Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Liaoho - Liaotung - Liard (Flod) - Liard (se Denier) - Lias - Liau-jang - Liba - Libanios - Libanon
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Mongoliet ind i den mantshuriske Prov. Fengtien.
Efter hidtil at have haft en sydøstlig
Retning vender Floden sig ved Tieling mod SV.
og udmunder ved Niutshwang i
Liaotung-Bugten.
M. V.
Liaotung [liau’tõ] (Liautung, Liaotong
d. e. Ø. f. Floden Liaoho), den østlige Del af
Shøngking, Mantshuriets sydligste Provins, i
Modsætning til Liaosi, den V. f. Liaoho
liggende Del af samme Provins. Særlig bruges
Betegnelsen L. om L.-Halvøen, der fra
Mantshuriets Sydkyst strækker sig ud mellem
L.-Bugten og Korea-Bugten. Omtr. ved
Sydspidsen af L.-Halvøen ligger Port Arthur, hvor
det danske Missionsselskab, ligesom i fl. andre
af Byerne i L., har Missionsstation.
M. V.
Liard [’£a^iəd], Biflod til Mackenzie i Britisk
Nordamerika, udspringer i Klippebjergene,
optager Afløbet af Dease-Søen o. a. Bjergsøer og
udmunder ved Fort Simpson.
G. Ht.
Liard [lia.r], se Denier.
Lias [’£a^iəs], den hyppigst anvendte
Betegnelse for den nederste af Juraformationens
Etager, Se Juraformation.
J. P. R.
Liau-jang [’liau-’jã], Liao-yang, By i
Prov. Fengtien, Mantshuriet, Knudepunkt for
Jernbanerne fra Charbin til Port Arthur og
fra L. til Korea. 40000 Indb.
M. V.
Liba, se Sambesi.
Libanios, gr. Retor (314—393), den
betydeligste »Sofist« i 4. Aarh. e. Kr., født i Syriens
Hovedstad Antiocheia. Efter her at have nydt
Zenobios’ Undervisning, studerede han i Athen
og drog derpaa til Hovedstaden
Konstantinopel, hvor han som Lærer i Veltalenhed fik
stort Tilløb; Intriger bevirkede imidlertid, at
han, beskyldt for Trolddom, c. 345 blev forvist
derfra og drog til det pontiske Nikomedia. 5
Aar senere flyttede han atter til Konstantinopel,
men vendte efter nogle Aars Forløb misfornøjet
tilbage til Antiocheia, hvor han døde. L. nød
stor Anseelse og havde megen Indflydelse; han
var nær knyttet til Kejser Julian, der gav ham
Kvæstorrang. Han var Hedning, men
tolerant over for de Kristne.
Af L.’s Skr er de vigtigste hans Taler,
hvoraf der er bevaret 68, om højst forsk.
Emner; som de betydeligste kan nævnes hans
Selvbiografi, en Lovtale over Kejserne
Constantius og Constans, fl. Taler til Julian og
især 3 holdte over ham efter hans Død, om
Retorerne, om dem, der spottede over hans
egen Undervisning. Stor Interesse har ogsaa
hans Breve, hvoraf vi har over 1600,
henvendte til alle mulige Personer, ogsaa flere
Kristne. Som Stilist efterlignede L. Attikerne,
især Demosthenes, og skriver ogsaa i det hele
et godt Sprog. Talerne er udgivne af Förster
(7 Bd, 1903—12), Brevene af Wolf
(Amsterdam 1738). (Litt.: F. C. Petersen,
Commentationes de Libanio sophista [Kbhvn
1827—28, Univ.-Program]; L. Petit, Essai sur la vie
et la correspondance de Libanius [Paris 1866];
G. R. Sievers, »Das Leben des Libanius«
[Berlin 1868]).
