Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Lapper - lappet - l'appétit vient en mangeant - Lappets - Lappula - Laprade, Victor Richard de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hedenskab i Skandinavien med stor Nidkærhed af de
gejstlige Myndigheder. Paa Kola-Halvøen
missionerede russ. Munke fra 16. Aarh.
Den tiltagende Bebyggelse i de frugtbareste
af L.’s Omraader har i de senere Aartier i
høj Grad vanskeliggjort Rensdyrnomadismen.
Ikke alene er de græsrige Dale og de lune
Sydskraaninger nær Skovgrænsen, hvor Renhjordene
med Forkærlighed opholder sig i
Kælvningstiden, for en stor Del tagne i Besiddelse af
Nybyggerne og deres Køer; men selv
Mosestrækninger fjernt fra Nybygderne anvendes til
Høslaat (hvert 3. Aar), og L. maa ofte betale
svære Skadeserstatninger, naar Renerne har
betraadt disse uindhegnedé Moser eller spredt
Høstakkene, som Nybyggerne lader staa ude
indtil Vinteren. Endelig har det i høj Grad
skadet Nomadelapperne i deres Næring, at
deres og Renernes Aartidsvandringer
indskrænkes ell. hindres i nyere Tid ved
Grænsebestemmelser. 1852 forbød Rusland de norske L. at
drage over Grænsen med deres Rener. Som
Følge deraf udvandrede et betydeligt Antal
norske L. fra Kautokeino i det norske
Finmarken til den sv. Torne Lapmark, hvorfra der
endnu kunde benyttes de finske Græsgange.
Men fra 1889 blev den finske Grænse ogsaa
lukket for de sv. L.’s Renhjorde. L.’s Ret til
at vandre frem og tilbage over den
svensknorske Grænse blev indskrænket ved en
Forordning af 1883, saaledes at sv. L. herefter
ikke maatte opholde sig i Norge med deres
Rener paa anden Tid af Aaret end
Maj—September. Da Unionen mellem Norge og Sverige
ophævedes (1905), bestemtes det i
Karlstad-Overenskomsten, at Retten til Flytning mellem
Rigerne for Fremtiden kun skulde gælde for
Norbottens og Västerbottens Len i Sverige og
Tromsø og Nordlands Amt i Norge, og at de
sv. L. ikke maatte flytte ind til Norge med
deres Rener tidligere end 15. Juni, med mindre
særlige Vejrforhold gjorde en Indflytning
nødvendig. Sverige forbeholdt sig dog Ret til at
kræve Spørgsmaalet om, hvorvidt det var
nødvendigt for de sv. Nomadelapper, uafhængigt
af særlige Vejrforhold, at flytte ind til Norge
tidligere end 15. Juni afgjort ved Voldgift.
Da Nomaderne i Torne Lapmark savner
Græsgange om Vaaren paa den sv. Side, betød den
nævnte Bestemmelse i Karlstad
Overenskomstens fuldstændige Undergang for
Rensdyrnomadismen i Torne Lapmark. Paa Sveriges
Foranledning blev der 1909 nedsat en
Voldgiftsdomstol, hvis Formand var den danske
Prof. H. Matzen, og efter hans Død den
danske Stiftamtmand F. L. G. de Jonquières.
Meget omfattende Undersøgelser af
Græsningsforholdene, Klimaforholdene, Renens Livsvaner
og L.’s Erhvervsliv blev iscenesat fra sv. og
norsk Side for at klarlægge Spørgsmaalet for
Voldgiftsdomstolen. Nogen Afgørelse blev dog
ikke truffet af denne, idet Spørgsmaalet efter
faa Aars Forløb blev optaget til direkte
Forhandling mellem Norge og Sveriges
Regeringer. Endnu værre end disse
Grænsevanskeligheder er det for L., at Nybyggerne baade i
Norge og Sverige, som ovf. nævnt, mere og
mere lægger Beslag paa de lune og græsrige
Lokaliteter og vanskeliggør Benyttelsen af
Fjeldene ved Kravet om Høskadeerstatninger.
(Litt.: G. von Düben, »Om Lappland och
Lapparne« [Sthlm 1873, med Bibliografi af ældre
Litt.]; O. Bergqvist og Fr. Svenonius,
»Lappland« [Sthlm 1906—08]; K. B.
Wiklund, »Om Lapparne i Sverige« [Sthlm 1899];
Samme, »De svenska Nomadlapparnes
Flyttningar til Norge i äldre och nyere Tid« [Sthlm
1908]; E. Lönnberg, »Om Renarne och
deras Lefnadsvanor« [Sthlm 1909]; J. E.
Rosberg, »Anteckningar om Lapparna i Finland«
[»Geogr. Föreningens Tidsskrift«, 1910]; J.
Quigstad og G. Sandberg, »Lappiske
Eventyr og Folkesagn« [Kria 1887]; Emilie
Demant, »Muittalus Samid Birra«, en Bog
om L.’s Liv af den sv. Lap Johan Turi [Kbhvn
1910]; Emilie Demant Hatt, »Med L. i
Højfjeldet« [Kbhvn 1913]; Samme, Lappish
texts, written by Johan Turi and Per Turi
[»Kgl. Danske Vid. Selsk. Skr«, Kbhvn 1920]).
G. Ht.
lappet (bot.) kaldes et Blad (en Bladplade),
i hvilket Indskæringerne strækker sig fra
Randen indtil Midten af Afstanden fra denne til
Bladets Midtribbe (i det fjerribbede Blad) ell.
Stilkens Tilheftningspunkt (i det haandribbede).
Fjerlappet er et fjerribbet og lappet Blad,
haandlappet et haandribbet og lappet
Blad; det sidste kan være trelappet,
femlappet o. s. v., alt efter »Lappernes« Antal.
A. M.
l’appétit vient en mangeant
[l-aþe’ti-’viæ-ã-mã’зã] (fr.), »Appetitten kommer, idet man
spiser«, »jo mere man har, desto mere
forlanger man«, bevinget Ord fra Rabelais’ Gargantua,
Kap. 5.
Lappets [’£äpits] (eng.), figurerede
Musseliner, oftest forsynede med ophøjede Striber,
hvorimellem der ligger aabne mønstrede
Partier. De er vævede med Ret paa begge Sider og
bruges især til Gardiner.
K. M.
Lappula, se Pigfrø.
Laprade [la’prad], Victor Richard
de, fr. Digter (1812—83). L. er som Digter
Romantiker i Slægt med Lamartine, hvem han
efterlignede i sit smukke beskrivende Digt Les
parfums de Madeleine (1839). Ogsaa hans senere
Digtning er stærkt idealistisk, af en mystisk
Melankoli, der let forfalder til bred
Enstonighed, men vidner om en yndefuld og tankedyb
Aandsretning. Af hans talrige Poesier og øvrige
Værker kan fremhæves La colère de Jésus
(1840), Legenden Psyché (1841), Poèmes
évangéliques (1852), Les symphonies (1855), Idylles
héroiques (1858), Satiren Pro aris et focis
(1860), Le sentiment de la nature avant le
christianisme (1866), Le sentiment de la nature
chez les modernes (1868), Digtet Pernette (1868),
Tragedien Harmodius (1870), Poems civiques
(1873), Tribuns et courtisans (1875). 1847 blev
han Prof. i fr. Litt. i Lyon, men 1861
afskediget p. Gr. a. en politisk Satire Les muses
d’État, offentliggjort i Le correspondant. Efter
Alfred de Musset’s Død fik han 1858 dennes
Plads i Akademiet. 1878 udkom hans Œuvres
poétiques. (Litt.: Edmond Biré, V. de L.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
