- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
993

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lokomotiv

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

i enhver Stilling, og denne Konstruktion
anvendes den Dag i Dag ved alle Tvilling-L. Medens
Blenkinsop’s L. udmærkede sig fremfor
Trevithick’s ved Anvendelse af to Cylindre, der
gjorde Brugen af Svinghjul overflødig, og vel
overhovedet var den første Tvilling-Dampmaskine,
betegnede det for saa vidt et Tilbageskridt, som
der i St f. Friktionen mellem Hjul og Skinne
anvendtes Tandhjul til at trække Toget
fremad, men dette Tilbageskridt skyldtes
Nødvendigheden af at gøre Maskinen saa let som
muligt af Hensyn til de svage Skinner. L.
vejede 5 t og kunde uden Vogne løbe indtil c.
16 km i Timen. 12. Aug. 1812 sattes L. i Drift
paa den 5,6 km, lange Kulbane, der forbandt
Minerne ved Middleton med Leeds, og paa
denne Bane, der altsaa er den første, paa hvilken
regelmæssig Lokomotivdrift er blevet anvendt,
arbejdede det lige indtil 1839. Ogsaa i
Tyskland byggedes 1816 og 1818 i Berlin efter
Udkast af Krieger og Schmahel et Par L.
efter denne Type, beregnet til
Stenkulstransporter ved Königshütte i Oberschlesien og
Bauernwald ved Geislautern; disse L., der var de
første L., der blev byggede i Tyskland, ja
overhovedet paa det europ. Kontinent, viste sig
imidlertid ubrugelige (se ndf.).
Blenkinsop-Murray’s L. var vel hensigtsmæssigt paa Baner med
stærke Stigninger og kan betragtes som
Forløberen for de nutidige Tandhjuls-L., men det
var i øvrigt ikke praktisk, bl. a. fordi de
mange Tandhjul fordrede hyppige og kostbare
Reparationer og tillige frembragte megen Støj
under Kørslen. Der udtoges i den nærmeste Tid
herefter 3 Patenter paa forsk. Maader til at
transportere Vogne paa Skinnevej ved Hjælp
af Dampkraft. 1812 forsøgte saaledes Brødrene
William og Edward Chapman at løse
Opgaven ved i St f. en Tandstang at anvende
en ved begge Ender af Banen fastgjort Kæde,
der gik omkr. en paa L. anbragt Tromle, der
drejedes rundt af Dampmaskinen. Desuden var
dette L. forsynet med kunstig Træk ved Hjælp
af en af Dampmaskinen dreven Blæser, og
endelig var det udstyret med en Bogie
(Truck) for lettere at kunne passere de
skarpe Sporkurver; det er første Gang, Bogier har
været anvendt ved L. Et L. af forannævnte Type
blev prøvet paa Hetton-Banen i Nærheden af
Newcastle-on-Tyne, men med mindre godt
Resultat. Det samme blev Tilfældet med det af
den eng. Ingeniør Brunton ved
Batterley-Jernværkerne 1813 byggede L.; Brunton kom
paa den mærkværdige Idé at »efterligne
Naturen«, idet han udrustede sit L. med to »Ben«,
som vendte bagud og støttede
paa Skinnerne; de blev
afvekslende bevæget frem og tilbage og
skubbede derved L. frem. De
foran nævnte L., ved hvilke der paa
kunstig Maade søgtes at erstatte
den tilsyneladende ikke
tilstrækkelige Friktion mellem Hjul og
Skinner, viste sig imidlertid ikke
at kunne tilfredsstille de
Fordringer, man maatte kræve af et
til stadig Drift brugeligt L. Først
da Englænderen Christopher
Blackett
, Ejeren af
Wylam-Gruben ved Newcastle-on-Tyne,
sammen med Grubens Inspektør
William Hedley gennem
indgaaende Forsøg havde
fastslaaet, at Friktionen mellem
glatte Hjul og Skinner ved passende
Belastning paa Hjulene var tilstrækkelig til
Igangsætning og Fremførsel af Køretøjer, var
det Grundlag fremskaffet, paa hvilket et
levedygtigt L. kunde konstrueres. Blackett forsøgte
selv gentagne Gange at fremstille en
Dampvogn, men det blev Hedley, hvem det paa
Grundlag af hans Patent af 13. Marts 1813 og
efter mange Slags Forsøg og Ændringer
lykkedes at bygge det første brugbare
Adhæsions-L.
(Fig. 11), der tillige var det
første L. med Dampkedel af Smedejern.

Fig. 9. Trevithicks Svinghjulslokomotiv, 1803—04; ældste Lokomotiv<bfor Jernbaner.
Fig. 9. Trevithicks Svinghjulslokomotiv, 1803—04; ældste Lokomotiv

for Jernbaner.


Fig. 10. Blenkinsops Tandhjulslokomotiv, bygget<b1812 af Murray.
Fig. 10. Blenkinsops Tandhjulslokomotiv, bygget

1812 af Murray.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/1010.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free