Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Levertin, Oscar Ivar - Levertran - Leverurt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
udtrykte sin Viden, er det aandfulde Essay;
Sverige har ingen mere vidtspændende og
spirituel Essayist end L. »Teater och drama under
Gustaf III« (1889), »Gustaf III som dramatisk
författere« (1894), »Från Gustaf III’s dagor«
(1898) er hans første Bøger; men »Diktare och
drömmare« (1898) og »Svenska gestalter« viser
ham mere paa Højden af sin Yden, og
Kunstnermonografierne »A. Roslin« (1901) og »G.
Lundberg« (1902) vidner ligeledes om hans
Evne til Karakterisering.
L.’s Forfatterskab var de første Aar præget
af Tiden og af hans Interesse for 1880’ernes
sociale Digtnings Bet. Hans egne Forsøg »Från
Revieraen«, »Småmynt« (1883) og »Konflikter«
(1885) vidner mer om, at de er skrevet af en
Kunstner end just af en, som har noget paa
Hjerte; først i den Bog »Livets fiender«, der
udgaves 1891, giver Bogens Hovedperson L.’s
egen Opgørelse med hans Tid, men da havde
han ogsaa forinden (sammen med Heidenstam)
i »Pepitas bröllop« slaaet til Lyd for sit Sinds
og den opgaaende Tids romantiske Følelsesliv.
Digtsamlingen »Legendar och visor« (1891) gav
Dybden af hans Følelser paa et Tidspunkt, hvor
han p. Gr. a. Tuberkulose svævede mellem Liv
og Død. I »Nya dikter« (1894) er Tonen lysere,
men det drømmende, som særpræger ham, er
ikke mindre her, og i Novellen Kalonymos i
»Rococonoveller« (1899) faar Foreningen af det
drømmende og Tungsindet et stærkt personligt
Udtryk i det brændende Hjerte, der ikke kan
regne med de triste Realiteter, som Verden
nu en Gang er fuld af. I den lille Fortælling
»Magistrarne i Österås« (1900) er Tilfældet
skildret moderne, maaske lidt vegt, men sikkert
ægte svenskt, i alt Fald meget smukt. 1902
udkom »Dikter«, som Flere regner for hans
betydeligste; »Kung Salomo och Morolf« er i alt
Fald ikke mindre interessant, og den blev den
sidste Samling, som han selv kom til at udgive.
»Siste Noveller« (1906) udgaves i hans
Dødsaar, og af en paatænkt Bog om Linné udkom
kun nogle Kapitler (s. A.). Fordi L. som Digter
og Kritiker — i »Svenska Dagbladet« skrev han
i mange Aar Anmeldelser og Essays — var saa
meget Artist, naaede han maaske ikke, medens
han levede, ud til den store Kreds, og vil
maaske nu have vanskeligt derved; men at han for
sin Samtid betød overordentlig meget, er allerede
klart, og der er i hans Digtning og maaske i
endnu højere Grad i de Afh., der skildrer
Svenskere (Bellmann, Strindberg og selve
Gustaf III) ell. sv. Forhold (f. Eks. »Sthlm i den
svenska konsten«), saa megen Følelse og saa
megen Glæde, at det er let at forstaa de sv.
Kunstinteresseredes overordentlig dybe
Interesse og Varme for dette Forfatterskab, der
desværre afsluttedes saa brat. (Litt.: D.
Sprengel, »O. L.« [1908, ny Udg. 1918]; W.
Söderhjelm, »O. L.«, I—II [Sthlm 1914—16]. —
»Samlede Skrifter«, 1—24 [1907—11];
»Efterlämnade literaturhist. Arbeten i Fransk
literaturhistorie», I—III [1912—16]).
O. Th.
Levertran faas af Leveren af forsk. Fisk,
navnlig Torsk, Hajer, Sejer og Rokker. I Alm.
forstaas ved L. dog kun Torskelevertran,
medens de øvrige Levertransorter henregnes til
Tran. Torskelevertran (Oleum [J.]
