- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila /
554

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lawrence, William Beach - Lawrenceburgh - Lawrence-Floden - Lawrence-Køler - Lawson, Cecil Gordon - Lawson, Wilfrid - Lawsonia - Lawsonit - Lawaetz, Otto - Laxa - Laxantia - Laxdælasaga

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

New York, d. smst. 26. Marts 1881, Student
1818, efter Studieophold i Europa 1823 Sagfører
i New York, 1826 Legationssekretær, 1827
Chargé d’affaires i London og Paris, holdt efter
sin Hjemkomst nationaløkonomiske
Forelæsninger ved Columbia CollegeLectures on
Political Economy
(1832), Discourses on
Political Economy
(1834) — og udøvede stor
Indflydelse ikke alene i Sager af juridisk Art, ikke
mindst som Guvernør i Staten Rhode Island.
Han var besjælet af en levende historisk
Interesse og gjorde ogsaa denne frugtbringende
i Litteraturen. L. stod Henry Wheaton nær, og
hans folkeretlige Arbejder danner i alt
væsentligt Supplementer til hans berømte
Forbilledes Værker. Foruden at besørge ny Udg. af
Wheaton’s Elements of International Law (1855
og 1863) skrev han bl. a. Commentaires sur
les Eléments du droit international et sur
l’histoire des progrès du droit des gens de Henry
Wheaton
(I—IV, 1868—80), som dog ikke fører
ud over Wheaton. Af L.’s øvrige Skr skal
endnu fremhæves Disabilities of American
Women married abroad
(1871).
Fz. D.

Lawrenceburgh [’£å.rənsbəg], By i den
nordamerikanske Stat Indiana ved Ohio med
Træindustri, har (1910) 3930 Indb.
G. Ht.

Lawrence-Floden [’£å.rəns-], d. s. s. St
Lawrence River
.

Lawrence-Køler [’£å.rəns-], se Afkøling.

Lawson [’£å.sən], Cecil Gordon, eng.
Maler (1851—82), Elev af Faderen William og
Broderen Wilfrid L., vandt Berømmelse ved
Landskaber: »Præstegaarden« (Manchester
Gal.), »Augustmaane« (Tate Gal.),
»Sommeraften« etc. (Litt.: E. W. Gosse, L. [1883]).
A. Hk.

Lawson [’£å.sən], Wilfrid, Sir, eng.
Politiker (1829—1906), arvede 1867 sit Stamgods
og var siden 1859 med et Par korte
Afbrydelser Medlem af Underhuset, dog
efterhaanden for forskellige Kredse. Han hørte til den
radikale Retning og har særlig gjort sig
bekendt ved at kæmpe imod Udskænkningen af
berusende Drikke (var Formand for United
Kingdom Alliance
herimod). 1864 indbragte han
første Gang sit Forslag om, at to Tredjedele af
Indbyggerne i en Kommune skulde have
Myndighed til at forbyde Udskænkning i hele
Kommunens Omraade, og gentog siden jævnlig dette
Forslag. Desuden var han stemt baade for
Statskirkens og for Overhusets Afskaffelse samt
for Irlands Selvstyre.
E. E.

