Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lovbøger og Lovsamlinger - Loveč - Lovedale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
vorderasiat.-ägypt. Gesellschaft«, XXVI (1921).
Lovene og Retsbestemmelserne oplyses af de
talrige Aktstykker, om forsk. Retssager, mest fra
6. og 7. Aarh. f. Kr., der efterhaanden er fundne
i Assyrien og udgivne 1913 af Ungnad:
»Assyrische Rechtsurkunden mit Rechtserläuterungen
von T. Kohler«. De ass. Love bruger ofte
grovere, mere ligefremme Udtryk end de bab.
I den allersidste Tid er der endelig kommet
Love frem hos et gl. Kulturfolk i det nordlige
Lilleasien, som indtil for kort Tid siden kan
siges at have været helt ukendt for vor
Tids Videnskab, og hvis Blomstring
tilhører en saa fjern Fortid, at ingen græsk
Forfatter nævner dette Folks Navn.
Derimod forekommer Folkets Navn Heth, d.
e. Hethiterne, i Biblen, i Kongernes Bøger, hvor
det fortælles, at dette Folks Konger fik Heste
fra Salomo (1. Kong. 10, 29), ligesom det i en
Beretning fra Profeten Elisa’s Dage hedder (2.
Kong. 7, 6), at Hethiternes Konger bød over
krigsvante Hære. Saavel Ægypter som Assyrer
omtaler dette Folk, der af de sidste kaldes
Hatti ell. Khatti. Ægypternes Benævnelse
er ikke let at gengive, da de ikke betegner
Vokalerne. De to her nævnte Folk var begge
Fjender af Hethiterne, hvorfor de Oplysninger,
de giver os om dem, lader meget tilbage at
ønske. Heldigvis er Ruinerne af den By, der i
Folkets Blomstringsdage var Kongernes Sæde,
blevne opdagede ved Boghazköi, og er blevne
udgravede 1907 med megen Omhyggelighed af
afdøde Dr. Hugo Winckler og Makridi-Bey, den
sidste paa Konstantinopels Mus.’s Vegne.
Udbyttet var stort, vel et Par Tusinde Tavler med
Kileskrift, men de fleste sønder slagne. Det store
Flertal var affattede i hidtil ukendte Sprog;
kun eet Sprog var forholdsvis ret godt kendt,
Assyrisk. Foruden i dette er det ved E. Forrer’s
o. a. Videnskabsmænds grundige Undersøgelser
af Tavlerne fra Fundet, af hvilke de fleste nu
findes i Museet i Konstantinopel, blevet
godtgjort, at der findes Tekster i mindst 7 andre
Sprog, alle hidtil ukendte, men som alle nu er
Genstand for videnskabelig Undersøgelse, der
haabes at kunne føre til Tydning, i alt Fald
delvis. I et af de anvendte Sprog er forholdsvis
mange af de fundne Tekster affattede. Dette
Sprog antages med god Grund at have været
det paa Stedet hjemmehørende Tungemaal,
altsaa Rigets Herskerfolks Sprog. Det har
været Genstand for mange Undersøgelser af forsk.
Videnskabsmænd, bl. a. Prof. Hroszny i Wien
i hans »Die Sprache der Hethiter«, der danner
de to første Hæfter af det af Otto Weber
udgivne Tidsskrift »Boghazköi Studien«, hvortil
slutter sig Overs. af vigtige Indskrifter i
Tidsskriftet »Hethitische Keilschrifttexte aus
Boghazkoi im Umschrift« o. s. v. Hroszný mener,
at Sproget maa henføres til den indoeuropæiske
Sprogæt, men dette forkastes helt af andre,
saaledes af Sayce, The Hittite Language of
Boghaz Keui i Journal of the R. Asiatic Society
(1920), S. 49—83. Paa den anden Side synes det
dog, som det klart og med megen
Sagkundskab er fremhævet af Dr. K. Wulff, »Hethitisk,
et nyt indoeuropæisk Sprog?« i »Nordisk
Tidsskrift for Filologi« (1916), S. 81—89, at Sproget
dog maa have nogle Berøringspunkter med
indoeuropæisk Sprog. Om dette hidtil ukendte,
gl lille asiatiske Kulturfolk Hethiterne er
værdifulde Efterretninger for nylig samlede af Prof.