K. H.
Libanon [hebr. ləba.’no.n] (lat. Libanus,
arab. Djebel Libnân ɔ: de hvide Bjerge
ell. Djebel el Gharbi ɔ: de vestlige
Bjerge i Modsætning til Djebel es Sherki, de
østlige Bjerge, Antilibanon), Bjergryg i Syrien ved
Nordgrænsen af Palæstina, adskilles fra
Galilæas Bjerge ved Nahr el Litanis Tværdal og
gaar herfra paa en Strækning af 160 km
parallelt med Middelhavskysten indtil Nahr el
Kebir, hinsides hvilken den fortsættes af Djebel
el Ansarije. L. er ingen egl. Bjergkæde, idet
den er opbygget af omtr. vandrette Jordlag og
baade mod Ø. og V. er begrænset af
Brudlinier. Det er altsaa blot Resten af et gl.
Plateau, som er bleven staaende, medens Landet
paa begge Sider har sænket sig langs
Brudlinierne. Hertil svarer ogsaa de flade Former
og den betydelige Kamhøjde (1930 m) i
Sammenligning med Toppenes Middelhøjde (2120
m). Ved talrige Brudlinier sænker L. sig
terrasseformig ned mod Havet, og disse
Terrasser nærmer sig saa meget til Kysten, at der
kun bliver en meget smal Strimmel af Lavland
langs Havbredden, ja denne forsvinder endog
enkelte Steder fuldstændig, saa at L.’s
Forbjerge hæver sig direkte op af Havet. Set fra
Kysten har L. et imponerende Udseende, og i
den tørre, stærkt gennemsigtige Luft tegner
Omridsene sig overordentlig klart mod den
dybblaa Himmel. Naar man har forladt
Kyststrimmelen, Sahel, betræder man de første
Terrasser, Wussût, et rigt Kulturland med
Middelhavslandenes sædvanlige Plantevækst.
Der dyrkes især Vin, desuden Oliven, Figen,
Morbær, Bomuld o. s. v. Kulturlandet har
næsten ganske fortrængt de opr.
Vegetationsformer, først højere oppe begynder Skovene at
indtage større Arealer, men har her et mere
nordisk Præg. Mest udbredt er Naaleskov af
Pinus Laricio, Cupressus horizontalis og
Juniperus foetidissima, men ogsaa løvfældende
Træer forekommer (Platan, Ahorn, Lind, Eg
og Poppel). Berømte er Cederskovene, af
hvilke dog kun en lille Lund er tilbage nær
ved Nahr el Kadishah’s Kilde, højere oppe
vokser forkrøblede Buske af Enebær og
Kirsebær, der naar til de højeste Toppe. I Skovene
lever Bjørn, Ulv og forsk. Vildt. Fra
Terrasserne hæver L. sig temmelig stejlt op til
Kammen, Djurd. Passerne er ikke dybt
indskaarne, og dette i Forbindelse med den ringe
Tophøjde gør, at Indtrykket af Højfjeldet
ingenlunde er imponerende, men tværtimod
temmelig ensformigt. Mod Ø. falder L. temmelig
stejlt ned mod Lavningen, Bekaa, der
adskiller L. fra Antilibanon. De højeste Toppe
ligger N. f. L.-Passet, nemlig:
Dor-el-Chodib, der naar 3100 m (Angivelserne svinger
mellem 3048 og 3211 m), Djebel Sannin
V. f. Baalbek (2488 m) og Djebel
Hasvâni ved Cederpasset (2800 m). I det sydlige L.
naar Djebel el Baruk 2220 m. Ingen af
disse Toppe naar Snegrænsen, men dog er de
højere Egne sneklædte en stor Del af Aaret,
især paa den fugtigere Vestside. Om Fortidens
større Rigdom paa Sne og Is vidner gl
Moræner. Paa en saadan vokser den eneste
tilbageblevne Cederlund. Karakteristisk for L. er
Dalenes Form. I den sydlige Del bestaar de af en
Længdedal, der betegner en Brudlinie, og
Tværdale, der skyldes Erosion. Dalene er af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
