L.
har været, er det naturligt, at mange geogr.
Racer har været opstillede; saaledes har der,
om end ofte paa ret spinkelt Grundlag, været
skelnet mellem flg. Underarter: Berber- ell.
Atlas-L. (Felis leo barbarus) med mægtig
stor, langhaaret, sort Manke, der fortsætter sig
hen under Bugen; i Størrelse overgaar denne
pragtfulde Form alle andre L.; hjemmehørende
i Egnene om Sahara. Senegal-L. (F. l.
senegalensis) har lys, kortere og mindre tæt Manke,
der ikke fortsættes hen under Bugen; fra
Senegal. Nærstaaende er Kap-L. (F. l. capensis)
med mørkere Manke. Perser-L. (F. l.
persicus) er mindre, lysere farvet med stor
brunsort Manke; udbredt i Persien. Guzerat-L.
(F. l. guzeratensis) er rødgul med lys Halekvast;
er endnu mindre, med kort Manke, der efter
manges Angivelser, som dog bestrides af
andre, skal kunne mangle helt, selv hos voksne
Hanner. Halekvasten særlig stor; lever i Indien.
— Fra den tidligste Tid har L. været velkendt
af den gl. Verdens Kulturfolk, og den har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
