Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lodning - Lodoicea - Lodomerien - Lodovico - lodret - Lods
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Loddemiddel en ell. anden Pasta, som Ferrofix,
Ferrool-Hocksit, Fontimon o. s. v.
Vanskeligheden her hidrørte fra, at dettes Grafit, som er
et umetallisk Stof, forhindrede en metallisk
Berøring mellem Loddefladerne.
Loddebolten ell. Loddekolben er af
Kobber, udsmedet i den ene Ende og forsynet med
en Stilk af Jern, der kan være anbragt i et
Træskaft. Loddeboltens Pen maa forud fortinnes,
for at man under Arbejdet kan faa det
smeltede Tin til at hæfte paa den varme Loddebolts
Pen, naar den gnides mod Loddet. Spidsbolten
sidder i Retning af Stilkens Forlængelse,
Hammerbolten paa tværs af denne. Loddebolten
opvarmes i en Loddeovn ell. Esse ved Koks ell.
Trækulild ell. ved en Gasflamme. I den nyere
Tid haves Loddebolte, i hvis Haandtag der er
Benzin ell. Sprit til at opvarme Bolten med;
ligeledes har man Loddebolte til Ophedning med en
Gasflamme, som følger dem, idet de sidder paa
en Kautsjukslange. Ved L. med Slaglod
anvendes Loddet enten som tynde Strimler ell. i fine
Korn (granuleret) og blandet som ovf. nævnt
med det vædede Loddepulver. Genstandene
bindes sammen med Jerntraad, saakaldte
Bindetraad. Slagloddet anbringes paa Lodfugen og ved
at lægges ind i en Trækulild, sker saa L.
Smaating loddes ved Stikflammen fra Blæser øret, idet
de lægges paa Trækul; ved L. af store
Genstande af Bly har man med Held benyttet
Loddelampens temmelig konstante Stikflamme. De
ældre Loddelamper (Æolus-Lamper) bestaar af
en Beholder af Kobber, fra hvis Top der gaar et
Rør, som bøjer sig ned om Bunden og ender i
en fin Spids. Beholderen fyldes passende med
Spiritus og varmes fra en nedenunder stillet
Spritlampe, de udviklede Dampe vil snart
tændes og giver en kraftig Stikflamme, hvorefter
man ofte vil kunne fjerne Spritlampen, uden at
Loddelampen gaar ud. Disse ældre Lamper kan
let eksplodere og er derfor farlige; ved den
nuværende Konstruktion opsuges Sprit ell. Benzin
først af en Væge og forvandles saa til Damp,
hvorpaa de blandes med Luft og tændes.
Brintflammen kan ogsaa anvendes til L. og er meget
kraftig, særlig Anvendelse finder den ved L. af
Blykamre til Svovlsyrefabrikation, som ikke er
L. i egl. Forstand, da Blypladerne
sammensmeltes uden Anvendelse af Lod. I den senere Tid
har ogsaa Elektricitet været anvendt ved L. og
Sammensmeltning. Slaglod er stærkere end
Snellod, og uagtet det er vanskeligere at anvende,
maa det derfor altid foretrækkes, hvor
Lodfugens Styrke skal staa de sammenloddede Dele
nogenlunde nær. Slagloddets Styrke tillader at
forene Stykker, der kun støder med Enden mod
hinanden med smal Rand, medens Snellod ofte
forlanger, at de dække over hinanden med bredt
Blad. Ligeledes tillader Slagloddets
Strækkelighed, naar Loddet er valgt med det for Øje, at
Fugen overhamres kraftigt. (Litt.:
Schlosser, »Das Löten und die Bearbeitung der
Metalle« [3. Udg., Wien 1905] Wüst: »Die Legier-
und Lötkunst« [7. Udg., Leipzig 1908]; H. I.
Hannover: »Mekanisk Teknologi« II [3. Udg.,
Kbhvn 1915]).
(F. W.) D. H. B.
