Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Landois, Leonard - Landolphia - Landomraade - Landon, Charles Paul - Landon, Letizia Elisabeth - Landor - Landor, Walter Savage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hæmatografien. Man skylder ham ogsaa
Erkendelsen af den periostale Dannelsesmetode
af Dyrenes Horn og af Varmecentret i
Hjernebarken. Han beskrev først af alle Angina
pectoris 1866 og Ataxi’en 1876 og angav
Kromsyre-Kvægsølvmetoden til Studiet af
Nerveelementerne, 1872, en Metode, hvis Rækkevidde han
næppe selv overskuede, og som senere i anden
Form blev optaget af Golgi. Mest bekendt er
hans »Lehrbuch der Physiologie des Menschen«
(1880, 13. Oplag), en Bog, der i særlig Grad
tager Hensyn til Kliniken og den prakt. Læges
Behov.
J. S. J.
Landolphia [-fi-] Pal. Beauv., Slægt af
Singrønfamilien, Træer ell. Buske med modsatte
Blade og topformet Blomsterstand, hvis Akse
hos nogle Arter er pirrelig og tjener til Klatring;
de øvrige Arter er oprette. Blomsterne har
tragtformede ell. fladkravede Kroner. Frugten
er et Bær med læderagtigt Yderlag og et surt
Kød, der ligesom hos Citrus er opstaaet ved
Forening af Haardannelser. 16 Arter i Afrikas
tropiske og sydlig subtropiske Egne. Alle har
rigelig Mælkesaft, der anvendes til Fremstilling
af Kautsjuk; særlig maa nævnes L. Kirkii Dyer
i Østafrika, L. gummifera (Lam. et Poir.) K.
Sch. paa Madagaskar og L. Heudelotii A. DC.
(L. Traunii Sadeb.) i Senegambien og
Centralafrika. Af en anden kautsjukgivende Art, L.
owariensis P. Beauv., benyttes Frugterne som
Citroner.
A. M.
Landomraade, se Territorium.
Landon [lã’då], Charles Paul, fransk
Kunstforfatter, Maler og Kobberstikker, f. 1760
i Nonant (Dept Orne), d. 5. Marts 1826 i Paris.
Han var Elev af Vincent og Regnault, vandt
1792 Rom-Prisen, var Tegnelærer for
Hertugerne af Berry og Angoulême og blev 1816
Konservator ved Louvre. Hans Malerier (»Leda« i
Louvre) er nu næstendels glemte; større Bet.
har han ved sin overordentlig store
Forfattervirksomhed, der dog især interesserer ved det
meget rige Billedstof (Kobbere og
Detailoplysninger), saaledes Annales du Musée et de l’école
moderne d. beaux-arts (1801 ff., nyt Opl. i 25
Bd), Paysages et tableaux de genre du
Musée-Napoléon (4 Bd, 1805—08), Salons de 1808—24
(13 Bd), Vies et œuvres des peintres les plus
célèbres (Paris 1803—25, 25 Bd), Numismatique
du voyage du jeune Anacharsis o. m. a.
A. Hk.
Landon [’£ändən], Letizia Elisabeth,
eng. Forfatterinde (1802—38). Allerede som
18-aarig begyndte hun under Mærket L. E. L. at
give poetiske Bidrag til Literary Gazette o. a.
Tidsskrifter. Hendes første Digtsamling: The
Fate of Adelaide udkom 1821. Senere fulgte:
The Improvisatrice (1824) o. a. Hun har ogsaa
skrevet en Del Romaner, hvoraf dem bedste,
Ethel Churchill udkom 1837, og Traits and
Early Trials (1836) menes at være
autobiografisk. 1838 ægtede hun Guvernøren i Cape Coast
Castle, George Maclean, og fulgte ham til
Kolonien, hvor hun kort efter døde. Hendes
Poetical Works er udg. 1880 af W. B. Scott. (Litt.:
Laman Blanchard, Life and Literary
Remains of L. E. L. [1841]).
