Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lokomotiv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bet. tillagde Watt imidlertid ikke Sagen, og
Vognen blev aldrig udført i Virkeligheden. 1784
forfærdigede William Murdock, Watt’s
Medarbejder, en Model til en Dampvogn, med
hvilken der blev foretaget smaa Prøvekørsler.
Fig. 7 viser denne Vogn. Efter at Amerikaneren
Oliver Evans 1784 havde opfundet
Højtryksdampmaskinen til Anvendelse af Damp
med 10 Atmosfærers Tryk, var Grunden lagt
for en virkelig Udvikling af Dampvognen, og
1787 fik han i Staten Maryland Patent paa et
Landevejslokomotiv, som dog aldrig blev
bygget. I England arbejdede imidlertid Richard
Trevithick paa Konstruktionen af en
Dampvogn; en saadan »Dampdroske« (se Fig. 8)
byggedes i Campborne og prøvedes 24. og 25.
Decbr 1801, men i øvrigt ved man kun, at den
med Lethed løb hen ad Landevejen,
medførende 7 à 8 Passagerer; allerede Natten efter den
anden Prøvekørsel brændte den, da man havde
glemt at slukke Fyret. 24. Marts 1802 fik
Trevithick i Forening med sin Fætter Andrew
Vivian et Patent i England paa
»Forbedringer af Dampmaskinen og dennes Anvendelse
som Drivkraft af Vogne o. s. v.«, og Trevithick
byggede derefter en ny Dampvogn, som var
forsynet med 3 Hjul, hvoraf det forreste var
Styrehjul og de 2 bageste Drivhjul, hvortil
Kraften overførtes ved Hjælp af Tandhjul og
Krumtap. Der blev gjort fl. Ture med den i
London, men en Dag tørnede den mod en
Bygning og blev ødelagt. 1802 byggede Trevithick
endvidere en Model af et Landevejs-L.,
særlig bemærkelsesværdigt ved et stort Svinghjul,
men først da han 1804 i Penn-y-darran i
Sydwales byggede et andet, men for Sporvej
bestemt L., lykkedes Opgaven for ham. Dette
ældste til Jernbaner byggede L. ses
i Fig. 9.
L. havde 4 Hjul, og begge Hjulaksler blev
gennem Tandhjulsudveksling drevet fra
Svinghjulsakslen, paa hvis Krumtap en Drivstang
virkede; denne sidste var forbundet med
Stempelstangen. Den vandrette Dampcylinder var
anbragt ved Dampkedlens Forende, hvor tillige
Fyrdøren og Skorstenen fandtes. Ildkanalen
inde i Kedlen var som Følge heraf C-formet,
hvilket medførte en større
Ildpaavirkningsflade, altsaa en større Udnyttelse af
Forbrændingsvarmen. Spildedampen blev ledet gennem
et Rør ud i Skorstenen og tjente herved til at
forøge Trækken i denne; saa vidt vides, er
dette Arrangement den første Anvendelse af
»kunstig Træk« i L. Damptrykket i Trevithick’s L.
var 2,8 Atmosfærer, et for den Tid højt Tryk,
og L., der i tjenstfærdig Stand vejede 5 t, trak
uden Vanskelighed fl. med tilsammen 10 t
lastede Vogne med en Hastighed af omkr. 8 km
i Timen. Dets Hjul var glatte paa den Del af
Løbefladen, der rullede paa Skinnen, men inden
for denne Del forsynedes Fladen med
fremspringende Naglehoveder, der under Farten
trykkede sig ned i de lige inden for Skinnerne
anbragte Træbaner; herved forøgedes L.’s
Trækkeevne. I øvrigt var Trevithick klar over,
hvad han — vel nok som den første — ogsaa
havde angivet i sit Patent, at under normale
Forhold vilde Friktionen mellem de glatte Hjul
og Skinner være tilstrækkelig til Fremførelse af
Tog, naar blot den paa Drivhjulene hvilende
Vægt var tilstrækkelig stor. L. benyttedes paa
Merthyr—Tidvil-Banen i Sydwales til Transport
af Raajern, men viste sig for tungt i Forhold
til Sporet, idet mange Skinner knækkede, og
paa dets 3. Tur løb det af Sporet og begge dets
Aksler knækkede, hvorefter det omdannedes til
en stationær Maskine. Efter endnu et Par
forgæves Forsøg, f. Eks. med et lille L., kaldet
Catch-Me-Who-Can, trækkende en Personvogn
efter sig i en Dampcirkus i London, opgav
Trevithick ganske Sagen. Det næste Forsøg paa at
konstruere et L. foretoges af John
Blenkinsop, Inspektør i en Kulmine i Middleton
ved Leeds, der 10. Apr. 1811 fik Patent paa
»mek. Midler til at lette Transporten af Kul,
Mineralier o. a. Artikler«. Efter dennes
Anmodning byggede Ingeniør Murray i Leeds 1812
det første Tandhjuls-L. Dette L. (Fig.
10) var forsynet med to dobbeltvirkende,
lodretstaaende Cylindre, og Stempelstængernes
Bevægelse overførtes ikke direkte til L.’s Hjul, men
derimod gennem Tandhjulsudvekslinger til en
under Kedlen anbragt Aksel, ved hvis ene Ende
det Tandhjul sad, hvis Tænder greb ind i en
langs den ene Skinne anbragt Tandstang, og
hvorved altsaa L.’s Kørselsbevægelse skete.
Krumtappene var 90° forsat for hinanden og
medførte den Fordel, at L. kunde sættes i Gang
 |
| Fig. 7. Murdocks Dampvogn, 1784. |
 |
| Fig. 8. Trevithicks Dampdroske, 1801. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
