Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lovedale - Lovelace - Lovelace, Richard - Loveling, Rosalie og Virginie - Lovén, Otto Christian - Lovén, Sven Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Sprog. Saaledes arbejdede Kirken, Skolen og
Værkstedet i Forening paa at gøre de hidtil
tøjlesløse og lade Kaffere til gode Kristne og
dygtige Borgere. Efterhaanden lærte de da
ogsaa at skatte Værdien af Arbejdet og
Undervisningen, hvad de bl. a. viste ved at betale
Skolepenge for deres Børn. I Beg. af 1870’erne
anmodede de Ø. for Kei-Floden boende
Kaffere om at faa oprettet en lgn. Anstalt hos dem.
En saadan fik de i Blythswood, og til
Indretningen af denne ny Missionsstation ydede
Kafferne selv over 70000 Kr.
Ogsaa for Pigebørn blev der i L. oprettet en
Kostskole tillige med en
Haandgerningsafdeling, og mange kristne Kaffere har i Tidens
Løb her hentet sig en dygtig Hustru. Senere
har L. ogsaa faaet sit eget Hospital, og
Undervisningsvæsenet er efterhaanden blevet mere og
mere omfattende, saa at det nu gennem en 13
aarig Uddannelse fører fra Elementærskolen til
Præsteseminariet, hvor Biblen studeres paa
Grundsprogene. I L. gøres der ingen Forskel
paa hvide og sorte Elever; de undervises og
spiser sammen, hvorved Racefordommene
undergraves, og Kappelysten vækkes hos de Sorte.
Disse kommer fra en Mængde forsk.
sydafrikanske Folk, hvad der medfører, at
Undervisningssproget er Engelsk. Undervisningsvæsenet
i L. er ikke blot internationalt, men ogsaa
interkonfessionelt, idet det staar aabent for alle
sydafrikanske Missioner. I Tidens Løb er der i
L. uddannet mange Tusinde Indfødte, hvoraf
de allerfleste ved deres senere Liv har gjort L.
Ære. En stor Del af dem lever som
Agerdyrkere ell. Haandværkere, andre har fundet
Ansættelse i forsk. Stillinger i Regeringens
Tjeneste, atter andre i Missionens Tjeneste som
Præster, Lærere og Lærerinder. Bl. de dygtige
skotske Missionærer, der har ledet Arbejdet i
L., maa især nævnes den fremragende James
Stewart (s. d.). (Litt.: Jam. Stewart,
L., Past and Present [London 1884]; Dawn in
the Dark Continent [London 1903]; J. Wells,
Stewart of L. [London 1908]; R. Young,
African Wastes Reclaimed and Illustrated in the
Story of the L. Mission [London 1902]; J.
Richter i »Allgemeine Missions-Zeitschrift« [1893],
S. 489 ff.; Paul Richter, smst. [1905], S.
237 ff. og 283 ff.).
L. B-n.
Lovelace [’£av£eis ell. -£is] er efter en Person
af dette Navn i Samuel Richardson’s Clarissa
Marlowe blevet en ofte brugt Betegnelse for
en Forfører.
I. O.
Lovelace [’£av£eis ell. -£is], Richard, eng.
Digter (1618—58). Han gjorde ved sin Skønhed
stor Lykke ved Hoffet og sluttede sig til Karl
I’s Parti, hvilket fl. Gange bragte ham i
Fængsel. Han døde fattig og elendig under
Republikken. Foruden to Skuespil, Komedien The
Scholar (1634) og Tragedien The Soldier (1639),
som ikke er bevarede, skrev han Digtet To
Althea, from Prison (1642) og udgav en
Samling Digte: Lucasta (1649). Efter hans Død
udkom Posthume Poems (1659). Hazlitt udgav
1864 Collected Poems.
(T. L.). I. O.
Loveling [’£o.fə£eŋ], 1) Rosalie, nederl.