(T. L.). I. O.
Landor [’£ändə ell. -då.ə], eng.
Opdagelsesrejsende, f. 1865 i Firenze, har berejst alle
Verdensdele. Særlig kendt er hans Rejser i
Thibet, hvorfra han sendte stærkt farvede, men
lidet paalidelige, Beretninger.
M. V.
Landor [’£ändə ell. -då.ə], Walter Savage,
eng. Forfatter (1775—1864), tilhørte baade paa
fædrene og mødrene Side gamle og velhavende
Slægter, gik i Skole i Rugby, som han forlod i
Utide p. Gr. a. Insubordination. Allerede i
Skolen udmærkede han sig i Latin, og hans
Ideal var de gl. Romere Cato, Scipio og
Brutus, men hans Helt bl. de moderne var
Washington. Heller ikke ved Trinity College,
Oxford, hvor han var kendt som vild Jacobiner,
kunde hans rebelske Sind underordne sig, og
han blev relegeret for en Tid, men vendte ikke
mere tilbage. Den flg. Tid levede han
hovedsagelig i Syd-Wales, optaget af litterære
Studier, først og fremmest Milton og Pindar. Her
traf han en ung Pige, Sophie Jane Smith, senere
Grevinde de Molandé, i hvem han forelskede
sig, og til hvem han under Navnet Janthé har
rettet en Række af sine smukkeste Smaadigte.
Uvist af hvilken Grund skiltes de, men hele
Livet igennem var hun den Kvinde, han
omfattede med størst Ærbødighed og Ømhed.
Allerede i Oxford havde han udg. et Bd Digte —
til Dels paa Latin — og her i Wales skrev han
nu sit første større Digt, Gebir, der udkom
anonymt. Det fandt meget faa Læsere,
hvoriblandt dog Southey, hvem han mødte
personlig 1808, og som blev hans trofaste Ven
Livet igennem. 1802 udkom en ny Samling,
Poetry by the Author of Gebir, hvoriblandt
Chryasor, et Digt i Blankverse, der baade i Emne
og Behandling er en Forløber for Keat’s
Hyperton. L. behandler her for første Gang et
Motiv fra klassisk Grund, der senere skulde
blive hans lykkeligste Motivfelt i det paa Latin
skrevne, 1814 udgivne, Idyllia Heroica — ny
Udg. 1825; senere med ny Tilføjelser oversat
til Engelsk i Hellenics (1847), der minder om
Theokrit’s Idyller. Da Faderen døde 1805,
arvede L. en ret betydelig Formue, der bl. a.
satte ham i Stand til for egen Regning at
udruste et mindre Korps, hvormed han tilbød
Spanien sin Tjeneste i dets Kamp mod
Frankrig. Ekspeditionen fik ingen praktisk Bet., og
L. vendte skuffet hjem til England, hvor han
1809 købte Llanthony Abbey i Wales. Han havde
store Planer om at gøre Gaarden til en
Mønsterejendom, men hans stridbare Sind og stejle
Retsfølelse bragte ham i Konflikt med hele
Egnen, og efter 5 Aars Tab og Skuffelser solgte
han Godset og forlod England. Hans Hustru —
Julie Thullier —, hvem han havde ægtet 1811,
vilde ikke forlade England, og alene bosatte
han sig da i Frankrig, men efter et Aars Forløb
sluttede hun sig til ham, og de bosatte sig
først i Como, senere i Pisa, og endelig i
Firenze, hvor han oppe ved Fiesole købte en
Villa, hvis Have mentes at være Stedet for
Boccaccio’s Decameron. Her begyndte han den
Samling, Imaginary Conversations of Literary
Men and Statesmen, der berettiger ham til en
endda ganske betydelig Plads inden for eng.
Litt. Den første Samling udkom — efter at
være blevet refuseret af fl. Forlæggere — 1824
i 2 Bd, et 3. Bd udkom 1828. 4. og 5. 1829,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
