- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XVI: Ludolf—Miel /
176

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lys, Lysteorier - Lys (Stearinlys m. m.)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mennesker, bestemmes ved Bølgernes
Absorption i Øjets forsk. Dele, og inden for de nævnte
Grænser kan Øjet kun opfatte L., hvis
Intensiteten er tilstrækkelig stor; Øjet er følsomst for
gulgrønne Straaler. — Naar det drejer sig om
L.’s andre Virkninger, er det upraktisk at
opretholde den forholdsvis tilfældige Begrænsning
kun at kalde de elektromagnetiske Bølger, hvis
Bølgebredde ligger imellem de ovenn. Grænser,
for L. Man bør her medregne baade det
ultrarøde og det ultraviolette L.; herved
forstaas elektromagnetiske Bølger, hvis
Bølgebredde henh. er større end det røde ell.
mindre end det violette L.’s. Det ultrarøde L.
strækker sig da fra Bølgebredden 0,0008 mm til
c. 0,1 mm, der er den længste Bølgebredde,
man har iagttaget ved rent optiske Midler; ved
andre Hjælpemidler (f. Eks. elektriske Gnister)
har man kunnet frembringe elektromagnetiske
Bølger med en saa lille Bølgebredde som 3 mm,
men mellem de to Grupper er der altsaa et
ukendt Omraade. De ultraviolette Straaler har
Bølgebredder varierende fra 0,0004 til 0,0001 mm,
hvorefter der igen følger et ukendt Omraade.
De i det flg. omtalte Virkninger af L. er ikke
absolut indskrænkede til selve det synlige L.,
men de kan lige saa vel skyldes de ultrarøde
ell. ultraviolette Straaler, om end der hyppigt
er en meget stor Gradsforskel mellem de
forskellige Gruppers Virkning. — Naar L. træffer
et Legeme, kastes en Del deraf tilbage, en Del
gaar i mange Tilfælde igennem Legemet, og
Resten indsuges (absorberes). Kun den sidste
Del af L. virker paa Legemet. Den
almindeligste Virkning af det absorberede L. er en
Opvarmning af Legemet, men en saadan
fremkaldes navnlig af de ultrarøde Straaler.
Mange Legemer fluorescerer, naar de rammes
af L.; herved forstaas, at de udsender
Lysstraaler af større Bølgebredde end den, hvoraf de
rammes (se Fluorescens). Andre Legemer
fosforescerer efter at være ramte af L.; for
denne Fosforescens gælder samme
Regel vedrørende Bølgebredden, som ved
Fluorescensen, idet den væsentligste Forskel
mellem de to Lysfænomener er, at Fluorescensen
hører op, samtidig med Bestraalingen, medens
Fosforescensen holder sig kortere ell. længere
Tid derefter. — Bl. L.’s kem. Virkninger,
der hovedsagelig skyldes de violette og
ultraviolette Straaler, er L.’s Evne til at fremkalde
Kulsyreassimilation i Planterne langt
den vigtigste for os. Endvidere maa nævnes
L.’s Evne til at paavirke en fotografisk Plade
(se Fotografi), samt dets blegende
Virkning
paa forsk. Stoffer. Endelig
fremmes Reaktionshastigheden mellem forsk.
Stoffer ofte meget betydeligt ved Bestraaling; Klor
og Brint, som er blandede sammen, forenes
saaledes ikke i Mørke; men under Paavirkning
af Sollys ell. L. af lgn. Art gaar de to
Luftarter i Forbindelse med hinanden til
Klorbrinte. — Bestraales en Metalplade med
ultraviolet L., vil der fra Pladen udsendes fri
Elektroner (se Lyselektricitet).

L. behandles for øvrigt i særlige Artikler,
hvoraf de vigtigste er: Aberration,
Brydning, Bøjning, Dispersion,
Dobbeltbrydning, Farve, Interferens,
Polarisation, Optik, Spektrum,
Spektralanalyse og Straaling samt
i de forsk. Artikler om optiske Instrumenter.
L.’s Historie behandles under Optik.
A. W. M.

Lys fremstilles af Talg, Voks, Stearin,
Parafin m. m., hvilke Stoffer alle, for at kunne
brænde rolig, maa være opsugede i en Væge.
Denne fremstilles af Bomuldstraade, der enten
er løst snoede ell. temmelig fast flettede. Ved
at anvende en flettet Væge opnaar man, at
denne, efterhaanden som L. brænder, vil bøje
sig ud til Siden, og da Flammen har sin
højeste Temperatur lige i Omkredsen, hvor Luften
har rigeligst Adgang, vil Vægen efterhaanden
brænde bort her. Ved Talglys er man nødt til
at anvende løse Væger, der ikke bøjer sig, og
Enden af Vægen maa derfor ved saadanne L.
stadig klippes af. Flettede Væger imprægneres
nu næsten altid med forsk. Stoffer, saasom
Boraks, Ammoniumfosfat m. m., hvorved søges
opnaaet, dels at Vægen skal ophøre at gløde,
naar L. er slukket, dels at den fra Vægens
Forbrænding stammende Aske skal smelte
sammen til ganske smaa glaslignende, let
affaldende Perler, i hvilken Form Asken ikke
generer den videre Forbrænding. Talglys
(Tællelys) fremstilles paa to Maader,
nemlig enten ved gentagen Neddypning af Vægen,
Tanden, i smeltet Talg, indtil der hænger
tilstrækkeligt paa (Spede- ell. Spæge-L.),
ell. ved Støbning i Blikforme, i hvilke Vægen
i Forvejen er anbragt (Form-L.). Vokslys
fremstilles enten paa samme Maade som
Talglys ell. saaledes, at man ved Rulning laver en
Voksstang, gør et Indsnit paa langs i denne,
nedlægger Vægen heri, udfylder Indsnittet med
smeltet Voks og derpaa afpudser Overfladen.
Stearinlys støbes altid i Metalforme, som
er anbragte med Spidsen nedad, og igennem
hvilke Vægen er trukket fra nedenunder
anbragte Spoler, saaledes at den gaar gennem et
Hul i Spidsen, som den danner Lukke for.
Mange Former er anbragte ved Siden af
hverandre i en »Støbemaskine«, gennem hvilken
der kan cirkulere koldt Vand for at frembringe
en Stivnen af det smeltede Stearin og en
stadig Afkøling af Formene. Naar Formene er
hældte fulde af Stearin, og dette er stivnet,
løftes L. op, hvorved ny Væge følger med fra
Spolerne, Vægen afklippes et Stykke oven over
Formene, og disse er da straks færdige til at
modtage en ny Portion Stearin. De støbte L.
bliver paa særlige Maskiner afskaarne for
Enden, ofte ogsaa afdrejede her, og polerede.
En Tilsætning af en ringe Mængde Parafin
bevirker, at Stearinet ikke ved Stivningen danner
saa store Krystaller som ellers, saaledes at
ogsaa Overfladen bliver mere glat og jævn.
Stearinlysenes Værdi afhænger navnlig af deres
Haardhed, saaledes at Værdien stiger med
Stearinets Smeltepunkt. De alm. i Handelen
gaaende Stearinlys har en Lysstyrke af c.
1—1,5 Hefnerlys. Parafinlys, der oftest for
ikke at blive for bløde faar en Tilsætning af
Stearin, fremstilles paa samme Maade,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:58:40 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/16/0188.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free