Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lianer - Liang - Liangkiang - Liangkwang - Liangsi - Liantral - Liaoho
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
højre-, snart venstreslyngende. Saadanne
Slyngplanter, som er særlig skikkede til at lægge
sig om glatte Støtter, er i Reglen meget ru af
Torne ell. krog- ell. ankerformede Haar, der,
naar Vindingerne strammer sig om Støtterne,
fæster dem bedre
og forhindrer den
senere ofte meget
lange og foroven
rigt med Blade og
Blomster forsynede
Stamme i at rutsche
ned; et godt
Eksempel herpaa
haves i Humlen.
Hen imod et Par Tusinde Plantearter er L.
i de tropiske Egne; i vore tempererede Zoner
kan vi regne omtr. en Tiendedel af dette Tal.
Den største Lianudvikling forekommer i den
stedsegrønne Regnskov, hvor Planteverdenens
Kamp om Plads og Lys ogsaa maa være
stærkest, altsaa de indiske Øer og Brasilien. Det er
interessant at lægge Mærke til at vi paa to
andre St. i Verden, der netop ogsaa har stærk
Nedbør og høj Luftfugtighed, finder mindre
Liancentrer, nemlig det antarktiske
Skovomraade (Sydamerikas Sydvestkyst fra Ildlandet
til 56° s. Br.) og Ny Zeeland, (her i
Særdeleshed klatrende Skærmplanter og Myrtaceer).
Det er især inden for Sapindaceerne,
Bignoniaceerne, Cucurbitaceerne, Vinrankefam.,
Kandebærerfam., Passionsblomstfam.,
Menispermaceerne og enkelte Grupper af Ærteblomstrede,
at vi finder Liantypen fremherskende. Mange
af de træagtige opnaar enorme Længder
(Entada, Botangpalmer), og deres Stammer bliver
meget stærke og faar ofte Baandform, med
ejendommelige Ud- og Indbugtninger, de
saakaldte »Abestiger« (se Fig. 4). I anatomisk
Henseende har de fleste L., især naar de har
en betydelig Længde, den Ejendommelighed,
at deres Vedkar og Sirør er meget vide; men
de lange Veje, som Vand og organisk Stof her
skal transporteres, gør dette Forhold
forstaaeligt. En stor Mængde tropiske Lianstammer
frembyder Eksempler paa højst afvigende
Vedbygning, idet Vedmassen ofte spaltes i flere,
som endda kan være snoede om hverandre;
Stammerne maa nemlig ikke alene være meget
bøjelige, men ogsaa meget trækfaste,
og de faar derfor i deres Struktur en
paafaldende Lighed med et Tov, af hvilket netop
de samme Egenskaber fordres. (Litt.:
Charles Darwin, Habits and movements of
climbing plants [1876]; Schenk, »Biologie und
Anatomie der Lianen« [1893]).
(V. A. P.). A. M.
 |
| Fig. 1. Tvebo Galdebær (A), der med sine Klatretraade (a, b, c) har omfattet Grenene (B) af en i Nærheden staaende Busk. |
 |
| Fig. 2. En Art vild Vin (Ampelopsis) med Hæfteknapper paa Enderne af Klatretraadenes Grene. |
 |
| Fig. 3. En Gren af en Bauhinia med tre gaffeldelte »Urfjederranker«. |
 |
| Fig. 4. Bauhinia sp. Et Stykke af en for største Delen flad, baandformet, ud og ind bugtet Stængel (c. 1/10 naturlig Størrelse). De smaa, udstaaende Spidser er Mærkerne efter affaldne Blade. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
