Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lawrence, Henry Montgomery - Lawrence, John - Lawrence, Thomas - Lawrence, William Beach
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Artilleri udmærkede han sig mod Afghanerne
(1843) og Sikherne og organiserede senere med
Dygtighed Pandjab og Oude. 1857 forsvarede
han som Brigadegeneral Lakhnau med megen
Tapperhed, men saaredes under Forsvaret
dødelig. Han har skrevet nogle Værker om
Indien og kaldes »den ædleste Mand, der har
levet og er død for Indiens Vel«. (Litt.:
Edwardes og Merivale, Life of Sir Henry
L. [London 1873]).
(B. P. B.). E. C.
Lawrence [’£å.rəns], John, Lord, engelsk
Statsmand, f. 4. Marts 1811, d. 27. Juni 1879.
Han var Søn af en Oberst i den ind. Hær og
blev tidlig uddannet til at indtræde i det
ostindiske Kompagnis Tjeneste; han havde ønsket
at blive Officer, men maatte nøjes med at gaa
ad den civile Tjenestes Vej. 1830 blev han
Assistent hos Overkommissæren i Dehli,
forstod hurtig at sætte sig i godt Forhold til
Befolkningen og rykkede snart op til højere
Stillinger. For sin Sundheds Skyld maatte han
1840—42 leve i England, men længtes tilbage
til Indien (»kan jeg ikke leve der, maa jeg gaa
derover og dø der« var hans Ord) og blev 1843
Øvrighedsperson og Oppebørselsembedsmand i
Dehli. Han udmærkede sig 1845 ved at skaffe
Proviant til Hæren og medvirkede derved
væsentlig til Krigens heldige Udgang; blev til
Løn Styrer i det nyvundne Landskab ved
Floden Satledsch og viste sin Dygtighed ved at
holde Indbyggerne i Tømme, da den ny Krig
mod Sikherne udbrød 1848. Efter denne blev
han en af de tre Regeringskommissærer for
Pardshab og 1853 selv Overkommissær i dette
store Land. Han gennemførte her et helt nyt
Forvaltningssystem og det med saadan
Klogskab og Retsind, at han vandt Indbyggernes
fulde Tillid, og at de under det store Oprør i
Indien 1857 forblev England tro, ja endog ydede
det mange Krigere til Kampen; han
undertrykte let et Forsøg paa Mytteri og kunde siden
sende alle sine Tropper mod Dehli. Desuden
havde han ved Aftaler med Emiren Dost
Mohammed 1855—57 tilvejebragt et godt Forhold
til Afghanistan. Han regnedes derfor ogsaa bl.
dem, der havde gjort mest for at hævde
Englands Herredømme i Indien. Dronningen
ophøjede ham 1858 til Baronet, Parlamentet
udtalte sin Tak, og London gjorde ham til
Æresborger, hvorhos det ostindiske Kompagni gav
ham en Aarpenge af 2000 £ St. 1859—63 opholdt
han sig i England som Medlem af det indiske
Raad, og 1864 blev han Vicekonge i Indien.
Hans Styrelse var fredelig, naar undtages en
lille Krig med Bhutan; han fremmede de
offentlige Arbejder og sørgede særlig for de
lavere Folkeklassers Vel samt viste Iver for
Kristendommens Udbredelse, fordi han deri saa
en Borgen for Englands Magt. Derimod
dadledes han for ikke at have vist Kraft og Omsigt
nok ved den store Hungersnød 1865—66. Han
blev hjemkaldt 1869 og ophøjet til Peer som
Lord L. af Pandshab. 1870—73 var han
Formand for det store London’ske Skoleraad. I
Overhuset optraadte han 1878 skarpt imod
Lord Beaconsfield’s afghanske Politik, idet han
holdt paa, at man ikke burde udstrække
Englands Magt ud over den ind. Grænse. Hans Lig
jordfæstedes i Westminster, og Mindesmærker
rejstes i London og Kalkutta. (Litt.:
Bosworth Smith, Life of Lord L. [Lond. 1885];
Clair, A viceroy of India [Lond. 1887]).
