Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Litauen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Det største sammenhængende Skovomraade
danner Augustovos og den Ø. derfor liggende
Grodno Skov, som tilsammen dækker 220000 ha.
I Egnen NØ. og SV. f. Vilna findes ligeledes
store Skovstrækninger, noget, som mangler paa
selve den baltiske Højderyg. Et andet stort
Skovomraade, en Fortsættelse af Østpreussens
Skove, findes N. f. Kovno; endelig dækkes L.’s
Kyststrækning af Skove. De forsk.
Skovformationer er skarpt adskilte. Paa tør Sandbund
er de karakteristiske Træer Fyr samt Enebær.
Paa lerholdig Bund danner Asp udstrakte
Bevoksninger og er ofte blandet med Fyr, Birk
og El. Store Arealer dækkes af
Sumpvegetation.
Dyreverdenen er paafaldende ved den
store Fugleverden, særlig i Skovene, hvor man
træffer f. Eks. Ellekrage og Ravn. Af Pattedyr
findes her Elsdyr, Raadyr og Vildsvin. Ulven
er det hyppigst forekommende Rovdyr.
Befolkningen. Iflg. den russ.
Folketælling 1914 har L. 4 1/2 Mill. Indb., hvoraf 70 % er
Litauer. Hovedmassen af disse bor mod N. og
V., hvor de udgør langt den overvejende Del
af Befolkningen; særlig er dette Tilfældet ved
den østpreussiske Grænse og Østersøen, men
længere mod S., omkr. Suvalki og Augustovo,
udgør Polakkerne Hovedmængden af
Befolkningen; de østlige og sydlige Egne bebos
overvejende af Hviderussere, som udgør 7 % af den
samlede Befolkning. Jøderne, 13 % af Indb.,
findes jævnt fordelt over hele L.; de bor særlig
i Byerne og udgør 40,3 % af Vilnas Befolkning.
Ligeledes findes et Mindretal Tyskere, men
disse naar kun nogen Bet. i Kredsen
Wylkowishki i Guv. Suvalki, hvor de udgør 15,9 % af
Befolkningen.
Litauerne hører til den indoeuropæiske
Sprogæts baltisk-slaviske Sprogstamme og derunder
atter, i Modsætning til Russerne, til den baltiske
Gruppe. Denne Gruppe bestod af Preusserne,
hvis Sprog uddøde i 17. Aarh., og hvorom man
kun ved lidt Besked, samt af Samogiterne,
Letterne og Litauerne. Det litauiske Sprog er et
af de ældste indoeurop. Sprog (se litauisk
Sprog og Litteratur. Sproggrænsen mod
N. lader sig ligesom Religionsgrænsen trække
temmelig nøjagtigt, idet den falder sammen med
Grænsen mellem L. og Letland. Ligeledes kan
man trække en skarp Grænse mod V., thi selv
om der bor 120000 Litauer i Preussen, adskiller
disse sig fra de andre ved at være
Protestanter, samt ved at staa paa et højere
kulturelt Standpunkt; de føler sig endvidere
ganske som Tyskere. Den politiske Grænse til
Østpreussen er en meget vigtig Kulturgrænse. Mod
Ø. og S. er Grænsen for det litauiske
Sprogomraade mere udvisket og falder aldeles ikke
sammen med den politiske Grænse.
Sproggrænsen gaar omtr. fra Widsy — nær L.’s Grænse
mod Polen — til Svir-Søen, hvorefter den ved
Soly bøjer i en stor Bue mod NV. uden om
Vilna, som saaledes kommer til at ligge uden
for det litauiske Sprogomraade. 20 km S. f.
Vilna bøjer Grænsen mod SV. og overskrider
Njemen ved Druskieniki.
Litauerne er gennemgaaende blonde og
adskiller sig fra Russerne bl. a. ved at være mere
langskallede. Fra de nær beslægtede Letter
adskiller de sig skarpt ved for det første at være
rom.-kat., medens Letterne er Protestanter;
men desuden staar de i kulturel Henseende
langt under disse. Aarsagen til dette ligger for
en stor Del i, at Litauerne har faaet deres
kulturelle Paavirkning væsentlig gennem Polen
og ikke, som Letterne, gennem Tyskerne. Som
sidste Folk i Europa modtog Litauerne
Kristendommen fra Polen i Form af den rom.-kat.
Tro; endnu er der dog i deres Religion mange
overtroiske, hedenske Forestillinger og Skikke.
Adelen og de højere Samfundslag optog ganske
den polske Kultur, samt det polske Sprog og
kom saaledes til at staa ganske fremmede for
Befolkningens bredere Lag, hvis Sprog de knap
nok mere forstod. 1861 ophævedes
Livegenskabet, og dermed var Lejligheden kommet for
Bønderne til at arbejde sig op; Følgen blev
ogsaa, at der opstod et højere Samfundslag, som
ganske følte sig som Litauer, og dette bragte
den litauiske Nationalfølelse til Vækst, selv om
denne Følelse langtfra gennemsyrede hele
Befolkningen. Det bredere Lag af Befolkningen
har beholdt sin egen Karakter og talrige Rester
af den opr. Kultur. Litauerne har megen Sans
for Farver, og særlig Kvinderne er Mestre i at
lave stærkt farvet Haandarbejde. Mændene er
meget dygtige Træskærere. M. H. t. Oplysning
staar Litauerne gennemgaaende lavere end
Letland og Preussen, men den gaar stadig
fremad og der gøres meget Arbejde i den
Retning. 1922 fandtes der 1708
Elementærskoler med 160230 Elever og 93 højere
Skoler med 17149 Elever. I Kovno aabnedes
16. Febr 1922 et Univ. med 25 Professorer og
800 Studenter. Fødselshyppigheden er stor, og
Dødelighedsprocenten er her, som i de andre
tidligere Østersøprovinser, den mindste i
Østeuropa. Dette store Befolkningsoverskud i den
lidet fremskredne litauiske Landbefolkning har
sammen med Russernes Underkuelse af Landet
været Aarsag til den store Udvandring. Man
regner med, at der i U. S. A., Kanada og
Sydamerika findes c. 1 Mill. Litauer, hvoraf særlig
mange bor i Pennsylvania.
Forfatning. L. er en demokratisk
Republik, hvis øverste Myndighed først var den
grundlovgivende Forsamling og nu Rigsdagen,
Seimas (78 Medlemmer), der ogsaa giver
Love, lægger Budgettet og indgaar
Fredstraktater med andre Lande. Præsidenten
og Ministrenes Forsamling har den udøvende
Magt. Præsidenten vælges af Seimas, og han
udvælger Ministerpræsidenten, som danner
Ministeriet. Saa længe Republikkens Præsident
ikke er valgt, overtager Seimas’ Præsident hans
Pligter, og saafremt Præsidenten dør ell. bliver
syg, træder han ligeledes i dennes Sted. Alle
litauiske Borgere er lige for Loven uden
Hensyn til Køn, Nationalitet ell. Religion. Der er
ingen Rangklasser ell. Titler. Der er alm.
Religions-, Trykke- og Talefrihed. Hovedstaden er
Vilna (Vilnius), men f. T. har Regeringen Sæde
i Kovno.
Næringsvejene. Hele Landets Karakter
og særlig Manglen paa Mineraler gør, at
Landbruget bliver L.’s betydeligste
Næringsvej. 83—90 % af Befolkningen bor paa
Landet, og af det samlede Areal er 46 %
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
