Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ligningsskat - Lignit - Lignocerinsyre - Lignografi - Lignum - Ligny - Ligny en Barrois
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
deres Bygningers Assurancesummer og
Folkemængden. Ved L. af 1850 var der tillige
fastslaaet Regler for, hvorledes Skatten inden for
de enkelte Købstæder skulde fordeles paa deres
Beboere, men senere udrededes Beløbet af
Byernes Fælleskasse. I Landkommunerne kom
L. til at hvile paa Hartkornet, paa Ager- og
Engs Hartkorn med 1 Rd. 24 Sk. (paa
Bornholm med 44 Sk.), paa Skovene med 60 Sk. pr
Td. Hartkorn. L. er nu ophævet i H. t. L. om
Ejendomsskyld af 15. Maj 1903, fra 1. Juli 1904
at regne. 1903—04 udrededes den med 103000
Kr for Kbhvn og med 109000 Kr for
Købstæderne.
C. T.
Lignit, se Brunkul.
Lignocerinsyre, C24H48O2, hører til de fede
Syrer. Den findes i Bøgetjæreparafin og vindes
af denne ved Udkogning med 90 %-heldig
Alkohol. Ved Afkøling af Opløsningen
udkrystalliserer L. og omkrystalliseres først af Alkohol,
derpaa af Ligroïn; den renses ved at overføres
til sin Methylæter og atter at frigøres af denne.
L. danner fine Naale, der smelter ved 80,5° og
opløses i Alkohol, Benzol, Svovlkulstof, Ligroïn,
Iseddike og Kloroform.
(O. C.). R. K.
Lignografi, en i England opfunden Maade
til ved Afgnidning at fremstille direkte
Farvetryk paa tynde Træplader. Forlængst gaaet ud
af Kurs.
E. S-r.
Lignum (lat.), Træ, Ved. — L. benedictum,
sanctum, Guajaci, Guajak-Ved, Pokkenholt; L.
brasiliense, Fernambuk, Rødspaan, L.
campechianum, Blaatræ, Blaaspaan; L. citrinum,
Gultræ; L. Qvassiæ, Kvassia; L. santali rubrum,
rødt Sandeltræ.
B. G.
Ligny [li’nji], Landsby i den belg. Provins
Namur, 40 km SSØ. f. Bryssel, bekendt p. Gr.
a. den Sejr, som Napoleon her vandt over
Preusserne 16. Juni 1815. Efter at Napoleon
var vendt tilbage fra Elba, begyndte de Allierede
fra alle Sider at foretage en koncentrisk
Fremrykning mod Paris. Napoleon samlede
Hovedmassen af sine Kræfter, c. 120000 Mand, mellem
Lille og Metz for at angribe Englænderne under
Wellington og Preusserne under Blücher i
Belgien, medens Resten af de fr. Tropper skulde
optræde defensivt over for de øvrige Allierede.
Wellington’s Styrke, c. 100000 Mand, stod meget
spredt S. og SV. for Bryssel, medens Blücher
(c. 120000 Mand) havde sine Korps i Charleroi,
Ciney, Namur og Liège, noget mere samlet end
Englænderne; Forposter langs den fr. Grænse.
14. Juni havde Napoleon i Hemmelighed
koncentreret sine Kræfter i Egnen om Beaumont, tæt
ved Grænsen; først da blev de Allierede klar
over Bevægelserne; disse bevirkede, at Blücher
beordrede sine Korps til i Løbet af den 15.
at nærme sig Charleroi, medens Englænderne
ikke følte sig truede; til Held for dem besatte
en af Underførerne, Prinsen af Weimar, paa
eget Initiativ Quatre-Bras paa Hovedvejen til
Bryssel, hvilket fik stor Bet. for de senere
Begivenheder. Den 15. Juni gik Napoleon’s Hær,
samlet paa en Front af kun 10 km, over
Sambre, kastede de til Charleroi fremskudte
preussiske Tropper og indtog i Løbet af Natten flg.
