Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XV: Kvadratrod—Ludmila / 453 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Laprade, Victor Richard de - Laps - Lapsaki - Lapsana - lapsi - Lapsista - lapsus - Lapurdum - Laputa - Lar (se Menneskeaber) - Lar (By) - Lara (Larernes Moder) - Lara (Stat i Republikken Venezuela) - Laramie City - Laramieformation - Laramie Mountains - Laranda - Laranjeiras - Larasch - Larche - Larche, Raoul François - Larcher (se Jacobson, F. L. A.) - Larcher, Frederikke Nicoline - L'Archevesque, Pierre Hubert

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sa vie et ses œuvres [1886]; L. Roux, V. de L.
[1888]).
S. Ms.

Laps, en pyntesyg og indbilsk Mand;
Modehelt, Modenar.

Lapsaki, tyrk. Flække paa den asiatiske Side
af Strædet ved Dardanellerne, paa det antikke
Lampsakos’ Plads.
H. H. R.

Lapsana, se Haremad.

lapsi, se Faldne.

Lapsista, By i Makedonien, Grækenland,
ligger i en Højde af 670 m S. f. Kastoria, med
c. 4000 overvejende muhamm. Indb.
N. H. J.

lapsus (lat.), egl. Fald, deraf: Fejl,
Fejltagelse. Bruges sædvanlig i Forbindelser som l.
linguæ: Fortalelse, l. calami: Skrivefejl, l.
memoriæ: Fejlhuskning o. s. v.
H. H. R.

Lapurdum, Oldtidsby i Aquitanien paa det
nuv. Bayonnes Plads.
H. H. R.

Laputa [£_ä’pju.t_a], i Swift’s »Gulliver’s
Rejser« Navnet paa en af Filosoffer og Astronomer
beboet Ø. »Kongeriget L.« bruges spøgende om
et Samfund, der røgtes helt bagvendt.

Lar, se Menneskeaber.

Lar, By i det pers. Landskab Laristan, Prov.
Fars, ligger paa en palmerig Slette, 270 km SØ.
f. Shiraz, med Citadel, smuk Basar, 6000 Indb.
og betydelig Handel med den i Omegnen
dyrkede Tobak.
M. V.

Lara (Larunda), Larernes Moder. I Ovid’s
Fasti er hun Hovedpersonen i en halvt lystig
Fortælling, der dog vistnok er frit opfundet af
Digteren selv.
H. A. K.

Lara, Stat i Republikken Venezuela, i
Bjerglandet (Cordillera de Mérida) i den nordlige Del
af Republikken, er 19800 km² med (1920) 219816
Indb. Hovedstaden er Borquisimeto.
G. Ht.

Laramie City [’£är_əm_i-’sit_i], By i den
nordamerikanske Stat Wyoming ved Laramie-Floden
og Union-Pacific-Banen. Den driver Uldhandel
og Kvægavl. (1910) 8237 Indb. Der findes et
Univ., aabnet 1887. Byen ligger midt paa
Laramie Plains, et over 2000 m højt frugtbart
Græsningsland, der gennemstrømmes af Big og Little
Laramie River.
G. Ht.

Laramieformation [’£är_əm_i-], Underafdeling
af Nordamerikas Kridtformation, kendt ved de
mærkelige Dyrelevninger (f. Eks. Triceratops),
den indeholder. Se Kridtformation.
J. P. R.

Laramie Mountains [’£är_əm_i-’ma^unt_inz], et
Bjergparti i Rocky Mountains, Stat Wyoming,
N. f. Central-Pacific-Banen, naar i L.-Peak
2750 m. V. f. samme ligger Højsletten Laramie
Plains.
G. Ht.

Laranda, Oldtidsby i Lykaonien, nu
Karaman.

Laranjeiras [l_ara’зa_ir_a∫], livlig Handelsstad
i den bras. Stat Sergipe ved den for mindre
Skibe sejlbare Cofindiba. 5000 Indb.
N. H. J.

Larasch, se Araisch.

Larche [lar∫], Landsby i det sydøstlige
Frankrig, Dept Basses-Alpes, Arrond.
Barcelonette, ligger 1697 m o. H. ved Ubayette og
ved den nordlige Fod af det ved den ital.
Grænse liggende Col de L. (1995 m), om
hvilken Vejen fører ind i Stura-Dalen til Cuneo.
N. H. J.