Forfatterinde (1834—75), debuterede som
Forfatterinde med en Oversættelse af en plattysk
Fortælling af Klaus Groth. Siden optraadte hun
som original Lyriker sammen med sin nedenn.
Søster, idet de i Fællesskab udgav en
Digtsamling, »Gedichten van Rosalie en Virginie L.«
(1870). Senere udgav de to Søstre ligeledes i
Fællesskab tvende Novellesamlinger: »Novellen«
(1870) og »Nieuwe Novellen« (1876) samt en
Samling Fortællinger: »Polydoor en Theodoor
en andere novellen en schetsen« (1882). Ved
deres Novellesamlinger og Digte opnaaede de
stor Popularitet.
2) Virginie, ovenn.’s Søster, f. 1836.
Foruden de ovenn. Digtsamlinger og Noveller, som
hun udgav i Forening med sin Søster, har hun
under eget Navn udgivet en Rk. større og
mindre Fortællinger og en Digtsamling. Vi nævner
eksempelvis: »In onze Vlaamsche gewesten.
Politieke schetsen« (udg. under Pseudonymet
Walter, 1877 og 1882), »Het Hoofd van’t Huis,
en allerlei schetsen« (1883), »Een Winter in
het Zuiderland« (1889), »Een dure eed« (1894)
og »Mijnheer Connehaye« (1859). Hendes
Fortællinger, der udmærker sig ved ægte flamsk
Kolorit og Følsomhed, har vundet
Forfatterinden den største Yndest i hendes Fædreland.
Ogsaa for Børn har hun skrevet smukke,
følelsesfulde Fortællinger.
A. I.
Lovén [lo’ve.n], Otto Christian, svensk
Fysiolog, f. 12. Marts 1835 i Sthlm, d. 25. Juni
1904 paa Korsudden, Skurusund. L. studerede
Medicin ved det Karolinske Institut og blev
efter at have taget Doktorgraden i Lund (Afh.:
»Studier och undersökningar öfver benväfnaden
förnämligast med afseende på dess utveckling«)
ansat som Amanuensis og senere, efter at have
været udenlands 1857—61, som Adjunkt i
Anatomi og Fysiologi ved det Karolinske Institut.
L. lagde sig særlig efter Fysiologi, opholdt sig
hos Ludwig i Leipzig 1865—66, og blev 1874
den første Prof. i eksperimentel Fysiologi ved
nævnte Institut. Han forlod dette Embede 1884
for at blive permanent Sekretær ved
Landbrugsakademiet. Bl. L.’s Arbejder mærkes:
»Undersökningar om arterutvidgning såsom
följd av nervretning« (Hygiea 1866), »Bidrag til
kännedom om tungans smakpapiller« (Medic.
Ark 1867), »Lymfvägarna i magsäckens
slemhinna« (Nord. med. Ark. 1870—73), »Lungernas
vitala medelställning« (1872), »Om naturen af
de volontära muskelkontraktionerna« (1881).
Hans Undersøgelser samledes 1906 i
»Anatomische und physiol. Arbeiten«.
J. S. J.
Lovén [lo’ve.n], Sven Ludvig, sv.
Zoolog, f. i Sthlm 6. Jan. 1809, d. 3. Septbr 1895
paa Karlsborg nær Sthlm, blev 1823 Student i
Upsala, 1829 Dr. phil. i Lund, 1830 Docent i
Zoologi smst., endelig 1841 Intendent, med
Titel af Prof., ved Rigsmuseet i Sthlm, en
Stilling, fra hvilken han tog sin Afsked 1892. Han
foretog videnskabelige Rejser til Finmarken
1836, til Spitsbergen 1837, og indledede dermed
de sv. arktiske Forskningsrejser. Hans store
Bet. for den sv. Zoologi beror i øvrigt paa, at
han var den, der ledede Studiet af de lavere
Dyr ind i de moderne Baner. Adskillige af hans
Arbejder paa dette Omraade er klassiske,
saaledes det lille Arbejde om Goplepolyperne
Campanularia og Syncoryne (1835), i hvilket de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
