Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligny en Barrois - Ligparade - Ligpletter - Ligplyndring - Ligroin - Ligrov - Ligsten - Ligstivhed - Ligsyn - Ligthart, Jan
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indb. Den har betydelige Rester af de gl.
Fæstningsmure, og af det gl. Slot staar endnu et
stort rundt Taarn (Tour de Mélusine).
Betydelig Industriby med Bomuldsspinderier,
Fabrikation af Strømper og Trikotage samt af optiske
og matematiske Instrumenter.
N. H. J.
Ligparade, se Parade.
Ligpletter, se Dødstegn.
Ligplyndring omhandles i D. Strl.’s § 260,
der for denne Forbrydelse foreskriver Straf af
Fængsel ell. Forbedringshusarbejde indtil 2 Aar.
L. er et kvalificeret Tilfælde af ulovlig Omgang
med Hittegods (§ 247), og Forudsætningen for
Anvendelsen af § 250 er altsaa, at Liget med
Tilbehør befinder sig uden for Varetægt, f. Eks.
paa en Valplads, en Landevej, i Strandkanten
o. l. Endvidere kræves til den strengere Strafs
Idømmelse »Udplyndring« ɔ: Berøvelse af
samtlige ell. de væsentligste Værdigenstande.
Plyndring af, saavel som Borttagelse af enkelte
Værdigenstande fra Lig, der er Varetægt
undergivne, f. Eks. i et Hjem, i Kirke, Lighus ell.
paa Kirkegaard, er ikke L. i egl. Forstand, men
simpelt Tyveri i Forbindelse med Krænkelse
af Gravfreden.
A. Gl.
Ligroin, se Petroleum.
Ligrov betegner i Modsætning til
Ligplyndring Borttagelse af selve Liget, ikke af de
Genstande, som findes hos dette. I dansk Ret
betragtes L. ikke som en Berigelsesforbrydelse,
uagtet Liget f. Eks. for videnskabelige Formaals
Skyld kan have økonomisk Værdi, og selv om
Borttageisen sker netop for at udnytte denne
Værdi. Begrundelsen heraf — at Liget ikke er
Genstand for Ejendomsret i privatretlig
Forstand — er dog næppe afgørende. Bortset
herfra er L. imidlertid en Krænkelse af de
efterlevendes Pietetsfølelse over for det afsjælede
Legeme, ell., for saa vidt efterlevende ikke
findes ell. ikke kendes, af Samfundets
Pietetsfølelse i Alm. Heller ikke dette Synspunkt har
D. Strl. tilegnet sig, idet L. overhovedet kun
kan straffes som Krænkelse af Gravfreden,
altsaa under Forudsætning af at Liget ved
Borttageisen er Varetægt undergivet.
A. Gl.
Ligsten, se Gravmæle, S. 71 ff.
Ligstivhed, d. s. s. Dødsstivhed.
Ligsyn. Tvungent Ligsyn blev indført i
Danmark 1832 (i Kbhvn 1829); Hensigten med L.
er først og fremmest at forhindre, at Skindøde
begraves. Den nugældende danske Lov om L.
er fra 1871 med Ændringer fra 1875. Efter
denne maa intet Lig begraves, forinden der er
foretaget L., og dette skal altid foretages af
en Læge ved Dødsfald i Kbhvn og
Købstæderne, men paa Landet kun, hvis Afstanden til
nærmest boende Læge er kortere end 1/4 Mil
(2 km) ell. naar de Efterlevende ønsker det,
ell. Politiet forlanger det. Hvor der paa
Landet er over 1/4 Mil til Læge, kan L. foretages
af saakaldte Ligsynsmænd, der udnævnes af
Politimesteren efter Indstilling af Sogneraadet.