Jecoris Aselli) vindes af forsk. Gadus-Arter,
særlig af Kablioven (Gadus Morrhua) og den
alm. Torsk (Gadus Callarias) samt enkelte
andre. Den fremstilles overvejende ved Norges
Kyster, i mindre Mængde i Nordamerika
(Newfoundland) og enkelte andre Steder og
forekommer i Handelen i mange forsk. Kvaliteter.
Den bedste, lys, hvid, blank,
Damplevertran, vindes af den friske, rensede
Lever ved Opvarmning med Damp til 60—70° i
dobbeltvæggede Kedler og i Vakuum ell. i en
Kulsyreatmosfære, hvorved Omdannelse af
Olien undgaas; den udflydte Olie afkøles til
÷ 5°; der udskilles herved faste Glycerider.
Efter Klaring ved Henstand filtreres den og
fyldes paa Bliktønder à c. 100 kg ell. paa
Flasker à 1/4 l. Denne L. er klar, næsten
farveløs ell. gullig, af ejendommelig, men svag
fiskelignende Lugt og Smag (Transmag). De
simplere, mere ell. mindre gul- ell.
brunfarvede Levertransorter — saakaldt »naturel
Tran« — vindes i Hovedsagen paa den Maade,
at Leveren med Galdeblæren, uden nogen
forudgaaende Rensning, henstilles i Tønder
udsatte for Luften og Solens Varme; herved
udflyder L. frivillig. Den først udflydte Del er
kun lidt farvet, men efterhaanden som
Leveren gaar i Gæring ell. Forraadnelse, udflyder
en mere brunfarvet Olie, og til sidst vindes
et stærkt mørkt farvet Produkt ved Ophedning
af Leverresterne. Sammensætningen af L. er
kun ufuldstændig kendt. Tidligere Angivelser,
hvorefter den overvejende skulde bestaa af
Olein, har vist sig fejlagtige. Den bestaar for
største Delen af flydende Glycerider af til Dels
umættede Fedtsyrer, som dog ikke er nøjere
kendt; desuden findes Stearin, Palmitin og
Olein. Normalt indeholder L. endvidere smaa
Mængder Jod og Brom, samt Kolesterin og
Lipokrom. Fri Syrer findes kun i ringe
Mængde, fra 0,3—0,6 %, i lys Medicinaltran, i større
ell. stor Mængde, til c. 30 %, i mørke,
naturelle Sorter, idet Glyceriderne spaltes ved
indeholdte Enzymer. De mørke Sorter
indeholder endvidere Omdannelsesprodukter af
Leverens Æggehvidestoffer som forsk. Aminer, de
ikke flygtige Baser Morrhuin og Asellin o. a.
Stoffer. Lys L. har Vf. fra 0,923—0,930. L.
anvendes i Medicinen især som et let fordøjeligt
Fedtstof, navnlig ved Tuberkulose, Kirtelsyge
og Engelsk Syge. De simplere, naturelle Sorter
benyttes tekn. til Garvning og som
Smøremidler.
B. G.
Leverurt (norsk Ljaablomst,
Parnassia L.), Slægt af Stenbrækfamilien, fleraarige
Urter med krybende Rodstok og talrige
langstilkede, æg- ell. hjertedannede Grundblade.
De blomstrende Stængler har et enkelt eller
nogle faa siddende Blade, og ender med en
enlig, hvid ell. gullig Blomst, der er 5-tallig
i Bæger, Krone og Støvdragere; mellem disse
findes 5 fligede og med Kirtler forsynede
Staminodier, hvis Bet. er ukendt, men som vel
spiller en Rolle ved Bestøvningen; denne besørges
af Insekter. Blomsten er svagt omkringsædig.
Frugten er en 1-rummet Kapsel med talrige
Frø. Hvid L. (P. palustris L.) er 15—25 cm
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