Lodoicea Labill., Slægt af Palmer
(Borassus-Gruppen) med en enkelt Art, L. Sechellarum
Labill., et indtil 30 m højt Træ med temmelig
tyk, søjleformet Stamme og store, c. 6 m lange,
viftedannede og lidet indskaarne Blade.
Særkønnede Blomster, hver Slags paa sine Kolber;
Hanblomsterne har omtr. 30 i en Søjle
sammenvoksede Støvdragere. Den 1-frøede Stenfrugt
naar en meget betydelig Størrelse og Vægt,
hyppig 1 m i Omfang, 45 cm i Længde og 20—25
kg i Vægt, den er den største eksisterende
Træfrugt. Stenen er dybt tolappet
(Dobbelt-Kokosnød). Ligesom hele Træet har Frugten en
yderst langsom Vækst; den siges at bruge 10
Aar om at modnes helt. L. Sechellarum vokser
paa Sechellerne, hvor den opdagedes 1749,
medens Frugterne længe havde været kendte; de
flød om paa Havet og skylledes op paa Kysterne
af Ceylon og de malediviske Øer (Maledivisk
Nød). Da deres Oprindelse var ukendt, blev de
alm. antagne at være undersøiske Planters
Frugter (Havkokos). De solgtes til enorme
Priser, og Kernens (Frøhvidens) Virkninger som
Lægemiddel gav dem en overordentlig høj
Anseelse. Deres Værdi forringedes imidlertid
hurtig, efter at deres Hjemsted og Oprindelse var
bleven bekendt. Paa Sechellerne anvendes
Stamme og Blade, som af mange andre Palmer, til
Bygninger, Tækning af Huse m. m. De unge
Blade spises ligesom den umodne Frugts Kerne.
Da Benyttelsen hidtil har været saa rig, og
Palmen ej bliver dyrket, menes dens Udryddelse at
være temmelig sikker.
A. M.
Lodomerien, lat. Benævnelse paa det
fordum selvstændige Fyrstendømme Vladimir i
Volhynien; efter Polens Deling forenedes det
med Galizien under Østerrig.
N. H. J.
Lodovico (ital.), d. s. s. Ludvig.
lodret, se Lodlinie.
Lods (Søv.). 1) Betegnelse paa en af
Myndighederne (Stat ell. Kommune) ansat sø- og
farvandskyndig Mand, der kan vejlede Skibene
under Sejlads gennem vanskelige Farvande eller
ind i Havne, naar Skibets Fører ikke er
stedkendt. Se iøvrigt Lodsvæsen.
2) Ved L. betegnes desuden i Skandinavien de
af Staten udgivne Farvandsbeskrivelser.
Saadanne udgives af alle søfarende Nationer og er
saavidt muligt ensartede i Behandlingen og
Ordningen af Stoffet, der omfatter en
hydrografisk og topografisk Beskrivelse af Farvandene og
de omliggende Kyster samt en Beskrivelse af de
Foranstaltninger, der er truffen til Vejledning
for Sejladsen, samt selve Sejladsanvisningerne.
Den Danske Lods omfatter de danske
Farvande og de til disse grænsende danske,
svenske og tyske Kyster. Foruden en
Beskrivelse af Farvandene og Kysterne og Anvisninger til
deres Besejling, indeholder den en Mængde
Oplysninger for Skibsføreren vedrørende Vind,
Vejr og Isforhold, Afmærkning, Fyr,
Taagesignalstationer, Lodsvæsen, Karantænevæsen,
Toldvæsen, Signal- og Telegrafstationer,
Redningsvæsen, Signaler for Vrag, Is, Vind, Strøm,
Kuling m. m. samt Tidssignaler.
Til nærmere Beskrivelse af de danske Havne
udgives Den Danske Havnelods, der
indeholder Oplysninger om Havnenes Dybde- og
Sejladsforhold, Fyrbelysning, Forsynings-, Losse-
og Ladeforhold m. m.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