Ligsynsmændene har ingen Uddannelse i deres
Hverv, men skal rette sig efter Anvisningerne
i en Vejledning, der er udstedt af
Justitsministeriet (den nugældende er fra 1921). Der skal
være 2 Ligsynsmænd om at foretage et L., og
de maa ikke foretage det, før der er forløbet
3 Dage efter Døden. Ligsynsmænd maa ikke
foretage L. over dødfødte Børn, heller ikke
hvor Dødsfaldet skyldes alvorlige epidemiske
Sygdomme, ell. hvor der skal foretages
medico-legalt L. (desuden ikke i Tilfælde, hvor
Personer skal ligbrændes).
Medico-legalt L. (ofte kaldet »lovmæssigt L.«)
foretages, naar der ved det alm. L. opstaar
Formodning om, at Døden skyldes en
Forbrydelse. I saadanne Tilfælde skal Politimesteren
tilkaldes, ogsaa naar en Læge har foretaget L.,
og selve det medico-legale L. foretages af
Embedslægen paa Stedet og Politimesteren.
Samme Regler gælder ved Død efter
Ulykkestilfælde, naar Personer findes døde, uden at
andre har været til Stede ved Dødsfaldet, ved
Selvmord og ved Lig, der driver i Land.
Desuden skal i andre Tilfælde af pludselig Død
altid en Læge foretage L. Ved det medico-legale
L. afgøres det, om der er Grund til at foretage
legal Obduktion af Liget.
Anvendelsen af Læger ved L. er taget stærkt
til i de sidste Aar her i Landet, ogsaa paa de
Steder udenfor Byerne, hvor Loven tillader
Anvendelsen af Ligsynsmænd. 1920 foretoges i
de sjællandske Landdistrikter 97 % af L. af
Læger, i de fynske 86 %, men i de jyske kun
59 %. Ligsynsmænd anvendes særlig i
Ringkøbing Amt og Thisted Amt. I Tidens Løb har
der gentagne Gange været stillet Krav om, at
alle L. skulde foretages af Læger, saaledes af
den alm. danske Lægeforening i 1869, af en
medicinal-statistisk Kommission 1873, af
Kommissionen, der udarbejdede Tuberkuloselovene,
i 1902 og af den danske Præsteforening i 1910.
Den store »Medicinalkommission« udarbejdede
1916 et Lovforslag, efter hvilket
Ligsynsmandsinstitutionen vilde være blevet saa stærkt
indskrænket, at den praktisk talt vilde være
bortfaldet, og alle L. udført af Læger, men
Forslaget er ikke blevet til Lov.
Foruden at hindre Begravelsen af Skindøde,
har L. ogsaa stor Bet. for Statistikken over
Dødsaarsager. Denne Statistik har afgørende
Bet. for Bedømmelsen af Landets Hygiejne og
Sygelighedsforhold. Ved L. opføres
Dødsaarsagen paa Dødsattesten, men kun, naar L. er
foretaget af en Læge og Dødsattesten udstedt
af ham, kan der tillægges Angivelsen af
Dødsaarsagen Bet., hvorimod Ligsynsmænd
naturligvis er ude af Stand til at bedømme Dødsfaldets
Aarsag. Anvendelsen af Ligsynsmænd paa
Landet har bevirket, at der i Danmark indtil 1920
kun fandtes Statistik over Dødsaarsagerne i
Byerne. 1920 indførtes det, at Embedslægen i
alle Tilfælde, hvor L. er foretaget af
Ligsynsmænd, forespørger den Læge, der sidst har
behandlet den Afdøde, om Dødsaarsagen. Da
Læger benyttes i saa stor Udstrækning af den
danske Befolkning i Sygdomstilfælde, har denne
Ordning gjort det muligt efter 1920 at
udarbejde en Statistik over Dødsaarsagerne i hele
Danmark.
L. F.
Ligthart [’£ekthart], Jan, holl. Skolemand,
f. i Amsterdam 11. Jan. 1859, d. 16. Febr 1916
i Haag. 1877—85 var L. Lærer ved en
Folkeskole i Amsterdam; derefter var han Overlærer
ved Folkeskolen i Tullingstraat i Haag. Det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
