Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lods - Lodsfisk - Lodsflag - Lodskud - Lodstvang - Lodsunderstøttelseskassen i Norge - Lodsvæsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
L. maa betragtes som et Supplement til
Søkortene, da ikke alle Oplysninger kan indføres
i disse.
Udgivelsen foretages af det kgl. danske
Søkortarkiv, der tillige udgiver »Den Færøske Lods«
og »Den Islandske Lods«. Forandringer og
Tilføjelser i L. bekendtgøres i de ligeledes af
Søkortarkivet udgivne »Efterretninger for
Søfarende« og samles desuden i jævnligt udkommende
Tillæg. 1. Udg. af »Den Danske L.« udk. 1843,
af Havnelodsen 1892. Den Færøske og Den
Islandske L. udkom første Gang henh. 1891 og
1898.
L. i Form af Farvandsbeskrivelser er dog
langt ældre, ja gaar endog tilbage til Søfartens
Barndom, idet man havde L., inden man evnede
at fremstille brugelige Søkort. Her i Norden var
vi senere paa det end i Middelhavslandene, hvor
der anvendtes Farvandsbeskrivelse fra 3—400
Aar f. Kr., de saakaldte Peripler. Den
ældste Beskrivelse af de danske Farvande er den
nederlandske »Seebuck« fra c. 1500. En
Bearbejdelse til Dansk fandt Sted 1568 og udkom under
Navnet: »Søkorter offuer Øster- og Vestersøen«,
der saaledes var den første danske L.
C. B-h.
Lodsfisk, se Makrelfisk.
Lodsflag, se Lodsvæsen.
Lodskud (Søv.), Resultatet af en enkelt
Dybdeundersøgelse ell. Lodning, altsaa Dybden paa
det paagældende Sted eventuelt tillige
Bundarten. L. benyttes til Hjælp ved Navigeringen,
særlig under Forhold, hvor det som i usigtbart
Vejr ikke er muligt at faa Observationer. Hvis
de tagne L. ikke stemmer med Dybdeangivelsen
ved Skibets Plads i Kortet, maa man tvivle om
dennes Paalidelighed og, hvis det er i
Nærheden af Land ell. Grunde, sejle med
Forsigtighed. En Rk. af L. kan ofte give en god
Pladsbestemmelse i Kortet.
C. B-h.
Lodstvang. Visse Farvande er af en for
Navigationen saa vanskelig Natur, at Staten ell.
Kommunen har anset det for uforsvarligt ikke
at benytte Lods ved dettes Besejling. Man
paalægger da alle Fartøjer over en vis Størrelse,
der befarer Stedet, at de skal benytte Lods og
dermed selvfølgelig ogsaa betale Lodspenge,
hvad enten vedk. Skibsfører ønsker det eller
ikke. L. er i Danmark paabudt flg. Steder:
Christiansø, Gjedser, Horsens, Korsør, i Limfjorden
i de gravede Render (ved Bøjstrup Løb, Draget,
Hals-Barre, Lemvig, Løgstør Grunde og Nibe),
Odense Kanal, Oreby Rende og Rødsand Rende.
I norske Farvande er der udstrakt L. for
Fartøjer i udenrigsk Fart.
C. B-h.
Lodsunderstøttelseskassen i Norge er
oprettet ved Plakat af 11. Jan. 1805, jfr. Lov 26.
Maj 1899, Kap. 9. Formuen udgjorde 30. Juni
1920 157993 Kr. Foruden Renter af Grundfondet
bestaar L.’s Indtægter af 14 pCt. af Lodsernes
Indtægter samt Lodspengene i sin Helhed for
lodspligtige Fartøjer, som ikke benytter Lods.
L. udreder Pensioner til gl., utjenstdygtige
Lodser samt deres Enker og Børn, og i
Sygdomstilfælde midlertidig Understøttelse til Lodser.