Opstilling: 2. Korps (Reille) mellem Frasnes
og Gosselies; 1. Korps (Drouet d’Erlon) ved
Marchienne; 3. Korps (Vandamme) ved Gilly;
4. Korps (Gérard) ved Châtelet; Garden
(Mortier) og 6. Korps (Lobau) ved Charleroi og
Reserverytteriet (Grouchy) mellem Charleroi og
Gilly; 2. Korps skulde have været længere mod
N. ad Vejen til Bryssel, men kunde p. Gr. a.
ovenomtalte Besættelse ikke naa Quatre-Bras.
De preuss. Korps fortsatte deres Koncentration,
og skønt Blücher ikke kunde faa sit 4. Korps
frem den 16., besluttede han sig dog til denne
Dag at modtage Slag bag Ligny-Bæk, med Rette
ventende Hjælp fra Englænderne. Wellington
fik 15. Juni Eftm. Melding om det fr. Angreb,
men beordrede først om Aftenen Koncentration
d. 16. til Nivelles (c. 25 km NV. f. L.) og
Enghien (c. 50 km NV. f. L.), virksom Hjælp til
Blücher den 16. var altsaa ikke mulig. Den 16.
om Form. havde Preusserne besat
Stillingen, Front mod SV. og S., saaledes: højre Fløj,
1. Korps, St Amand-L.; venstre Fløj, 3. Korps,
Tongrinne—-Sombreffe; Reserven, 2. Korps,
Brye—Mont Potrieau; Reserverytteriet dækkede
venstre Flanke. Det var Napoleon’s Plan med
3. og 4. Korps under Grouchy at rykke mod
Sombreffe og Gembloux, medens 2. og 1. Korps
under Ney som venstre Kolonne over
Quatre-Bras skulde søge saa langt frem mod Bryssel
som muligt for at binde Englænderne og evt.
operere mod Blücher’s højre Flanke og Ryg;
Garden skulde rykke til Fleurus, 6. Korps
foreløbig blive i Charleroi. Han troede egl. ikke,
at Fjenden vilde optage en alvorlig Kamp.
Slaget begyndte først Kl. 3 1/2 Eftm. Vandamme
angreb St Amand, der efter en haardnakket
Kamp erobredes, og 4. Korps angreb L.,
medens Rytteriet gik frem mod den preuss.
venstre Fløj. Kl. 6 Eftm. forstærkedes Vandamme,
der havde Vanskelighed ved at trænge videre
frem, med en Division af den unge Garde, og
Kl. 8 foretog Napoleon med 2 Divisioner af
den gl. Garde et afgørende Angreb paa L.
Forgæves søgte Blücher at standse Fjenden, men
blev selv saaret. De preuss. Tropper kastedes;
men Kampen fortsattes til langt ind i Natten.
Ney, hvis Hjælp Napoleon havde ønsket ved
et Angreb paa den preuss. højre Fløj, havde
imidlertid kæmpet en haardnakket Kamp ved
Quatre-Bras uden at kunne besejre de engelske
Tropper her. Blücher’s Stabschef Gneisenau
udfærdigede Befalingen til Tilbagegang, og denne
gik, skønt egen Tilbagetogsliiiie derved truedes,
i nordlig Retning til Wavre, for at man kunde
være rede til at hjælpe Englænderne, medens
Napoleon troede Fjenden i Tilbagegang mod
Rhinen og foreløbig ude af Stand til offensive
Bevægelser. Napoleon’s Styrke ved L. angives
til c. 78000 Mand. Preusserne raadede over c.
87000. Franskmændenes Tab var c. 11500 døde
og saarede. Preusserne mistede af døde,
saarede og fangne c. 18000 Mand. Vel sejrede
Napoleon, men Sejren blev ikke fuldstændig,
som den vilde have kunnet blive ved Indgriben
fra Ney’s Side; det er ikke godt at vide, om
Felttoget i saa Fald vilde være endt den 18.
ved Waterloo.
(B. P. B.). E. C.
Ligny en Barrois [li’nji-ã-bar’wa], By i det
nordøstlige Frankrig, Dept Meuse, Arrond.
Bar-le-Duc, ligger ved Marnes Tilløb Ornain, 6000
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
