Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Løten - Lötzen - Løv (Foder, Strøelse og Gødning) - Løv (se Løvplanter) - Løvaas, Hans Marius Wilhelm - Løvaas, Johan - Løvblad - Løvdaler - Løvdække - Løve
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Aadalsbrug og L. Areal 358,56 km2, hvoraf 38,3 km2
Ager og Eng, 204,9 km2 Skov, 4,8 km2 Ferskvand,
Resten Snaufjeld og Myr. Antagen Formue 1921
var 22707200 Kr, Indtægt 5105290 Kr.
(J. F. W. H.). M. H.
Lötzen [’lötsən], By i Preussen, Prov.
Østpreussen, Regeringsdistriktet Allenstein, ligger
66 km SSV. f. Gumbinnen, 120 m o. H. ved
Søen Lowentin, (1910) 6945 Indb. L. driver
betydelig Kanaltrafik og har Jern-, Maskin- og
Sæbeindustri samt Handel med Korn og
Tømmer.
N. H. J.
Løv anvendes undertiden som Foder,
Strøelse og Gødning. Som Foder finder det
Anvendelse — dog sjælden i Danmark — dels i
foderknappe Aar, dels som diætetisk Middel,
navnlig til Faar. L. fra Nordeuropas Løvskove
har et Indhold af 8—12 % kvælstofholdige
Stoffer og 3 indtil 8 % fedtagtige Stoffer. Størst
Foderværdi har L. af Popler, Lind, Ask, Pil,
Æl og Ælm, medens Bøge-, Ege- og Birkeløv
er mindre anvendeligt. L. har desto større
Fbderværdi; jo tidligere paa Sommeren det
indsamles. Men selv ved Indsamling henad
Efteraaret skal det dog i Indhold nærme sig
middelgodt Enghø. Henved Halvdelen af dets
organiske Stof angives at være fordøjeligt. Som
Strøelse er L. kun af ringe Værdi, da det
kun i ringe Grad formaar at indsuge Fugtighed
og desuden lader sig træde fast sammen. Som
Gødning har det for saa vidt betydelig Værdi,
som det har et anseligt Indhold af
Plantenæring. Bøgeløv har saaledes, med et Indhold af
c. 57 % Vand, 1 % Kvælstof, 0,2 % Fosforsyre
og 0,5 % Kali. Det formulder imidlertid meget
langsomt og er derfor en langsomt virkende
Gødning.
K. H-n.
Løv (bot.), se Løvplanter.
Løvaas, Hans Marius Wilhelm, norsk
Maler, f. 25. Febr 1848 i Bergen, d. 5. Septbr
1890 i Jelse. Han var først paa et
Handelskontor, men anvendte alle sine Fristunder til at
uddanne sig i Tegning. 1869 fik han endelig en
Friplads paa Eckersberg’ Malerskole i Kria og
fortsatte senere sine Studier under Morten
Müller’s Vejledning. 1872 rejste han til
Düsseldorf og blev her Ludvig Munthe’s Elev. To Aar
tilbragte han her og foretog samtidig
Studierejser i Rhin-Egnene og i Holland. 1874 rejste
han fornemmelig i Kystegnene omkr. Bergen
og N. over. 1876 var han i Paris og udstillede
her for første Gang paa Salonen 1877. Efter
sin Hjemkomst 1878 var han væsentlig bosat i
Bergen og har af dens rige og vekslende
Omegns Natur malet stemningsfulde og friske
Billeder, helt malede ude i fri Luft. Særlig, maa
fra denne Tid hans store Høstbillede
»Hæglandsvandet« fremhæves; det blev meget
populært, og Kunstneren har maattet give fl.
Gentagelser af det. Fra Studierejser 1881—84 i
Romsdalsfjordene stammer fl. af hans bedste
Malerier — saaledes »Fiskevær« (1883). I
Bergens Bys Billedgaleri er han repræsenteret ved
det store »Vinterbillede fra Landaas« (1885).