Edv. Meyer i hans »Reich u. Kultur der
Chetiter« (1914) og, i Walter Otto, »Die Hethiter« i
»Historisehe Zeitschrift«, CXVII, S. 189—228 og
S. 465—472 (1917).
En Del af de fundne Indskrifter er af hist.
Indhold og har bl. a. givet os det meste af en
Kongerække igennem et Par hundrede Aar,
omtr. fra 1500 f. Kr. Andre Indskrifter
indeholder Love. De er p. Gr. a. de sproglige
Vanskeligheder ikke lette at tolke, men Tydningen
maa dog siges at skride fremad. I ikke faa
Tekster findes, som bemærket,
Lovbestemmelser, der skulde ordne de indre Forhold i
Landet, imellem Borgerne indbyrdes. Men ved
Siden heraf er der ogsaa fremdraget
Aktstykker, som behandler Forholdet imellem denne
lilleasiatiske Kulturstat o. fl. Nabostater. Bl.
disse Stater findes fl. Riger i Mesopotamien og
desuden Ægypten. Mærkeligt nok har
Traktaten med Ægypten længe været kendt, idet en
ægypt. Oversættelse af Traktaten for lang Tid
siden er bleven opdaget i Ægypten, indhugget
paa fl. ægyptiske Mindesmærker, opførte af
Ramses II (i hvis 21. Regeringsaar Traktaten
afsluttedes). Men ellers er der fra den
østerlandske Oldtid ikke bevaret internationale
Traktater. Medens vi, som man her har set,
har mange gl. Love fra Asien, er der i
Ægypten ikke kommet Love ell. Brudstykker af
Lovsamlinger for Dagen. Derimod haves der mange
Protokoller ved Retsforhandlinger o. l., endog
i næsten komplet Stand, saavel fra det gl.
Ægyptens sidste gl. Blomstringstid, Rames’idernes
Dage (XIX—XX Dyn.), som fra
Ptolemæertiden. Fra den allersidste Oldtid haves fl.
»Retsbøger«, saaledes en syrisk Retsbog o. fl. l.
V. S.
Loveč [’lovæt∫], By i det nordlige Bulgarien,
ligger 184 m o. H. paa begge Sider af Floden
Osma, over hvilken en Bro fører, og har (1920)
7080 Indb. I den russ.-tyrk. Krig 1877 blev L.
17. Juli besat af Russerne, der dog atter efter
deres første uheldige Angreb paa Plevna
fordreves. Først i Beg. af Septbr, da betydelige
Forstærkninger var ankomne, lykkedes det
igen Russerne at bemægtige sig L.
C. A.
Lovedale [’£avdei£], Missionsstation og
Opdragelsesanstalt i den østlige Del af Kaplandet,
blev anlagt 1823 af Missionærer fra det skotske
(Glasgower) Missionsselskab. Efter at være
bleven ødelagt i Kafferkrigen 1835, blev L.
genopført 1837. 1841 blev der i L. oprettet et
Seminarium, som var beregnet baade for de
Indfødtes og for Missionærernes Børn. 1844
overgav Glasgower Missionsselskabet sine Stationer,
deriblandt L., til den 1843 oprettede skotske
Frikirke. 1857 blev der — efter Forslag af den
eng. Guvernør, Sir George Grey, og med
økonomisk Støtte fra Regeringens Side — i L.
oprettet en Haandværkerafdeling, hvor de
Indfødte kunde oplæres til Tømrere, Murere og
Smede; dertil kom en Landbrugskoloni, hvor
de kunde lære rationelt Landbrug, et
Trykkeri og en Boghandel, som udgav Skolebøger
og Sangbøger, Bibler og Blade paa Kaffernes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
