Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Li-tai-peh - Litani - Litauen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
readers Manual; Wilh. Grube, »Gesch. d.
chinesischen Literatur« [1902]).
(V. S.). F. de F.
Litani (af gr. λιτανεύω, »anraaber om
Beskyttelse«) er en særlig kirkelig Bønneform,
hvor Præsten fører an, og hvor Menigheden
svarer, i hvert Fald da Amen. Ordet L. er i
øvrigt vanskeligt at definere, da det findes
anvendt paa forsk. Maade. Sædvanlig indledes L.
med Raabet Kurie eleison (gr. = Herre,
forbarm dig), hvilket Raab i og for sig angiver
L.’s Grundstemning.
I den gl. Kirke deltog kun de Døbte i
Menighedssvarene, og disse var ofte meget fyldige.
I 5. Aarh. begyndte man at sætte Processioner
i Gang fra og til Kirkerne, naar store Ulykker
indtraf, f. Eks. ved Jordskælv, og ved disse
Optog blev L. sunget. Ordet L. blev ogsaa ofte
overført paa Processionerne. Til de gl. L.
føjedes i Tidens Løb mange ny, navnlig i
Middelalderen, og til sidst maatte Paverne skride ind.
Reformatorerne stod egentlig tilbageholdende
over for Anvendelsen af L., ja de Reformerte
forkastede det ganske (jfr Bekendelsesskriftet
Confessio Helvetica), men Luther dannede dog
eet L., og dette arbejdede han paa at
gennemføre. Han havde givet det baade en latinsk og
en tysk Skikkelse, men i Aarhundredets Løb er
L. mere og mere traadt i Baggrunden i de
lutherske Lande. I de sidste Aartier har man
imidlertid fl. Steder, navnlig i Tyskland,
arbejdet paa at gøre Liturgien fyldigere og
dermed drage L. frem. De Former, L. har i
Danmark, er opførte i »Salmebog for Kirke og
Hjem«, Nr 219—20.
A. Th. J.
Litauen, Lietuva, Fristat i det østlige
Europa. Grænserne er til Dels ikke fastlagte
endnu, men L. gør Fordring paa at bestaa af
hele det tidligere russ. Guv. Kovno, Guv. Vilna
med Undtagelse af Distrikterne Disna og
Vileika, Dele af Guv. Grodno N. f. Njemen og
Byen Grodnos Omegn mod S., desuden største
Delen af Guv. Suvalki og endelig en Del af
Kurland mellem den gl. tyske Grænse og
Heilige Aa ved Østersøen.
Den østlige Grænse er bestemt ved
Fredstraktaten mellem L. og Rusland i Moskva 12. Juli
1920; den gaar fra Druja ved Düna, hvor L.,
Letland og Polen støder sammen, langs
Drujka-Floden og Driviaty-Søens Østbred; derefter gaar
den gennem Koziany, Postevy, langs den østlige
Bred af Nerutis-Søen og følger saa
Narotsch-Floden. Jernbaneknudepunktet Molodetschno
gennemskæres af Grænsen, som derefter følger
Beresina-Floden fra Valaznys og derefter
Njemen til Swislotsch-Flodens Udmunding deri;
herfra gaar den mod V. til Østpreussen.
Grænsen ligger endnu ikke fast, da baade L. og
Polen gør Fordring paa Vilna, som Polen har
besat. Mod V. dannes Grænsen af den gl. russ.
Rigsgrænse mod Østpreussen, og Grænsen mod
Letland falder næsten helt sammen med den
gl. Guvernementsgrænse mellem Kurland og
Kovno; denne nordlige Grænse er ordnet ved
en særlig Overenskomst i Riga 28. Septbr 1920.
L. faar saaledes et Areal paa 85000 km2 med
4 1/2 Mill. Indb., men den østlige Del (33000 km2
med 1 1/2 Mill. Indb.) er besat af Polen [1].
L.’s Overfladeforhold bestemmes for en stor
Del af den baltiske Højderyg, som
gennemløber den sydlige Del af Landet i vekslende
Bredde og med indtil 300 m’s Højde. Mod S.
gaar denne Højderyg over i et Bakkeland, som
er rigt paa Søer og afløbsløse Bækkener, og
hvor Floderne ofte har dannet dybe Dale. N. f.
den baltiske Højderyg bliver Landet derimod
gennemgaaende fladt, selv om der hist og her
findes mindre Højder; men N. f. Njemen
optræder igen et Højdedrag, Telšiai Bakkelandet,
der strækker sig mod N. og NØ., og som er
rigt paa Søer. L.’s Hovedflod er Njemen (lit.
Nemunas), som kommer fra Hviderusland og
gennembryder den baltiske Højderyg mellem
Grodno (Gardinas) og Kovno (Kaunas). Den
vigtigste Biflod, den optager i venstre Bred, er
Šešupe, der udspringer paa Højderyggen, og
som paa et Stykke danner Grænsen til
Østpreussen. Af Njemens højre Bifloder maa særlig
nævnes Neris, som ogsaa gennembryder
Højderyggen og derpaa optager den fra N.
kommende Šventoji (Swjenta). I den nordlige Del af L.
er Nordøstretningen fremherskende i
Vandløbene. Længst mod NV. strømmer Windau (Venta)
mod N. for gennem Letland at udmunde i
Østersøen. Foruden de mange Vandløb besidder
L. en stor Rigdom paa Søer; disse findes i den
baltiske Højderyg samt Telšiai-Bakkelandet, men
ikke i det mellemliggende Lavland. Søerne har
alle kun ringe Areal, medens langt større
Omraader optages af udstrakte Sumpe.
L.’s Overflade dannes næsten udelukkende af
Istidsaflejringer, som overalt dækker de ældre
Aflejringer; i det nordlige L. findes Aflejringer
fra Devonperioden og derover ved øvre Windau
Gips, som maa antages at være fra øvre Perm.
Mineralrigdommen er tilsyneladende ringe, men
dette Forhold er meget lidt undersøgt.
Klimaet i L. ligner meget det i Kurland
og Østpreussen. Inde paa Højderyggen bliver
Vinteren strengere og Sommeren varmere end
i Lavlandet mod N. Frosten hersker c. 4
Maaneder, saaledes at Floder og Søer er tilfrosne
hele Vinteren. I Kovno er den koldeste Maaned,
Januar, gennemsnitlig ÷ 5,4° C., medens den
varmeste, Juli, er 18,5° C. Den aarlige Nedbør,
der ved Østersøen er 7—800 mm, falder i
Nevežys-Lavningen til 5—600 mm, men
bliver hen mod den baltiske Højderyg atter over
600 mm. Vejret i dette kontinentale Klima er
ejendommeligt ved de hyppige Forandringer,
hvilket skyldes, at L. ligger paa en af
Hovedbanerne, som de barometriske Minimer fra
Atlanterhavet følger.
Planteverdenen. Plantegeografisk
adskiller L. sig fra Østpreussen ved, at Bøgen
naar sin Østgrænse ved Königsberg og
saaledes ikke findes her. Betingelserne for
Skovtræer ɔ: Jordbundsbeskaftenhed og
Klima, er meget gode. Der findes 20,3 % Skov,
men den nuv. Fordeling af Skoven synes
at være et Kulturfænomen, idet man har ladet
den staa paa de ufrugtbare Omraader, medens
den har maattet vige Pladsen paa de frugtbare.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