Larche [lar∫], Raoul François, fransk
Billedhugger, f. 1860 i St André de Cubzac
(Gironde). Til hans betydeligere Værker hører
den ved Reproduktion populære Statue »Jesus
12 Aar gl i Templet« (originalt
Marmoreksemplar fra 1892 i Mus. i Agen, et Eksemplar i
forgyldt og oksyderet Bronze i Ny Carlsberg
Glyptotek), Gruppen »Engen og Bækken« (1891,
i Marmor 1893 i Senatsbygningen i Paris, et
Marmoreksemplar fra 1904 i Ny Carlsberg
Glyptotek), »Havet« (1894, Luxembourg-Mus.),
»Stormen« (1896, Byen Paris’ Saml.), Statuen
»Vaaren« (S. Cloud-Parken). Monument over Corot
(udst. 1909), »Seine og dens Bifloder«,
Fontænegruppe paa Place du Carroussel (udst. 1910),
Monument for Chardin (Salonen 1920) etc.,
»Les Violettes« (Luxembourg-Mus. i Paris). Ny
Carlsberg Glyptotek ejer endvidere hans
Bronzestatue af Billedhugger P. Dubois, anbragt paa
Glyptotekets Facade. L. har ogsaa arbejdet en
Del i kunstindustriel Retning (surtout du table,
saaledes »La Mer« i Luxembourg-Mus.).
A. Hk.

Larcher, se Jacobson, F. L. A.

Larcher, Frederikke Nicoline, f.
Lange, dansk Skuespillerinde, f. 24. Apr. 1812
i Kbhvn, d. 13. Marts 1892 smst. Hun
debuterede 14. Aug. 1827 paa det kgl. Teater som
Natalia i »Korsikanerne« og spillede i en Aarrække
med Finhed og Elskværdighed talrige Ingenue-
og Elskerinderoller; særlig nydelig virkede hun
som Leonore hos Holberg og som Titelfiguren i
Scribe’s »Yelva« (1835), men da Ungdomstiden
var forbi, gled hun, der savnede
Forvandlingsevne, ud af Repertoiret og optraadte sidste
Gang 15. Jan. 1857 som Leonore i »Henrik og
Pernille«. I sit Ægteskab med Solodanser P. J.
L. blev hun Moder til Skuespillerinden Louise
Jacobson. (Litt.: »Fru Jacobson’s Erindringer«
i »Tilskueren«, I [1921]).
R. N.

L’Archevesque [l-ar∫_ö’væk]
(L’Archeveque), Pierre Hubert, fr. Billedhugger, f. i
Nîmes 1721, d. 1778 i Montpellier. L., der var
Elev af Edme Bouchardon og fik den
sædvanlige Akademiuddannelse med Rejse til Rom som
Pensionær efter overstaaet Rom-Pris, kom 1755
til Sthlm, hvor han blev Hofbilledhugger (1768
Akademidirektør). Her udførte han bl. a. nogle
dekorative allegoriske Statuer til Slottet, tog fat
paa (fuldendte aldrig) en Altertavle til
Slotskapellet, men var i sit over 20-aarige Ophold
væsentlig sysselsat med de to store
Monumentalværker: Gustaf Adolf’s Rytterstatue og Gustaf
Vasa (til Pladsen foran Ridderhuset), ret
mislykkede, brydsomme, tid- og pengetagende
Arbejder. Den første bestiltes 1757, forelaa som
Gipsmodel 1772, men afsløredes først 1796 efter
mange Støberivanskeligheder, der bragte
Udgiften op til 174000 Rdlr og ogsaa skæmmede
den færdige Statue; Lod i det utilfredsstillende
Resultat havde dog ogsaa Rigsdagens »sekreta
utskott«, hvis Indblanding og Kritik (bl. a. over
den halvnøgne Sejrsgudinde, om hvis
Tilstedeværelse hos Kongen Menigmand kunde gøre sig
»opassande gissningar«) nødte Kunstneren til
Ændringer i Planen. Statuen af Gustaf Vasa
(tænkt vandrende fra Ridderhuset til Slottet),
afsløret 1774, blev ligeledes et tungt, ret tomt
og parademæssigt Værk. I øvrigt udførte L.
under sit Sverige-Ophold, indtil 1777, Buster sf
O. v. Dalin, Alströmer (Børsen), Gustaf I og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>