Lawsonia [£å-] L., Slægt af Kattehalefam.
med en enkelt Art L. inermis L. (Ægte
Alkanna
, Alhenna, Henna), en
løvfældende, stærkt grenet og undertiden tornet, 2—4
m høj Busk med modsatte, ægdannede og noget
tilspidsede Blade og 4-tallige, gullighvide
indtil teglstensrode Blomster i stor Top. Frugten
er en bæragtig Kapsel. Dens opr. Udbredelse
er ikke nøje kendt. Siden Oldtiden har den
været dyrket i Orienten og i Nordafrika; nu
findes den ogsaa i Sydkina, paa Filippinerne,
Celebes o. a. Øer i Nærheden, ligesom den
desuden er kommen til Vestindien. Den brunrøde
Rod (Ægte Alkannarod, smlg.
Alkanna) gik tidligere i Handelen og anvendtes dels
til et Lægemiddel, dels til Farvning.
Blomsterne er vellugtende (enestaaende for en
Plante af Kattehalefamilien) og spiller en Rolle
ved Buddhisternes religiøse Ceremonier. Mest
kendt er Brugen af Bladene, der (som
Mumierne viser) kan føres tilbage til den ægypt.
Oldtid; revne sammen med Kalkmælk benyttes
de i hele Orienten af Kvinderne til Farvning af
Neglene paa Fingre og Tæer, der bliver orange
ell. brungule (Cosmeticum Hinna); ogsaa
Haand- og Fodflader ses farvede paa denne
Maade. Undertiden farver Mændene Haar og
Skæg med dette Middel. I Indien benyttes
Hinna til Farvning af Læder. Oldtidsnavne paa
Planten er Cypros (syr.), Kinna (gr.), Henneh
og Alhenna (arab.), Hanna (pers.) o. fl.
A. M.

Lawsonit, et Mineral af Sammensætning
H4CaAl2Si2O10, der findes som rombiske
Krystaller af blaalig Farve og Haardhed over 8
ved Tiburon, Californien.
O. B. B.

Lawaetz [la’væts], Otto, dansk Landmand,
f. 16. Oktober 1829, d. 6. Juni 1914. Faderen
var fra Holsten, men L. kom allerede i sit 10.
Aar med Familien til Jylland, hvor Faderen
forpagtede 5 Mejerier paa Koldingegnen. Efter
Faderens Død maatte L. i en meget ung Alder
paa Moderens og Søskendes Vegne lede
Driften af Mejerierne, senere forpagtede han selv
nogle Mejerier i Jylland og paa Sjælland. 1860
blev han Forpagter af Kalundborg, Ladegaard,
som han købte 1887, og 1866 blev han Ejer af
Refsnæsgaard. Han var en praktisk dygtig
Landmand, men navnlig var han fremragende
som Kvægopdrætter og Mejerimand, og 3 Gange
kaldtes han som Dommer ved udenlandske
Mejeriudstillinger. L. spillede en betydelig Rolle
i det sjællandske Landbrug, thi han var en
initiativrig og intelligent Mand, dertil en ideelt
anlagt Natur. I en Aarrække var han en
hyppig Gæst i Landbrugspressen, og han har
udgivet 2 selvstændige Skr, begge udkomne i fl.
Oplag: »Praktisk Anvisning til Kvægavl og
Mejeridrift for mindre Jordbrug« (1870) og
»Praktisk Landbrug« (1903). Navnlig den første
Bog var et for sin Tid fremragende Arbejde.
H. H-l.

Laxa [’laks.a^u], Navnet paa mange Elve paa
Island. De mest kendte af disse er: L. i Kjós,
Stóra-L. og Minni-L. i det sydlige Lavland i
Egnen Hreppar, L. i Borgarfjord, L. i
Dalasyssel og L. i Thingösyssel paa Nordlandet,
der danner Afløbet fra Søen Mývatn, samt fl.
andre.
(Th. Th.).

Laxantia (lat., Ft. af Laxans), afførende
Midler, særlig de stærkere virkende (se
afførende Midler).

Laxdælasaga, Sagaen om Laksdölerne, er
en af de største isl. Slægtssagaer og omfatter
fl. Slægtled. Dens Hovedpersoner er Høvdingen
Höskuld i Laksaadalen (Dale Syssel), hans Søn
Olaf Paa og dennes Søn Kjartan samt Gudrun
Osvifrsdóttir og hendes Slægt. Som Sagaen nu
foreligger, er det den Saga, der vistnok mest
fjerner sig fra det hist. Grundlag; men i sin
Form og Fremstilling er den klassisk og hører
til de fortrinligste m. H. t. Personskildringerne.
Navnlig er dens Kvindekarakterer berømte.
Den er opr. forfattet c. 1200 (udg. ved K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:57:42 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/15/0569.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free