(Litt.: Joh. Bøgh, »Bergens Kunstforening
i femti Aar«, S. 109—110; J. Thiis, »Norske
malere og billedhuggere«, II, S. 330—331).
(Fr. O.). C. W. Sch.
Løvaas, Johan, norsk Skuespiller, f. i
Kria 31. Oktbr 1870, d. 10. Oktbr 1916. L.
debuterede 1892 ved Bergens nationale Scene, kom
1893 til Kria Teater og 1899 til Nationalteatret.
Efter at have spillet baade Helte- og
Elskerroller fandt L. efterhaanden sit eget Omraade:
hans friske og frejdige, typisk østlandske
Lune gjorde ham til en af Teatrets mest
populære komiske Skuespillere, som spillede
Levemænd og Svigerfædre i en lang Rk. Farcer
med aldrig svigtende Elskværdighed og Humør.
L. spillede Bastian Monsen i »De unges
Forbund«, Bryggermester Jacobsen i »En Fallit«,
Furer Nymo i »Storken« og Nordby i »Troens
magt«.
E. S-n.
Løvblad, se Blad, S. 366.
Løvdaler (tysk Laubthaler),
Benævnelse for den 1726—95 prægede fr. écu de six
livres, écu neuf, grand écu, der havde en
Laurbærgren i Præget. L., der lovmæssig skulde
indeholde c. 27 g fint Sølv (8 3/10 Stkr paa en
raa Paris-Mark af Finhed 11 Deniers), men
prægedes slettere, cirkulerede betydelig
stærkere og til højere Værdi i Udlandet end i
Frankrig.
(N. J. B.). Th. O.
Løvdække kaldes i Skovbruget det Lag af
døde, nedfaldne Blade, som dækker
Skovbunden og tjener til Føde for dennes talrige
Organismer af Plante- og Dyreriget, hvorved det
omdannes til Muld og blandes med Jordens
mineralske Korn; herved dannes
»Overgrunden«. I Bøgeskov afhænger L.’s Tykkelse mest
af Udhugningen; under gode Forhold maa der
kun ligge 1 1/2 Aargang Løv paa Jorden.
C. V. P.
Løve (Felis leo) er den største og kraftigste
Form indenfor Kattenes store Fam.; i Størrelse
kan den blot af og til overgaas af Tigeren. I
indre Bygning stemmer den i alt væsentligt
overens med de øvrige Katte, skiller sig dog
fra disse navnlig ved, at den første
Tungebensbue er meget lidt forbenet, saaledes at denne
er forbundet med Kraniet ved et langt Ligament
i St f. af en Rk. Knogler; endvidere er Øjets
Pupil rund, ikke som ellers i Familien, naar
blot Tiger og Leopard undtages, spalteformet.
I Ydre skiller den sig derimod meget væsentligt
fra alle andre Katte, navnlig ved Hannens
vældige, opadstaaende Manke, der blot lader
Ansigtet frit, men ellers dækker Hovedet, Halsen
og hele Forkroppen og som Regel fortsættes
hen langs hele Bugen og paa Forbenenes Bagside;
endelig ender Halen i en stor, sort Kvast, der
skjuler en ejendommelig Hornknude paa selve
Halespidsen. Hunnen er altid mankeløs. Pelsen,
der i øvrigt er korthaaret og tæt tilliggende, er
som Regel ensfarvet gulbrun, men kan baade
være mere rødbrun ell. næsten sølvgraa;
Manken er derimod oftest mere ell. mindre
mørkfarvet. De smaa Unger viser i Farven mere
Slægtskabet med andre Katte, idet de er mørkt
tværstribede paa Ryggen og Halen og mørkt
plettede paa Hovedet og Benene. De unge
Hanner faar først Manke, naar de er op mod 3 Aar
gl., og de naar først den fulde Størrelse i
Dyrets 5. ell. 6. ell. endog 8. Aar. Ørerne er smaa
og oprette; Tungen lang, paa den forreste Del
af Oversiden dækket af indtil 0,5 cm lange,
bagudrettede Horntorne, der under
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