Indtægterne var i Terminen 1919—20 240316
Kr., Udgifterne 211761 Kr. Med L. er forenet
8 særskilte Fond, hvis samlede Formue pr. 30.
Juni 1920 udgjorde 238092 Kr. Indtægterne var i
1919—20 11576 Kr, Udgifterne 9216 Kr. De
Lodser, som nu staar i Tjenesten, har næsten
undtagelsesfrit meldt sig ind i Statens
Pensionskasse, og dermed er deres Forhold til L. helt
ophørt. I Stedet for 14 % til denne betaler de
nu 10 % af deres Indtægter til Pensionskassen;
Lov 13. Maj 1921.
K. Ø.
Lodsvæsen, omfatter de Foranstaltninger
der er trufne til Besørgelse af Lodsning af Skibe
i vanskelige og af vedk. Skibsfører ukendte
Farvande. Da Lodsning maa betragtes som en
Sikring af Liv og Gods paa Søen, er L. som Regel
en Statinstitution ell. staar under Statens
Kontrol.
Det danske L. er senest ordnet ved Lov af 17.
April 1916. Det sorterer under
Marineministeriet, hvor det er henlagt under
Admiralitetsdepartementet. I Spidsen for Administrationen
staar en af Kongen udnævnt Lodsdirektør
med en Lodsinspektør til Medhjælp. De
enkelte Lodserier ledes for Københavns
Vedkommende af Lodskaptajnen, de større
Provinslodserier af Lodsoldermænd ved
de større Lodserier og Lodsformænd ved
de mindre. Under Staten sorterer 60 Lodserier
med 7 Oldermænd, 22 Formænd og 139 Lodser.
Som Regel maa Lodserne kun lodse i det Distrikt,
hvori de er ansat; Lodsning gennem større Dele
af Farvandene — Farvandslodsning
— kan kun foretages af Lodserierne ved
Esbjerg, Frederikshavn (Skagen), Nyborg,
Helsingør og Dragør. Lodserierne har Eneret til at
lodse i de danske Farvande. Lodserierne fører
Tilsyn med Afmærkningen i deres Distrikt og
foretager ofte Vedligeholdelsen af Sømærkerne
i de indre Farvande.
For at blive antagen som Lods skal de
paagældende være over 25 Aar og have erhvervet
Styrmandsbevis samt have godtgjort at være
godt inde i Manøvrering af saavel Damp- som
Sejlskibe og at have særlig godt Kendskab til
det Farvand, hvori han skal lodse. Lodserne
antages af Lodsdirektøren, men afskediges af
Marineministeriet. Embedsmændene i
Lodsdirektoratet er Statstjenestemænd og lønnes af
Staten, medens det øvrige Personale i Hovedsagen
lønnes af Lodspengene, ligesom Udgifterne
ved Fartøjshold og Pensionering afholdes heraf.
Lodspengene erlægges af Skibene efter en af
Marineministeriet fastslaaet Lodstakst, der
retter sig efter Skibets Størrelse ell. Dybgaaende,
Vejlængden for Lodsningen samt Aarstiden.
Eneret til Lodsning paa visse Steder gaves
allerede før Christian V.’s Tid, og det første
Lodseri — Dragørs — oprettedes 1684, men
først 1831 fik L. samlet fast Form gennem
»Forordning angaaende Lodsvæsenet i Danmark« og
»Reglement for Lodsindretninger i Danmark«,
hvorefter det har udviklet sig efter Tidernes
Behov.
De til Lodstjenestens Udførelse benyttede
Fartøjer — Lodsfartøjer — er gjort
kendelige ved særlige Tegn og Mærker. Et firkantet
Flag, hvis øverste Halvdel er hvid og nederste
Halvdel rød, føres af Lodsdampere, Fyrskibe
med Lodsstation samt i Robaade, naar der er
disponible Lodser om Bord. I Sejlbaade er
Storsejlet mærket med en bred rød Stribe. Om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
