Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Leverrier, Urbain Jean Joseph - Leverrim - Leverskifer - Leversygdomme - Levertin, Oscar Ivar
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra 1840 og 1841, blev for de 4 ydre Planeter
underkastede en mere indgaaende Diskussion i
Afhandlingen fra 1872. Teorien for Merkurs
Bevægelse, som var fremlagt 1843, blev senere
fuldstændig revideret og bragt til definitiv
Afslutning 1859, Teorien for Venus blev given
1861, for Jorden 1853 og 1858, for Mars 1861,
for Jupiter og Saturn 1872 og 1873. Teorien for
Uranus, som først var given 1846, blev
underkastet en ny Diskussion, som blev fremlagt for
Akademiet 1874, og med Teorien for Neptun
var han færdig 1875. Alle disse Teorier og de
Tabeller, som er beregnede ud fra disse
Diskussioner, har L. samlet i Annales de
l’observatoire de Paris (I—XIV, 1855—77). I sine sidste
Aar kom L. tilbage til den mærkelige
Bevægelse af Merkurs Perihel, som Teorien ikke
kunde forklare. En lgn. havde han fundet ved
Mars, men denne blev der tilfredsstillende gjort
Rede for ved at forøge Jordens Masse, en
Forøgelse, som de senere Undersøgelser over Solens
Parallakse har vist Berettigelsen af. For sine
Planettabeller, som straks blev tagne i Brug
ved Beregningen af Nautical Almanac o. a.
tilsvarende astronomiske Aarbøger og først nu
er erstattede af de i den sidste Tid af
Newcomb og Hill udarbejdede — i Frankrig
benyttes fremdeles L.’s Tabeller — fik L. af Royal
astronomical society 1868 og 1876 dets
Guldmedaille. Ved Siden af dette Arbejde
organiserede L. det meteorologiske Observationsnet
med mere end 1200 Stationer fordelte over
Frankrig, redigerede fra 1866 den
meteorologiske Vejrbulletin: Bulletin international og
var den første, der tog Telegrafen i
Meteorologiens Tjeneste. Fra Observatoriet udsendtes
Stormvarsler til de franske Havne. Da L. 1854
blev Direktør for Observatoriet i Paris,
befandt dette sig i en alt andet end tidsmæssig
Forfatning, og han satte sig som Maal at hæve
det, saa det kunde rivalisere med
Observatorierne i England og Tyskland. I sin Rapport
sur l’observatoire impérial de Paris et projet
d’organisation (1854) lægger han frem sit
Program, som blev vedtaget af Regeringen, men i
dets Gennemførelse havde han mange
Vanskeligheder at kæmpe med, og ofte kom det til
temmelig voldsomme Sammenstød mellem ham
og hans Assistenter. Til Slut blev Tilstanden af
den Art, at Regeringen 1870 maatte fjerne L.
fra Observatoriet. 1873 blev han genindsat af
Thiers og beholdt Direktørstillingen til sin Død.
Foran Nordindgangen til Observatoriet rejstes
der 1889 ved international Subskription en
Marmorstatue af L.
J. Fr. S.
Leverrim, en Slags Lejlighedsvers, som
især var yndede i 17. Aarh. Det var og er til
Dels endnu Skik i Tyskland ved festlige
Lejligheder at servere kogt ell. stegt Lever; enhver,
hvem Fadet med Leveren raktes, var
forpligtet til at lave et Vers, som begyndte med
Ordene »Die Leber ist . . .«. Den ældste trykte
Samling af L. er Joh. Junior, Rhytmi
mensales (trykt i Rostock (?) 1601; paa ny udg. i
»Jahrbuch des Vereins für niederdeutsche
Sprachforschung«, Aarg. 1884, S. 59 fl.). Som
Eksempel paa dens smagløse Rimerier kan
anføres:
Diss Leuer ys vam Visch, nicht vam Hoen,
Den Armen lath Vns steds guds dohn
Vnd wachten van dy, O Godt, dat Lohn.
Denne Lever aff en Hønne icke er stor.
O Menniske, betenck Synden hos dig bor o. s. v.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