E. E.
Lawrence [’£å.rəns], Thomas, Sir, eng.
Maler, f. 4. Maj 1769 i Bristol, d. 7. Jan. 1830
i London. Efter nogen Kunstudøvelse, dels
under den gl. Akademiker Hoare i Bristol, dels
paa egen Haand, kom han 19 Aar gl paa
Londons Akademi. S. A. (1788) udstillede han bl. a.
fire Kvindeportrætter, fandt hermed sit egl.
Felt og gjorde sin Lykke. Han havde her
allerede saa smaat givet Prøver paa sin sjældne
Evne til at skildre elegante, fornemme
Kvinder i rige, »forførende« Toiletter og med
Øjnenes Glans, den let aabnede Munds dulgte Smil
og Lødens blaanende Rosa som
Forskønnelsesmidler, højt værdsatte af de portræterede selv;
til hans smukkeste Kvindeportrætter hører Mrs.
Siddons (Nat. Portrait-Gal. i Lond.), den lille
Grevinde af Shaftesbury og Lady Dover med
sit Barn. Han blev snart Kongens og den fine
Verdens fejrede Maler og strakte ogsaa sin
Domæne hen over Udlandet; 1798 malede han
Hertugen af York, 1790 Dronningen og
Prinsesse Amelie, i Montague-House, 1801
Prinsessen af Wales, Karoline af Braunschweig (i
hvilken Anledning han inddroges i Skandalerne om
denne Prinsesse og var nær ved at komme til
at figurere i den berømte Skilsmisseproces mod
denne), 1818 malede han efter Prinsregentens
Bestilling Kongresmedlemmerne i Aachen (for
Waterloo-Galeriet i Windsor-Castle), derefter
Fyrster og kronede Hoveder i Wien og i
Italien (et godt Portræt af Pius VII), 1825 Karl X
af Frankrig og Dauphinen; han malede ogsaa
gentagne Gange Georg IV (et smukt Eksemplar
i Nat. Portrait-Gal.); særlig det nysnævnte Gal.
i London og National Gallery smst. er rige paa
L.’s Portrætter (hist bl. a. »Kemble som
Hamlet«, her: »B. West«). Et af hans populæreste
Arbejder er det ret sødladne Billede af den
unge Herre Lambton (»Master Lambton«, en
ftøjlsklædt Dreng, The red boy, et Slags
Sidestykke til Gainsborough’s langt betydeligere
»Blaa Dreng«). Hans ydre, samfundsmæssige
Karriere var lige saa glimrende: 1792
Hofmaler, 1794 Medlem af Akademiet, 1815 Ridder,
1820 Akademipræsident. Skønt L. selv satte stor
Pris paa sine Historiemalerier: »Satan«,
»Coriolan«, »Rolla« (fra 1791 »Homer forelæser sine
Digte«) og skal have sat »Satan« og Billedet
»Hamlet« over hele sin øvrige Produktion,
gaar Nutiden ligegyldig hen over denne Side
af hans Virksomhed. Som Portrætmaler var
L. Modemaleren, en Elegancens Maler, evnerig
og virtuosmæssig, men uden Dybde i
Karakteristikken og med en Sødladenhed, der blev
typisk for Datidens Smag. Paa den eng.
Udstilling i Kbhvn 1908 saas Portr. af Viscount
Castlereagh og det ypperlige Miss Farren. (Litt.:
Williams, Life and correspondance of Sir
Th. L. [Lond. 1831]; Gower, Romney a. L.
[1892]; Bensuan, L. [1910]; Gower, Life
a. works of Sir Th. L. [Lond. 1908]; Sir Th. L.’s
Letter-Bag [Lond. 1906]).
A. Hk.
Lawrence [’£å.rəns], William Beach,
nordamerikansk Retslærd, f. 23. Oktbr 1800 i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
